| Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol European Court of Human Rights Council of Europe Allée des Droits de l’Homme, 67000 Strasbourg, France Tlf.: +33 388412018 |
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol behandler klager over europæiske stater.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol – EMD (pÃ¥ engelsk European Court of Human Rights) – i Strasbourg er en institution under EuroparÃ¥det. Menneskerettighedsdomstolen behandler klager i sager vedrørende overtrædelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der er udarbejdet af EuroparÃ¥det og trÃ¥dte i kraft i 1953.
Menneskerettighedsdomstolen behandler to typer af klager. Dels klager, hvor en medlemsstat klager over en anden medlemsstats formodede overtrædelse af menneskerettighedskonventionen (de såkaldt mellemstatslige klager) og dels individuelle klager, hvor borgere kan klage over medlemsstater.
Det er dog en betingelse for behandling af individuelle klager, at alle klagemuligheder i landet, hvor den påståede krænkelse har fundet sted, er udtømt, og at klagen er indsendt senest seks måneder efter, at den endelige beslutning er truffet af domstolene eller myndighederne i det pågældende land.
Foreninger kan som udgangspunkt også klage, idet foreninger kan have rettigheder, der kan krænkes. Det kræver dog, at foreningen som forening er krænket.
En forening kan derfor ikke klage over krænkelser af et eller flere medlemmers rettigheder. En foreningen kan dog klage på vegne af et medlem i henhold til en udstedt fuldmagt.
Et foreningsmedlem, der er blevet krænket, vil normalt også selv kunne klage som et selvstændigt offer for en krænkelse.
Det er gratis at klage til Menneskerettighedsdomstolen, men klagen skal opfylde visse betingelser.
I Danmark blev Den Europæiske Menneskerettighedskonvention gjort til en del af dansk ret ved lov i 1992.
Menneskerettighedsdomstolens fortolkning af konventionen er dynamisk, hvilket betyder, at selvom konventionen er fra 1950, fortolker Menneskerettighedsdomstolen den i lyset af de nuværende samfundsforhold i Europa, og derfor er konventionen og Menneskerettighedsdomstolens praksis aktuel og relevant den dag i dag.
Menneskerettighedsdomstolen består af 47 dommere svarende til en dommer fra hvert medlemsland. Dommerne foreslås af medlemslandene, men det er Europarådets Parlamentariske Forsamling, der udpeger dem.
Udpegningen gælder for seks år, men genvalg kan finde sted. Den pligtige afgangsalder for dommere er 70 år.
Proceduren ved klage
En klage kan indgives på dansk. Der er en række formelle forhold, som skal være opfyldt, for at klagen bliver behandlet.
Når Menneskerettighedsdomstolen har modtaget en klage, er det i første omgang Domstolens sekretariat, der ser på sagen.
Klagen vil herefter blive behandlet i en komité på 3 dommere, eller i et kammer der består af 7 dommere. En komité kan kun tage stilling til om klagen skal afvises.
Eventuelt erstatningskrav skal fremsættes skriftligt.
Hvis klagen ikke afvises, vil dens behandling fortsætte i kammeret. Kammeret beder den stat, som klagen vedrører, om statens opfattelse af klagesagen. Kammeret kan på et hvilket som helst tidspunkt under sagens behandling indkalde klageren og staten til et offentligt retsmøde, hvor parterne kan fremføre deres synspunkter mundtligt.
Hvis parterne ikke indgår et forlig, skal kammeret afsige en dom. I dommen tager kammeret stilling til om staten har overtrådt konventionen ved at have krænket en eller flere af de rettigheder eller friheder, som staten skal respektere efter konventionen eller tillægsprotokollerne.
Hvis klagesagen rejser væsentlige spørgsmål om fortolkningen af konventionen eller tillægsprotokollerne, eller hvis løsningen af et spørgsmål i kammeret kan få et resultat, der er uforeneligt med en dom, der tidligere er afsagt af Menneskerettighedsdomstolen, kan kammeret på et hvilket som helst tidspunkt overlade sagen til behandling i Storkammeret, der består af 17 dommere.
Hvis staten eller klageren mener, at kammerets dom er forkert, kan de hver især inden 3 måneder efter den dag, hvor dommen er afsagt, anmode om, at sagen indbringes for Storkammeret.
Et udvalg på 5 af Storkammerets dommere skal derefter beslutte, om sagen skal indbringes for Storkammeret. Det skal den, hvis udvalget mener, at sagen rejser et væsentligt spørgsmål om fortolkningen eller anvendelsen af konventionen eller protokollerne, eller at den vedrører et væsentligt emne af generel vigtighed.
Godkender udvalget en anmodning om, at sagen indbringes for Storkammeret, vil Storkammerets dom være den endelige afgørelse af sagen.
Hvis udvalget ikke mener, at sagen rejser væsentlige spørgsmål eller vedrører et væsentligt emne, er kammerets dom den endelige afgørelse af klagesagen. Det er kammerets dom også, hvis klagesagens parter ikke inden udløbet af fristen på 3 måneder har bedt om, at sagen henvises til Storkammeret.
Dommene offentliggøres af Menneskerettighedsdomstolen. Dommene findes kun på engelsk og/eller fransk.
Medlemsstaterne er forpligtet til at rette sig efter Menneskerettighedsdomstolens endelige afgørelser i sager, hvori de er parter.
Det er EuroparÃ¥dets Ministerkomité – i princippet de 47 medlemslandes udenrigsministre, men reelt et sekretariat og ambassadørerne ved EuroparÃ¥det – der kontrollerer, at de stater, der er blevet dømt for en menneskeretskrænkelse, ogsÃ¥ følger dommen op.
Når Ministerkomitéen har fået tilstrækkelige oplysninger om, at den dømte medlemsstat har taget de nødvendige skridt, f.eks. udbetalt en erstatning, anerkender Ministerkomitéen dette ved at vedtage en resolution, der bringer sagen til afslutning.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols hjemmeside. Kun på engelsk og fransk.
Sådan klager du til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, er en publikation udgivet af Justitsministeriet.
Sådan klages til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol inkl. link til klageformular hos Justitsministeriet.
Ã…rlige rapporter fra 2001 og frem fra Menneskerettighedsdomstolen.
OBS! Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol er ikke en del af Den Europæiske Union – EU.