L 67. 5. februar 2008. Forslag til lov om ægteskab mellem to personer af samme køn. (Bortfaldet)

Vist 151 gange.
L 67 – Samling: 2007-08 (2. samling) – Forslag til lov om ændring af lov om ægteskabs indgÃ¥else og opløsning og forskellige andre love samt ophævelse af lov om registreret partnerskab. (Ægteskab mellem to personer af samme køn).

Fremsat af: Lone Dybkjær (RV), Simon Emil Ammitzbøll (RV), Margrethe Vestager (RV), Morten Østergaard (RV).

Resumé
Lovforslaget gør det muligt for to personer af samme køn at indgå ægteskab og hermed blive omfattet af alle ægteskabets retsvirkninger. Der bliver efter lovforslaget mulighed for kirkelig vielse af to personer af samme køn. Endvidere kan faderskabsreglerne i børneloven efter lovforslaget finde anvendelse på børn, der fødes af en kvinde, der har indgået ægteskab med en anden kvinde.

Skriftligt fremsættelse tirsdag den 5. februar 2008.
Lone Dybkjær (RV):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love samt ophævelse af lov om registreret partnerskab. (Ægteskab mellem to personer af samme køn).

(Lovforslag nr. L 67).

Lovforslaget gør det muligt for to personer af samme køn at indgå ægteskab og hermed blive omfattet af alle ægteskabets retsvirkninger.

Herved ændrer lovforslaget på to afgørende måder den eksisterende retstilstand:

– Der bliver mulighed for kirkelig vielse af to personer af samme køn. Dette tillader lovgivningen ikke i dag, selv om præsten er indstillet pÃ¥ at foretage en sÃ¥dan vielse. Det skal dog være muligt for præster, der ikke ønsker det, at undlade at foretage en vielse af to personer af samme køn.

– Faderskabsreglerne i børneloven kan finde anvendelse pÃ¥ børn, der fødes af en kvinde, der har indgÃ¥et ægteskab med en anden kvinde

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

* * *
Folketingets journal over lovforslaget.

Lovforslaget bortfaldt, idet det ikke blev færdigbehandlet inden folketingsårets afslutning.

* * *
Lovforslaget er resultatet af forslag til folketingsbeslutning – B 76 – om at indføre en ægteskabslovgivning, som ligestiller homoseksuelle med heteroseksuelle, som blev fremsat af den 16. januar 2007 af Lone Dybkjær (RV), Simon Emil Ammitzbøll (RV), Bente Dahl (RV), Charlotte Fischer (RV) og Marianne Jelved (RV).