L 76. 1. behandling af lovforslaget den 28. november 2013 i Folketinget.

Vist 104 gange.

Som punkt 7 på dagsordenen havde Folketinget den 28. november 2013 1. behandling af lovforslag L 76 – Samling: 2013-14 – om ændring af straffeloven. (Gennemførelse af Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet – CM(2011)49).

Herunder gengives forhandlingen.

Kl. 1146. Fjerde næstformand, Anne Baastrup:
Forhandlingerne er åbnet.
Fru Fatma Øktem.
Kl. 1146. Fatma Øktem, V. Ordførertale:
Tak. Alene i Danmark udsættes 29.000 kvinder hvert år for vold. Vold er krænkende, nedværdigende og undertrykkende, og det er, som jeg tidligere har sagt her fra talerstolen, noget, som det er vigtigt for mig personligt og for Venstre at vi sætter fokus på.

Lovforslaget, vi behandler i dag, er en ratificering af Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet, som blev åbnet for undertegnelse den 11. maj 2011. Regeringens tilløb har således været langt – det har jeg tidligere kommenteret og vil ikke gøre igen. Men som bekendt er sent bedre end aldrig.

Da Danmark allerede langt hen ad vejen lever op til konventionen, er der hovedsagelig tale om, at straffelovens § 94, stk. 4, bliver ændret. Paragraffen sikrer, at forældelsesfristen for tvangsægteskaber, tvangsabort og tvangssterilisation først begynder, fra offeret er fyldt 21 år, hvis forbrydelsen er begået mod et mindreårigt barn under 18 år. I dag er det sådan, at forældelsesfristen for tvangsægteskaber, tvangsabort og tvangssterilisation vil være 5 eller 10 år fra den dag, overgrebet er begået. Det vil så betyde, at hvis forbrydelsen er begået over for en lille pige, så kan det ske, at sagen er forældet, inden hun er myndig og klar til at konfrontere med gerningsmanden. Vi synes helt klart, det er en forbedring af den nuværende lov, at forældelsesfristen starter, fra offeret er 21 år.

Derudover lægger lovforslaget op til, at vi tager et par forbehold, hvor dansk lovgivning ellers kommer i konflikt med konventionen. Det første forbehold gælder i forbindelse med stalking, hvor vi for kort tid siden vedtog en lovgivning med et meget bredt flertal her i Folketinget. Det synes vi også, ligesom regeringen, er et fornuftigt forbehold at tage. Det andet forbehold handler om spørgsmålet om dobbelt strafbarhed. Her synes vi til gengæld, at regeringens argumentation for lovforslaget på side 7 er noget svær at gennemskue, og derfor vil jeg spørge lidt grundigere ind til det i udvalgsbehandlingen. Ja – meget teknisk.

Som jeg også nævnte, da vi drøftede denne konvention i foråret, er Venstre uenig i konventionens definition af køn, som fremgår af indledningen, altså spørgsmålet om, hvorvidt køn er biologisk eller en social konstruktion. Vi mener først og fremmest, at køn er biologisk, og derfor synes vi også, at det er underligt og ret malplaceret at skrive i en konvention, at køn alene er en social konstruktion. Men så vidt vi kan læse af lovforslaget, vil den malplacerede definition ikke få nogen betydning i praksis, og derfor vil vi heller ikke lade det spærre for, at vi tilslutter os konventionen.

Så Venstre anerkender altså konventionens hovedformål: en nultolerance over for vold og en anskuelse af vold som en alvorlig overtrædelse af menneskerettighederne. Vold mod kvinder er uacceptabel, krænkende og ikke mindst diskriminerende, og Venstre er tilfreds med, at Danmark ratificerer Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet.

Med disse bemærkninger kan jeg sige, at Venstre er positivt stemt over for forslaget.
Kl. 1150. Fjerde næstformand, Anne Baastrup:
Jeg siger tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning. Fru Pernille Skipper.
Kl. 1151. Pernille Skipper, EL:
Tak. Tak til ordføreren. Jeg kunne godt tænke mig at spørge til, hvorfor Venstre synes, det er okay, at Danmark tager forbehold over for artikel 34, som jo altså vedrører det her med at kriminalisere gentagen truende adfærd – man kan også kalde det stalking eller psykisk terror. Ordføreren gik lidt let hen over det og sagde, at det var Venstre enig i. Jeg kunne godt tænke mig at få en forklaring, for vi synes faktisk ikke i Enhedslisten, at det nødvendigvis er så sort-hvidt og så ligetil at afgøre.
Kl. 1151. Fjerde næstformand, Anne Baastrup:
Ordføreren.
Kl. 1151. Fatma Øktem, V:
Vi synes i Venstre, at det lovforslag, der kom sidste år, tilbage i 2012, og som blev vedtaget med et meget bredt flertal – hvis ikke jeg tager helt fejl, var det faktisk et enigt Folketing, der besluttede det – dækker tilstrækkeligt. Ud fra den redegørelse, vi har fra ministeren også – og det kunne jo selvfølgelig være interessant at spørge en gang til måske – jamen så er det faktisk bedre i praksis end det, der bliver lagt op til. Og det er vi enige i.
Kl. 1152. Fjerde næstformand, Anne Baastrup:
Fru Pernille Skipper.
Kl. 1152. Pernille Skipper, EL:
Jamen det, ordføreren henviser til, er jo, at vi i dansk ret i dag har det sådan, at man kan få et tilhold først, og overtræder man så det tilhold, er det kriminelt, og så kan man blive straffet. Det, konventionen lægger op til, er, at det i sig selv er strafbart, hvis man udøver stalking over for andre mennesker, og det er der mange interesseorganisationer, der arbejder med vold mod kvinder, og også Dansk Anti-Stalking Forening osv., som anbefaler at vi faktisk får indført for at sende et vigtigt signal og for at få straffet stalkere også i praksis. Er ordføreren uenig med de organisationer?
Kl. 1152. Fjerde næstformand, Anne Baastrup:
Ordføreren.
Kl. 1152. Fatma Øktem, V:
Nej, jeg er bestemt ikke uenig med nogen organisationer i, at det skal være strafbart – og det er det også – at være stalker. Og det er heller ikke i orden, at der er nogen, der overtræder andre menneskers grænser eller truer dem eller forfølger dem og sætter dem i sådan en situation. Det er jeg på ingen måder uenig med de organisationer i. Men når det så er sagt, er jeg nødt til at vende tilbage til, at det lovforslag, der kom sidste år, og som blev vedtaget af et enigt Folketing, er vi tilfredse med. Efter vores mening, og som jeg også forstår den udredning fra ministeren, er den lov i praksis bedre end det, der bliver lagt op til i konventionen, og det holder vi fast ved.
Kl. 1153. Fjerde næstformand, Anne Baastrup:
Jeg siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Trine Bramsen fra Socialdemokraterne.
Kl. 1153. Trine Bramsen, S:
Tak for det. 26.000 – så mange kvinder udsættes årligt for vold fra en tidligere eller nuværende partner. 8.000 mænd udsættes for fysisk partnervold. Der kan ikke være mange meninger om, at vi skal gøre alt, hvad vi overhovedet kan, for at nedbringe antallet af mennesker, der udsættes for partnervold. Og heldigvis har det været et fokusområde i Danmark igennem en årrække. Vi har allerede gjort rigtig meget på området.

Lovforslaget, som vi behandler her i dag, har til formål at indhente Folketingets samtykke til, at Danmark tiltræder Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet. Vedtages lovforslaget, tilslutter Danmark sig altså Europarådets konvention om vold mod kvinder.

Samtidig indebærer lovforslaget, at straffelovens forældelsesregler ændres, således at forældelsesfristen i sager om tvangsægteskab, tvangsabort og tvangssterilisation, der begås over for et barn under 18 år, tidligst begynder at løbe, når offeret fylder 21 år. Vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at bekæmpe disse overgreb på unge og stille arrangørerne til ansvar for deres fuldstændig uacceptable handlinger. Det kan disse strafferetlige ændringer være medvirkende til, og på den baggrund skal jeg meddele, at Socialdemokraterne kan støtte forslaget.
Kl. 1155. Fjerde næstformand, Anne Baastrup:
Jeg siger tak til ordføreren. Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger.

Jeg vil nu udsætte mødet til kl. 13.
Kl. 1155. Mødet er udsat.
Kl. 1300. Første næstformand, Bertel Haarder:
Mødet genoptages.
Vi er i gang med førstebehandlingen af lovforslag nr. 76, er vi er nået til Dansk Folkepartis ordfører, fru Pia Adelsteen.
Kl. 1300. Pia Adelsteen, DF:
Tak for det, formand. Det er jo sådan lidt ærgerligt, når man står midt i en debat, at blive afbrudt af en frokostpause, det afbryder også debatten på en eller en sjov måde, men jeg skal forsøge at følge den op.

Det er jo sådan, at man med forslaget laver nogle få lovændringer, sådan at man kan ratificere den konvention, der er lavet i Europarådet, om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet. Det er jo noget, som vi alle sammen ønsker at bekæmpe. Ingen tvivl om det.

Det, som der ønskes ifølge lovforslaget, er, at forældelsesfristen bliver ændret på den måde, at man skal være 21 år, før det starter og går i gang med at tælle, kan man sige, sådan at det ikke er derfra, hvor forbrydelsen er sket, hvilket jo godt kan være mange år før. Og så tages der forbehold over for to af konventionens bestemmelser, der vedrører stalking og dobbelt strafbarhed. Alt det er for så vidt helt fint.

Jeg synes også, det er rigtig godt, at man får lavet den her lovændring i forhold til forældelsesfristen, som det jo alt andet lige, synes jeg, er mere rimeligt, at man siger, at det er fra det 21. år, fordi det er sager, hvor forældelsesfristen, hvis det er sket tilpas tidligt i et liv, kan være udløbet, inden man overhovedet er myndig, og inden man overhovedet tager stilling til sagerne.

Men der er dog noget, der bekymrer os i Dansk Folkeparti, når vi læser konventionens kapitel 7, der handler om indvandring og asyl. Det er jo sådan med de her konventioner, der laves, at det er noget, der skal overholdes, hvis man tiltræder dem. Sådan er det typisk i Danmark: Hvis vi har tiltrådt en konvention, så vil vi også overholde den.

Kapitel 7, fra artikel 59 til artikel 61, vedrører indvandring og asyl, og når man kigger på det notat, som Justitsministeriet har lavet, og selve konventionen, ser man, at det i bund og grund går ud på, at hvis man er ramt af vold i sit ægteskab og ønsker at blive skilt, kan man få en selvstændig opholdstilladelse på grund af det. Det er også noget, vi har en lov om i Danmark. Men af principielle grunde ønsker vi faktisk ikke at støtte det i Dansk Folkeparti, og det vil jeg godt komme med nogle små kommentarer til.

Hvis man har et demokrati, må det være sådan, at det er det til enhver tid siddende flertal i et folketing, der beslutter sig for, hvordan lovene skal være, og sådan er det også i Danmark. I samme øjeblik, vi tiltræder den her konvention, betyder det, at det lige pludselig er Europarådet, der egentlig har besluttet, hvordan vores lov skal være, og det kan godt være, at den harmonerer fuldstændigt med konventionen og p.t. ikke kræver, at der bliver lavet lovændringer nu. Men det betyder også, at vi fremover så skal udtræde af konventionen eller sige, at vi ikke længere ønsker at være med i konventionen, hvis vi ønsker at lave lovændringer på det område.

Det er i hvert fald sådan, jeg har forstået det, og så må justitsministeren jo rette mig, hvis jeg tager fejl. Men det er altså årsagen til, at vi i Dansk Folkeparti faktisk ikke ønsker at sige ja til det her. Og jeg vil godt sige, at det intet har at gøre med, at forældelsesfristen bliver lavet om, for det synes vi faktisk er en rigtig god idé, men det kunne jo sådan set bare selv have lavet. Det har heller ikke noget at gøre med, at vi ikke ønsker at bekæmpe vold mod kvinder eller vold i hjemmet, for selvfølgelig ønsker vi at gøre det. Men det har altså noget med konsekvenserne at gøre, for lige så snart vi har tiltrådt en konvention, kan det nogle gange få konsekvenser, som vi ikke nødvendigvis har kunnet overskue på daværende tidspunkt.

Jeg vil sige det sådan, at det altså altid bør være sådan, at det folketing, der er valgt i Danmark via en demokratisk proces, også altid skal kunne have lov til at ændre reglerne. Så af samme årsag støtter Dansk Folkeparti ikke forslaget.
Kl. 1304. Første næstformand, Bertel Haarder:
Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Så går vi videre til hr. Jeppe Mikkelsen som ordfører for Det Radikale Venstre.
Kl. 1304. Jeppe Mikkelsen, RV:
Tak, formand. Kære alle! Vi skal fejre, at vi med dette forslag inden længe tiltræder Europarådets konvention om vold mod kvinder. Det er på mange måder en rigtig god dag, og vi Radikale er meget begejstrede. Det er rigtig godt, at vi med forslaget går forrest i denne kamp for især kvinders rettigheder. På mange måder lever dansk lovgivning jo op til konventionens krav.

Som de forrige ordførere var inde på, ændrer vi på forældelsesfristen for bestemte forbrydelsestyper, bl.a. tvangsægteskab, tvangsabort og tvangssterilisation, og her lader vi så forældelsesfristen løbe fra det 21. år, ligesom vi i dag gør ved seksuelt misbrug af børn. Men i det store hele tror jeg godt man kan tillade sig at sige at dansk lovgivning allerede lever op til konventionen.

Men når det for alvor gør en forskel, at vi i dag førstebehandler det her lovforslag, er det jo, fordi vi så er med til at lægge et pres på de øvrige lande rundtom i Europa og resten af verden – et pres for, at de også må se at få styrket kvinders rettigheder. Mig bekendt er der syv lande, som allerede har ratificeret konventionen. Danmark bliver så det ottende, og vi bliver med al sandsynlighed det første land blandt de lande, vi normalt sammenligner os med, og det kan vi jo godt være lidt stolte over. Jeg håber, at det vil gøre, at politikere i Norge, Sverige, Finland, Storbritannien, Tyskland, Holland osv. bliver en smule jaloux, så de også får sat skub i processen og kommer i gang med at få ratificeret konventionen, for der skal jo ti lande til, før den træder i kraft. Jeg håber, det kommer til at ske snarest.

Vi tager et par enkelte forbehold over for to elementer i konventionen. Her er det vigtigt at forstå, at konventionen giver mulighed for at tage forbehold på nogle enkelte områder – ikke i forhold til alle paragrafferne, men nogle enkelte paragraffer – og to af de steder, hvor vi tager forbehold, er lige præcis de her steder, hvor man kan sige, at konventionen anerkender, at der kan være noget med retstradition osv., som gør, at der bør være mulighed for at tage forbehold. Det benytter vi os så af.

Samlet set vil jeg sige, at jeg synes, det er en rigtig god dag for Danmark og for arbejdet for flere og bedre menneskerettigheder. Det synes jeg godt vi kan være stolte af, og i Radikale Venstre er vi i hvert fald meget begejstrede over at kunne meddele, at vi støtter dette lovforslag.
Kl. 1307. Første næstformand, Bertel Haarder:
Tak til den radikale ordfører.
Og vi går straks til Socialistisk Folkepartis ordfører, fru Annika Smith.
Kl. 1307. Annika Smith, SF:
Tak. Jeg holder den her ordførertale på vegne af SF’s ordfører, og jeg vil først og fremmest takke for de mønter, der er samlet ind i forbindelse med min jomfrutale her. Det er et fint bidrag til de mange milliarder, der er kastet efter den røde regerings finanslov, så tak for det.

Det skønnes, at der i Danmark er omkring 29.000 kvinder, der årligt udsættes for vold i hjemmet. Omkring 10.000 af disse er udsat for gentagen og grovere vold. Derfor er jeg også rigtig glad for, at vi i dag kan sikre, at Danmark ratificerer Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet.

Selv om disse tal gør indtryk og det er alt for høje tal i et land som Danmark, står Danmark alligevel i en stærk position, når det gælder ligestilling, sammenlignet med så mange andre lande verden over. Men det forpligter os. Vi skal gå forrest i arbejdet for at sikre ligestilling mellem mænd og kvinder både i Danmark og i andre lande, og derfor er jeg som sagt glad for, at Danmark har mulighed for at blive et af foregangslandene, når vi ratificerer konventionen.

På langt de fleste områder lever Danmark op til de forpligtelser, der ligger i konventionen, ja, på nogle områder går vi endda længere end konventionens forpligtelser. I dag går vi så den sidste del af vejen og ændrer forældelsesfristen i sager om tvangsægteskab, tvangsabort og tvangssterilisation, og på den måde giver vi en mere fair chance til ofrene i disse sager. Vi ændrede forældelsesfristen i sager om eksempelvis incest, fordi vi mente, det var urimeligt at forvente, at et barn skulle kunne gå imod sin egen familie, mens det stadig kun var et barn. Det samme gælder selvfølgelig i disse sager.

Indsatsen mod æresrelaterede konflikter og de nye regler for forældelsesfrister vil ikke blot fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder, men også være et stort skridt i den rigtige retning for at fremme ligestillingen af kvinder med etnisk minoritets-baggrund. Dette skyldes, at undersøgelser viser, at det ofte er i etnisk minoritets-familier, denne type af kriminalitet foregår.

Med disse initiativer tager regeringen afstand fra tvang og social kontrol, samtidig med at vi rækker en hjælpende hånd ud til de mennesker, der kommer i klemme i disse sager. SF bakker op om lovforslaget.
Kl. 1309. Første næstformand, Bertel Haarder:
Tak for denne jomfrutale fra SF’s ordfører.
Og så går vi til Enhedslistens ordfører, fru Pernille Skipper.
Pernille Skipper, EL. Ordførertale:
Tak for det. Jeg kan forstå på den politiske debat de sidste par dage, at Enhedslisten bærer ansvaret for alle regeringens politiske valg, og så vil jeg skynde mig at tage æren for et af de gode, nemlig det her lovforslag. Spøg til side – Enhedslisten har faktisk utrolig længe forsøgt at presse på, for at Danmark skulle ratificere Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet, og det står vi nu med i dag. Vi har stillet spørgsmål i sagen, vi har haft et beslutningsforslag i salen, og nu er der så det her lovforslag, og det er vi selvfølgelig rigtig, rigtig glade for – ikke mindst fordi det nu bliver muligt fra Danmarks side at lægge pres på endnu flere lande i forhold til at ratificere konventionen, så den reelt kan træde i kraft.

Vold mod kvinder er ikke kun – i gåseøjne – et spørgsmål om vold, som i sig selv er uhyggeligt og uacceptabelt og noget, der skal bekæmpes, men det er også et ligestillingsspørgsmål. Hvert år udsættes ca. 29.000 kvinder – som SF’s ordfører også sagde – i Danmark for partnervold. Det er ikke kun et privat anliggende, når der foregår vold i hjemmet, men desværre er vi stadig væk i en situation, hvor man alt for ofte kategoriserer vold i hjemmet og partnervold som et privat anliggende, som husspektakler. Og det er ikke kun uacceptabelt, fordi det betyder, at der er mennesker, der bliver udsat for vold, uden at der sker en tilstrækkelig reaktion fra samfundets side, det er også uacceptabelt, fordi det er med til indirekte at insinuere, at kvinder, der er udsat for vold, selv bærer en del af skylden.

Dybest set er det et spørgsmål om en reel ligestilling, når vi kræver en større indsats og handling over for vold i hjemmet. Det nye og meget progressive ved den her konvention er nemlig også, at man anerkender vold mod kvinder som et strukturelt problem – et problem, som adskiller sig fra andre former for problemer med vold, fordi det udspringer af kønsroller og kvindeundertrykkelse. Og når vi ratificerer den her konvention, siger vi ikke bare nej til vold, vi siger nej til den kvindeundertrykkelse og den mangel på reel ligestilling, der legitimerer, at partnere udøver vold og psykisk terror mod deres nærmeste. Vi stiller os op som beskyttere og værn omkring de børn, der oplever deres mor eller far blive udsat for vold i hjemmet, som ødelægges som mennesker, og som er i risiko for at videreføre den voldelige adfærd i deres eget voksenliv.

Det er denne særlige tilgang og det at forstå vold mod kvinder som et ligestillingsproblem, som en strukturelt problem i samfundet, som noget, der ikke kun har noget med biologi at gøre, men den måde, vi ser køn og kønsroller på i vores samfund, der gør denne konvention særlig progressiv.

Derfor vil jeg også påpege, at når vi taler om 29.000 kvinder i Danmark, der udsættes for partnervold, taler vi også samtidig om ca. 100 millioner europæiske kvinder, der udsættes for partnervold årligt. Det er rigtig, rigtig mange mennesker, og vi har et ansvar for at presse på, for at endnu flere lande ratificerer den her konvention. Når Danmark har sat sin underskrift, mangler vi to mere, og så kan den træde i kraft.

Det er en del af det at udbrede menneskerettigheder – retten til egen krop, retten til at sige nej over for vold – til andre lande, som er positivt, og som er der, hvor Danmark burde gå forrest. Derfor forekommer det mig også særlig mystisk, at Dansk Folkeparti i sin begrundelse siger, at de ikke mener, at Danmark skal tiltræde konventionen. Det at udbrede menneskerettigheder til resten af Europa, det at stå sammen i Europa mod vold og for menneskerettigheder burde sådan set også være Dansk Folkepartis opgave, og det har meget, meget lidt med dansk suverænitet at gøre. Det har noget at gøre med kvinders rettigheder.

Så vi støtter selvfølgelig lovforslaget.
Kl. 1314. Første næstformand, Bertel Haarder:
Tak til Enhedslistens ordfører.
Så er det Liberal Alliances ordfører, hr. Ole Birk Olesen.
Kl. 1314. Ole Birk Olesen, LA:
Jeg skal læse en tale op på vegne af Liberal Alliances retsordfører, hr. Simon Emil Ammitzbøll, som ikke har mulighed for at være her i dag.

Liberal Alliance deltager naturligvis gerne i kampen mod vold og undertrykkelse, og det skal derfor ikke være nogen hemmelighed, at vi flere gange har talt for skærpelser af lovgivningen på området. Det forslag, vi behandler i dag, kommer som bekendt, for at Danmark kan ratificere Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet.

Vi noterer os, at gældende dansk lovgivning i vidt omfang allerede opfylder de forpligtelser, der er indeholdt i konventionen, men vi er alligevel glade for, at der er nogle ændringer. Vi er f.eks. glade for, at forældelsesfristen i sager om tvangsægteskab, tvangsabort og tvangssterilisation begået over for et barn under 18 år fremover først skal begynde at løbe, når offeret fylder 21 år. I vores bog er det et fint initiativ, da den slags alvorlige overgreb mod mindreårige kræver en helt særlig indsats og opmærksomhed.

Liberal Alliance ser således velvilligt på det lovforslag, vi behandler i dag.
Kl. 1316. Første næstformand, Bertel Haarder:
Tak til Liberal Alliances ordfører. Og så er det den Konservative ordfører, hr. Tom
Kl. 1316. Tom Behnke, KF:
Også fra konservativ side skal der lyde positive røster til lovforslaget her. Vi kan støtte lovforslaget og synes, det er fint, at vi får ratificeret. Vores udgangspunkt er i den sammenhæng, at vold er vold, og vold er strafbart. Det skal det selvfølgelig være. Det er helt uacceptabelt, og det er det sådan set, uanset om volden finder sted i hjemmet eller uden for hjemmet. Og det er det også, uanset om offeret er mand eller kvinde. Vold er uacceptabel. Så selvfølgelig skal vi komme efter volden og gerningsmændene og sørge for, at de bliver straffet, ingen tvivl om det.

Men når det så er sagt sådan helt generelt, så er det jo heller ikke nogen hemmelighed, at der er områder, hvor der er behov for, at man sætter særlig fokus på og tager særlig hånd om nogle problemer, hvor det måske er endnu sværere at begå sig, og hvor det er svært at kunne komme til at anmelde det til myndighederne. Og når det så endelig sker, så er det vigtigt, at det bliver taget meget alvorligt. Derfor er vi positive over for, at man ratificerer den her konvention, ingen problemer i det. Men vi er for så vidt ikke enige i det, som regeringen foreslår, nemlig at man tager forbehold for det her med stalking. Jeg ved godt, at man som regeringen formentlig er nødt til at gøre det, fordi den danske lovgivning lige nu er indrettet på en sådan måde, at man er nødt til at tage det forbehold. Men jeg vil gerne understrege, at for mig som konservativ er det ikke væsentligt, at man for at kunne blive dømt for stalking først har fået et tilhold. Det er sådan, reglerne er i Danmark i dag, og regeringen ønsker så at fastholde, at sådan skal det være. Det er derfor, man ønsker at tage et forbehold i forhold til konventionen.

Der vil jeg bare sige: Det er vi ikke enige i. Vi ønsker, at det skal være strafbart at foretage stalking, uanset om man har fået et tilhold først eller ej, og vi håber sådan set på, at vi på et tidspunkt kan opnå et flertal i Folketinget for, at vi kan gennemføre den lovændring. Det vil vi kunne, også selv om vi har taget forbehold i forhold til konventionen, for forbeholdet betyder ikke, at vi ikke kan gøre det, det betyder bare, at vi ikke behøver at gøre det. Og det håber jeg at ministeren og regeringen husker på.

Så synes jeg også, det er værd at understrege, at når vi taler om en konvention her, som handler om vold mod kvinder og vold i hjemmet, så kunne man måske lidt morsomt bemærke, at det er lidt underligt, at hverken ligestillingskommissæren eller vores egen ligestillingsminister ligesom har gjort anskrig i den sammenhæng og sagt, at den her lovgivning, den her konvention jo er sådan lidt kønsskæv, men det er der jo, som det er nævnt, en god grund til.

Når det er sagt, er jeg også nødt til at understrege, at vi i Danmark halter bagud i forhold til vold mod mænd, for hvor vi i Danmark har krisecentre til voldsramte kvinder, så har voldsramte mænd ingen steder at gå hen. Og det synes jeg er et problem. Voldsramte mænd er henvist til at søge ned på et almindeligt herberg eller en varmestue eller lignende. Der er reelt ingen muligheder for voldsramte mænd.

Så lige så vigtigt det er, at vi nu har en konvention, der handler om vold mod kvinder og vold i hjemmet, så burde man faktisk også have en konvention mod vold mod mænd. Og vi burde i Danmark tage nogle initiativer til at få samlet op i forhold til den mangel, der er. Det er en mangel, der har været i mange år, så det er ikke belastende for eller en beskyldning mod den nuværende regering, slet ikke, det er bare en konstatering af, at der er en skævhed i den måde, vi behandler det her problem på i Danmark, hvor der heldigvis bliver taget god hånd om voldsramte kvinder, og det skal vi blive ved med. Men der mangler initiativer i forhold til at tage hånd om voldsramte mænd.
Kl. 1320. Første næstformand, Bertel Haarder:
Tak til den konservative ordfører.
Så har justitsministeren mulighed for at hæfte en ende på debatten.
Kl. 1320. Justitsministeren, Morten Bødskov:
Tak for det, formand. Det vil jeg benytte mig af, og jeg håber, at det kan lykkes.

Først vil jeg selvfølgelig lige starte med at takke ordførerne for den, kan man sige, meget positive modtagelse, der er her af lovforslaget. Det er jo et emne, vi har diskuteret før, hvor der også var stor opbakning til, at vi skulle bevæge os i den her retning.

Der er jo tale om et lovforslag, som først og fremmest har til formål at indhente, som det hedder, Folketingets samtykke til, at vi fra dansk side tiltræder Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet, populært kaldet Europarådets konvention om vold mod kvinder. Lovforslaget går som sagt samtidig ud på at ændre straffelovens forældelsesregler, så forældelsesfristen i sager om tvangsægteskab, tvangsabort og tvangssterilisation, der begås over for et barn under 18 år, tidligst begynder at løbe, når offeret fylder 21 år. Dermed vil lovforslaget være med til at sikre, at dansk lovgivning fuldt ud lever op til de krav, som Europarådets konvention om vold mod kvinder stiller os over for.

Med de bemærkninger tror jeg, at jeg vil sige tak for en rigtig god debat og en meget, meget bred opbakning. Der har været nogle spørgsmål til enkelte artikler, bl.a. artikel 34 har været til debat, og andre. Det kan vi godt tage her, men det er meget kompliceret, og måske tjener det til den fælles forståelse af omfanget af det, at vi gør det på skrift i udvalgsarbejdet. Men hvis der er spørgsmål, så svarer jeg selvfølgelig gerne på dem her.
Kl. 1322. Første næstformand, Bertel Haarder:
Der er ikke nogen spørgsmål, så vi siger tak til justitsministeren.
Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget.
Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Referatet af 1. behandlingen hos Folketinget.