Vist 71 gange.
Social- og Indenrigsudvalget stillede den 5. februar 2016 efter ønske fra Karina Adsbøl (DF) spørgsmål 2 – Samling: 2015-16 – om hvilke gyldige nationale billedlegitimationskort, der eksisterer, hvordan udstedelsesprocessen foregår, herunder, om der er forskelle på henholdsvis hvilken myndighed/kommune der varetager udstedelsen, til social- og indenrigsminister, Karen Ellemann (V), der svarede den 22. februar og supplerende den 1. marts 2016.
Spørgsmål
”Vil ministeren – evt. med bidrag fra justitsministeren og sundheds- og ældreministeren – redegøre for, hvilke gyldige nationale billedlegitimationskort der eksisterer, hvordan udstedelsesprocessen foregår, herunder om der er forskelle på henholdsvis hvilken myndighed/kommune der varetager udstedelsen, hvilken forretningsmodel der ligger til grund for den givne billedlegitimation, og hvilken leverandør der leverer soft-ware/hardware til udstedelsen af kortet?”.
Svar den 22. februar 2016.
Jeg forstår spørgerens henvisning til eksisterende nationale billedlegitimationskort sådan, at der tænkes på billedlegitimationskort, som efter ansøgning kan udstedes af en offentlig myndighed til en bredere personkreds uafhængigt af f.eks. ansættelsesforhold. På den baggrund kan jeg oplyse, at der ikke findes sådanne kort på mit ressortområde.
For at kunne besvare spørgsmålet, har jeg derfor indhentet bidrag fra Sundheds- og Ældreministeriet, Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet og Transport- og Bygningsministeriet, hvor der findes billedlegitimationskort, som jeg vurderer som omfattet af spørgsmålet.
Sundheds- og Ældreministeriets område:
I henhold til bekendtgørelse nr. 532 af 13. juni 2004 om udstedelse af legitimationskort til personer på 16 år og derover kan personer på 16 år og derover af opholdskommunen få udstedt et legitimationskort med foto (alkoholkort).
Ansøgning om legitimationskort indleveres til kommunen på en fortrykt formular, og kommunen kan opkræve et gebyr på højst 150 kr. for udstedelse af kortet. Legitimationskortet påføres ansøgerens fulde navn og fødselsdato samt et vellignende foto af ansøgeren.
Det bemærkes, at de nærmere omstændigheder omkring udstedelse og produktion af legitimationskortet afhænger af den udstedende kommune.
Transport- og Bygningsministeriets område:
Transport- og Bygningsministeriet har for så vidt angår spørgsmål 2 indhentet bidrag fra Rigspolitiet, som oplyser følgende:
”Rigspolitiet kan for så vidt angår kørekort oplyse, at reglerne for udstedelse af kørekort samt de nærmere krav til kørekortets indhold findes i færdselsloven og kørekortbekendtgørelsen.
Det fremgår af kørekortbekendtgørelsens § 76, at kørekort udstedes af Rigspolitiet som EU-model i overensstemmelse med bestemmelserne i kørekortbekendtgørelsens bilag 1.
Ansøgning om kørekort indgives til kommunen eller politiet. Når myndigheden modtager ansøgningen, udfyldes stamkortet, som påføres foto og borgerens underskrift. Er der tale om 1.gangs kørekort eller generhvervelse, modtager kommunen ansøgningen samt stamkortet fra den køreprøvesagkyndige.
Myndigheden foretager herefter indberetning i politiets kørekortregister og sender stamkortet til Rigspolitiets kørekortproducent, der parrer stamkortet med indberetningen fra kørekortregisteret og producerer kortet. Rigspolitiet har ved offentligt udbud indgået kontrakt med Oberthur Technologies Denmark A/S om produktion af kørekort.
Rigspolitiet kan afslutningsvis oplyse, at kørekortet produceres og sendes fra kørekortproducenten til borgeren eller den udstedende myndighed.”
Transport- og Bygningsministeriet henholder sig til Rigspolitiets bidrag.
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets område:
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har oplyst, at politiet med hjemmel i udlændingeloven registrerer en udlænding, der ansøger om opholdstilladelse med navn, fødselsdata og nationalitet på baggrund af oplysninger fra udlændingen eller data, der fremgår af dokumenter vedrørende den pågældende udlænding. Politiet registrerer desuden personfotografi og fingeraftryk af udlændingen. I forbindelse med registreringen udsteder politiet et asylansøgerkort til udlændingen. Asylansøgerkortet gives til en asylansøger, hvis asylsag ikke er færdigbehandlet, som bevis på at udlændingen har tilladelse til at opholde sig i Danmark, mens sagen behandles.
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har desuden oplyst, at opholdstilladelse meddeles i form af et opholdskort med biometri (ansigtsfoto og fingeraftryk) lagret på en chip. Opholdskortet er dokumentation for, at man har opholdstilladelse i Danmark.
De praktiske foranstaltninger omkring udstedelsen af id-kort til asylansøgere varetages af Nationalt Udlændinge Center i Center Sandholm (NUC), som hører under Rigspolitiet.
Jeg har endnu ikke modtaget bidrag fra Justitsministeriet. Når jeg modtager bidraget fra Justitsministeriet, vil jeg fremsende en supplerende besvarelse.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
* * *
Supplerende svar den 1. marts 2016.
Som anført i min besvarelse af 22. februar 2016 af spørgsmål nr. 2 ad B31, vender jeg hermed tilbage med en supplerende besvarelse af spørgsmålet, da jeg nu har modta-get Justitsministeriets bidrag.
Justitsministeriet har oplyst følgende:
”Justitsministeriet har foretaget en høring af Rigspolitiet på baggrund af de stillede spørgsmål.
Det kan indledningsvis oplyses, at Rigspolitiet udsteder pas og kørekort. Justitsministeriet kan i den forbindelse oplyse, at det er aftalt med Transport- og Bygningsministeriet (TRM), at TRM besvarer de dele af spørgsmålet, som vedrører kørekort. Justitsministeriets bidrag vedrører således pas.
For så vidt angår spørgsmål 2, har Rigspolitiet oplyst følgende:
For så vidt angår pas, kan Rigspolitiet oplyse, at reglerne for udstedelse af pas til danske statsborgere samt de nærmere krav til passets indhold findes i pasloven og pasbekendtgørelsen.
Det fremgår af pasbekendtgørelsens § 4, stk. 2, at pas udfærdiges på pasblanketter, der er godkendt hertil af Rigspolitichefen. Passet omfatter en persondataside og et kontaktløst elektronisk lagringsmedie, der indeholder personlige oplysninger om pasindehaveren.
Det fremgår af pasbekendtgørelsens § 5, at pasansøgning skal ske ved indgivelse af ansøgning til en kommune ved anvendelse af den digitale løsning, som den pågældende kommune stiller til rådighed.
Rigspolitiet har til brug for kommunernes behandling af pasansøgninger udarbejdet en pasmanual. Det fremgår blandt andet af pasmanualen, at kommunerne ved modtagelse af en pasansøgning skal foretage identitetskontrol. Kontrollen af ansøgerens identitet sker typisk på baggrund af et tidligere udstedt pas. Kravene til identitetskontrol fremgår af pasbekendtgørelsens §§ 6-8.
Det bemærkes, at Udlændingestyrelsen, Udenrigsministeriets repræsentationer samt politiet tillige har adgang til at bestille pas.
Myndighederne optager ved bestilling af pas fingeraftryk af pasansøgeren og foretager indberetning i politiets pasregister. Myndighederne har hver især kunnet vælge egen it-løsning til optagelse af fingeraftryk og overførsel af data, og der kan derfor være forskel på den tekniske udformning af disse løsninger.
De myndigheder, som har valgt at anvende politiets it-løsning, sender herefter et stamkort til Rigspolitiets pasleverandør. De øvrige myndigheder sender stamkortdata elektronisk.
Pasproducenten modtager og parrer oplysningerne om fingeraftryk, indberetning i pasregisteret samt eventuelt stamkort. Passet produceres herefter og sendes fra pasproducenten til borgeren eller den udstedende myndighed, ligesom borgeren har mulighed for at afhente passet hos pasproducenten.
Rigspolitiet kan endvidere oplyse, at indgåelsen af kontrakt om pasproduktion siden 2004 har foregået ved offentligt udbud, og at Rigspolitiet har indgået kontrakt med Gemalto Danmark A/S til at varetage opgaven.”
Jeg kan, for så vidt angår de dele af spørgsmålet, der vedrører kørekort, henvise til det svar på spørgsmål nr. 2, jeg den 22. februar 2016 har oversendt til Social- og Indenrigsudvalget.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svarene.
Spørgsmålet og svaret hos Folketinget i pdf-format.
Spørgsmålet og det supplerende svar hos Folketinget i pdf-format.