Nyhedsbrev nr. 11 af 25. maj 2008 fra Trans-Danmark.

Vist 285 gange.

Kære medlemmer,

Trans-Danmark deltog i Council i Berlin med 4 repræsentanter; Pia Nielsen, Tina Vyum, Irene Haffner og Karin Astrup, hvor Irene kom med på et afbud fra Victoria og Erwin.

Jeg vil selvfølgelig orientere om, hvad der er sket på dette konference, derudover vil I kunne læse om Irenes oplevelse af arrangementet.

• Der deltog 204 transkønnede fra 38 lande og 81 organisationer.
• De, som havde den længste rejse, kom fra Peru og Japan.
• Der var tre meget spændende plenumdiskussioner, en handlede om konferencens tema Make Human Rights Work (FÃ¥ menneskerettighederne til at fungere) med oplæg fra Dennis Van der Veur (formanden for EuroparÃ¥dets førstemand), Michael Cashman (medlem af Europa-Parlamentet), Nicolas Beger (Amnesty International) og Julia Ehrt (TGEU).
• Stephen Whittle præsenterede hovedlinjerne i EuroStudy; og uddybede dem senere i en workshop.
• Der blev afholdt 20 workshops.
• Trans-Danmark afholdte en workshop om diskrimination pÃ¥ arbejdsmarkedet ved Pia Nielsen og i samarbejde med TENI ved Philippa James.
• Trans-Danmark holdt en Workshop om Fund raising ved Karin og i samarbejde med Alex Kymatow fra Kirgisistan, som talte om fonde til Østeuropa.
• Council blev dokumenteret af et filmhold, dokumentarfilmen ventes færdig i efterÃ¥ret 2008.
• Der blev valgt et nyt Executive Board (Direktion), hvor Karin Astrup blev valgt.
• Der blev valgt en ny Steering Committee (bestyrelse), der udover Executive Board (direktion) bestÃ¥r af 5 yderligere medlemmer.

Rathaus Schöneberg dannede rammerne om konferencen.
Den nye Steering Committee
Executive Board

Professor Stephen Whittle, OBE, Press for Change, UK	Formand
M. Sc. Julia Ehrt; TransInterQueer, Tyskland	Næstformand
M. Sc. Jane Thomas, DTGI, Tyskland	Sekretær
Cand.merc. Karin Astrup, Trans-Danmark, Danmark	Kasserer
Menige medlemmer:
B. Sc. Philippa James, TENI, Irland
Cand.merc. Pia Nielsen, Trans-Danmark, Danmark
M. Sc. eng. Rosanna Viano, Grupo Luna, Italien
B. Econ. Richard Köhler, TransInterQueer, Tyskland
Phd Carla LaGarta, TransGender Network Berlin, Tyskland

Tina Vyum blev valgt til ny Webmaster for TGEU, hvor hun har fået ansvaret for at bygge en hjemmeside op på adressen https://tgeu.org/

Efter knap to års forberedelse er TGEU nu kommet ind i den fase, hvor arbejdstøjet skal findes frem. Det første online møde blev afholdt allerede 10 dage efter hvor blandt andet medlemmer havde lavet en såkaldt SWOT analyse om TGEU.
De næste møder er allerede aftalt for resten af året, og det næste fysiske møde for SC vil være i Dublin i september.

TGEU har fået midler til forskellige aktiviteter, ca. 55,000 , hvoraf de 5,000 er brugt som tilskud til konferencen. Det betyder, at der er mulighed for at dække rejseomkostningerne for Steering Committee (SC) medlemmerne.

Workshops:
Pia havde fornøjelsen at holde en workshop om “Diskrimination pÃ¥ arbejdspladsen” og hvordan man tackler det sammen med Philippa James fra Irland. Det var en meget velbesøgt workshop, med 22 deltagere.

Her er den engelske indholds fortegnelse på Pia og Philippas workshop:

1. Kortsigtede vs. langsigtede problemer med diskrimination
2. De transseksuelles beskedne antal betyder lille eller ikkeeksisterende politisk opmærksomhed
3. Kun Ganske få selskaber eller offentlige organisationer har et transafsnit i deres personalepolitik
4. Næsten alle selskaber med et transafsnit er datterselskaber af et amerikansk moderselskab
5. Bør transseksuelle skifte stilling, når de vælger at arbejde i det ønskede køn?
6. Anbefalinger til ansøgninger, når transseksuelle vælger at søge arbejde i det ønskede køn
7. Hvor meget diskrimination findes der på arbejdspladsen for transseksuelle?
8. Konkrete eksempler på diskrimination på arbejdspladsen
9. Hvad kan den transseksuelle gøre for at minimere diskrimination på arbejdspladsen?
10. Hvilke muligheder eksisterer der for at tage retslige eller andre skridt?
11. Hvad betyder diskrimination for den transseksuelle?
12. Hvad kan der gøres ved situationen

Som det kan ses på billedet, så er det et emne, Pia brænder for.

Det viste sig, at de generelle problemstillinger er fælles for hele Europa, selv om der naturligvis er stor forskel på problemernes størrelse i de enkelte lande.
Arbejdsmarkedsforhold vil også være et af Pias ansvarsområder i SC.

Karin var ansvarlig for en workshop om fundraising i samarbejde med Alex Kymatow fra Kirgisistan, som talte om fonde til Østeuropa. Det var den workshop, der havde flest deltagere, nemlig 33.

• Public funding
• Private funding, sponsor and foundations
• Other ways to generate income for your organization

Desuden deltog vi Pia, Karin, Irene og Tina i flere andre workshops. Karin deltog i en workshop Dealing with advocacy strategies, der kort fortalt handlede om lobbystrategier overfor forskellige autoriteter, samt den arbejdsgruppe der skulle arbejde med visionerne for TGEU.
Derudover deltog Karin i en vedrørende mediehåndtering. Pia deltog i en om det fremtidige arbejde i TGEU, samt finding your transgender Voice. Alt i alt deltog vi i 10 workshops inklusive dem vi selv stod for.

Justus Eisfeld trådte tilbage som formand.
Justus Eisfeld trådte tilbage som formand, da han flytter til USA for at arbejde i New York.

Karin overrækker Trans-Danmarks gave til Justus, et pendul, der kører over en plade, hvor der er forskellige felter med aktiviteter, såsom frokostpause, telefon, holde fri etc., da Justus er kendt for at være vægelsindet når han skal træffe beslutninger, så mente vi at han med dette apparat var rustet til at flytte til New York.
Vi regner med at kontrollere brugen af dette, når Justus inviterer til house warming i New York, selvfølgelig rent privat.

Irenes oplevelse af Council:

Af Irene Haffner
Det 2. Transgender-møde i Berlin 2-4 maj 2008.
Helt korrekt: The second council in Transgender Europa. (TGEU).

For forståelsens skyld var det, det andet møde imellem alle de små trans-foreninger rundt om i Europa, og med deltagelse af observatører fra andre dele af verden.
Alt i alt ca. 200 deltagere fra 38 lande.
Mødet blev afholdt pÃ¥ Schøneberg RÃ¥dhus i Berlin fra fredag den 2. maj – søndag den 4. maj 2008.

‘Ich bin ein berliner!’ – sagde J. F. Kennedy fra balkonen pÃ¥ Schøneberg rÃ¥dhus i det tidligere Vestberlin den 26. juni 1963.
45 Ã¥r senere kunne det have lydt: ‘Ich bin ein trans!’
Schøneberg er kendt for sin frie og tolerante holdning til minioritetsgrupperne i samfundet, og er bosted for mange homoseksuelle, der har fundet et tolerant fristed i netop den kommune i Berlin.
Det var derfor måske meget naturligt, og i hvert fald meget symbolsk, at mødet fandt sted lige netop der.
Det smukke gamle rådhus med dets atmosfære og den smukke byrådssal hvor plenummøderne fandt sted var en perfekt ramme om en virkelighed som trods de fine titler, ikke lod sig skjule.
Det var transpersonernes møde. Alle former for transpersoner! Smukke, anonyme, androgyne, kvindemænd og mandekvinder, transseksuelle og transvestitter. Hele spektret af det vi forstår som trans, og interessant nok var en workshop netop koncentreret om hvad vi kalder denne mangfoldighed.

Og meget bevægende startede hele mødet med at en portugisisk deltager dedikerede mødet til minde om 2 transseksuelle som var blevet myrdet i Portugal. I 2006 var det en ung, fattig brasiliansk transseksuel, der måtte ernære sig som sexarbejder for at overleve, der blev tortureret af en gruppe unge katolske teenagere i 3 dage, for derefter at blive smidt i en grøft hvor hun døde. Og så i år, i februar 2008, skete der et mord mere på en transseksuel i Portugal.
Det var så hårene rejste sig, og tårerne stod frem i øjnene. Det her var virkelighed! Ikke bare et administrativt politisk møde. Det var et forsøg på at samle de små grupper rundt om i Europa, som i de fleste lande lå fra under 100 personer og op til 500 i de lidt større lande. Vi ER ikke mange. I hvert fald ikke mange der står frem, og overgreb og diskrimination er stadig virkelighed i dagens Europa.

TGEU (Transgender Europa) er endnu et forsøg på at enighed gør stærk. Det har vist sig ret nødvendigt for andre minoritetsgrupper, og nu har de meget små og tabubelagte transgrupper rundt om i Europa taget skridtet til at organisere sig og arbejde sammen.
Ikke helt uvedkommende var mødets overskrift: Make Humans Rights Work!
Og hvilke menneskerettigheder?
Jeg lyttede:
Menneskerettigheder starter i os selv!
Menneskerettigheder er at kunne gå på gaden uden frygt!
Menneskerettigheder er at have ret til at være den man er!
Menneskerettigheder er at vi kan gå hvor vi vil uden at blive arresteret eller lide overgreb!
Menneskerettigheder er at have ret til at leve sit liv som den man føler man er!
Menneskerettigheder er at have ret til at leve som det køn man føler sig knyttet til!
Jeg tænkte lidt og tilføjede:
Menneskerettigheder er ret til at leve uden vold, sladder og nedladenhed. Til gengæld har jeg pligt til at vise og leve ærligt, som mit liv byder mig!

Demokratiet er kendetegnet ved flertalsbeslutninger, men indeholder også et meget vigtigt ansvar for flertallet, til at beskytte sine små mindretal. Uden dette ansvar ville flertalsstyret blot være et Tyranni, som så mange andre igennem historien.
De små mindretal prøver at få indflydelse ved at læne sig op ad større grupper for at få indflydelse. Sådan har transgrupperinger her i Danmark og andre steder i Europa også lænet sig op af de succesfulde forbund for Bøsser og Lesbiske. Men alle vil jo gerne være sig selv. Spørgsmålet er så hvor meget man kan fragmentere små minoriteter før de er for små til at få nogen som helst indflydelse. Der er en tendens til at danne paraplyforeninger, så indflydelse og beskyttelse bliver bedre. I et samlet Europa har en lille national gruppe på 100 medlemmer ikke store chancer for at blive hørt.
Så det er altså det det hele går ud på. Troede jeg!

Og det gik da ud på at lave et større samlet arbejde i EU, for at påvirke de magtfulde politikere i Europa-parlamentet og dermed de nationale parlamenter. Altså at få udvirket bedre rettigheder og vilkår for os alle sammen.
Men jeg så også alle de dejlige umiddelbare personlige kontakter der fyldte en del. Mennesket er heldigvis andet end stemmer i et demokrati. De er også personligheder. Og når transpersoner fra det meste af verden begynder at få kontakt med hinanden opstår der venskab, kærlighed og frugtbare tanker, som måske er lige så meget værd.
Hvordan kommunikerer man så lige imellem så mange lande, kulturer og sprog, når man gerne vil stå sammen og fylde lidt mere i et samfund der globaliseres og metropoliseres?
Arbejdssproget er engelsk, og alt hvad der fremover skrives vil man forsøge at få ud i de enkelte lande og oversat til det pågældende sprog.
Man kan blive medlem af TGEU. Et medlemskab som i alle andre foreninger. 25 Euro gav jeg! Og trods min skepsis overfor store møder, tror jeg, jeg vil tage af sted igen til næste år.

Det var en meget varm oplevelse at møde:
De 2 kønnede
Androgyne
Smukke anonyme
I sarte tegnede konturer
Af både mand
Og kvinde
Ikke en pige
Ikke en dreng
Men lidt af dem begge!

De bløde profiler
Af en hende
Med et blik af ham
Men inderst inde
Vil du finde
Et menneske der
Kan rumme dem.. begge!

Der var travlt i de 3 dage på Schøneberg Rådhus. Berlin havde stablet nogle meget effektive arbejdsgrupper af unge på benene. Der blev optaget en dokumentarfilm og taget en masse dokumentarbilleder. Og da vi samledes 200 transpersoner på trappen uden for Rådhuset for at blive fotograferet, gik hele det lokale marked, som holdt til på pladsen foran rådhuset, i stå, og det blev lidt af et tilløbsstykke at se så mange smilende transer på en gang. Man havde jo nok set en eller nogle stykker i den frisindede by. Men hele 200 på en gang!

Det blev nævnt under det afsluttende møde at vi før havde tiet, men nu var vi begyndt at tale..!!!
Vi fra Danmark kunne være stolte over vores repræsentation, over vores tydelige nærvær i form af 2 medlemmer af bestyrelsen og andre der arbejdede som webmaster m.m..
Danmark kunne man regne med!

Jeg ved ikke om større er bedst. Men jeg ved at mødet og åbningen ud mod ligesindede i Europa er både en smuk og realistisk tanke hvis vi vil.
Og vores lille land der blot ligger 5 timers bilkørsel væk, virker utroligt fjernt, og småt, når man lige har mødt europæere der brænder for at gøre noget ved de manglende menneskerettigheder for transgender folket ude i virkeligheden. Her er et stykke meget nødvendigt og vedkommende arbejde at gøre. Så har du menneskerettigheder i dine tanker når du ser transpersoners vilkår, så støt TGEU med dit medlemskab eller gå ind på hjemmesiden som stadig er under udbygning.

Jeg Er et menneske!
.åh.mit køn?
Jeg har 2!
Et biologisk – og et mentalt!
Jeg er hanhun
Eller hunhan
Men bare rolig:
Jeg ER et menneske!
Og hvis jeg virkelig skal forklare hvorfor jeg har skiftet/skifter fra mand til kvinde eller omvendt jamen så giv mig lige 2-3 timer så skal jeg forklare det!
– Har du tid?

Det skal nævnes at en af Berlins hotte Trans-cabaretter havde lavet en speciel festaften for os alle lørdag aften. Showet var afholdt på delvis engelsk så vi alle kunne følge med, og vi blev vidne til et særdeles festligt og varmt show lavet af Berlinfolk, godt bakket op af et entusiastisk og festligt klædt publikum. Det var bare fantastisk at opleve!

Jeg kom med på et afbud og var fuldstændig grøn og nysgerrig. Jeg nåede også andet end at deltage på møderne, og jeg har skrevet en anden historie der hedder: Irene i Berlin!
Jeg fulgtes med Trans-Danmarks bestyrelse og siger tak fordi jeg fik tilbudet.
Og til jer andre: Det er sørme godt arbejde der laves derude i den store verden!

Irene Haffner
Medlem af Trans-Danmark
Og helt nyt medlem af TGEU
TGEUs hjemmeside.

Irene Haffner i Berlin den 2. til 4. maj 2008.
Jeg mindes da jeg første gang gik ud af min dør som Irene. Bævrende og noget angst, men også fast besluttet på at jeg ville ud.
Der har været mange skridt at tage, og mange gange hvor jeg bare skulle gøre det uden at tænke for meget.
Det blev efterhånden mere og mere naturligt at bevæge sig ude og langsomt fik jeg et hverdagsliv som Irene. Byture i de lidt større byer heromkring, tur til Båstad og ture ud i landet. Til koncert i Aalborg og mere dagligdags ting som at gå på biblioteket, handle ind osv.

Nu er jeg lige kommet hjem fra Berlin og er lykkelig og nærmest beruset af nogle dages intense oplevelser.
Jeg har fulgtes med en lille gruppe til Transgender Europa møde i Berlin, og udover mødet var jeg fast besluttet på at prøve livet som transvestit i en storby. Helt alene!
Bare det at booke ind på et hotel og skrive: Irene Haffner i ind-bookingen. Dejligt!
Jeg havde mit eget værelse på Holiday Inn, og der fulgte 4 dage på full time som pige. Det har jeg prøvet før, og jeg er jo transvestit, ikke transseksuel, så normalt har jeg jo altid en mulighed for at skifte tilbage til mand. Men jeg havde selvfølgelig kun kvindetøj med. Og sikke et cirkus da jeg skulle pakke sent onsdag aften efter at have fået et tilbud om at tage med! Jeg må til at lære det!
Men det gik nogenlunde.

Den første dag var jeg i jeans, lille bluse, højhælede støvler og sort skindjakke. Og efter åbningsmødet på Scøneberg Rådhus var jeg på vej ud i den store millionby. Jeg spadserede og opdagede hurtigt at højhælede støvler ikke lige er det bedste at gå langt i.
Jeg sad på små fortovscafeer, og spadserede på Unter den Linden, og da det begyndte at små-dryppe var jeg en tur på Berlins Historiske Museum. Det blev også til en tur på en lille hyggelig italiensk restaurant, hvor en smilende sød ung servitrice betjente mig med udsøgt elegance og høflighed!
Tværs over Alexanderplads, og op i toget hvor jeg for første gang kom til at stå i et tæt mylder af folk. Jeg holdt bare godt fast og tænkte at det gik nok. Der faldt da et blik i ny og næ, men mon ikke de har set transer før, de berlinere. Jeg havde da gjort mig virkelig umage for at se både almindelig og elegant ud. Langt om længe tyndede det ud, og jeg fik mig en plads at sidde på, og da vi nåede endestationen fik jeg fat i en taxi, og så hjem og hvile.

Næste morgen var det ned i hotellets restaurant og spise morgen mad. En smilende og venlig betjening, og i det hele taget imødekommende og venlige mennesker. Jeg opnåede endda at blive tiltalt mrs. Haffner! Hi.!
Jeg fik prøvet at være ude i den store by på alle leder og kanter. Det krævede at jeg virkelig gjorde mig umage om morgenen og fik lavet både en barbering og en make-up der kunne holde omkring de 12 timer, og hele tiden have med i planlægningen at jeg skulle hjem på hotellet og bade, barbere og lægge ny make-up til om aftenen. Det giver jo noget træning.
Jeg valgte nu et godt princip, skulle det vise sig. Jeg begyndte at gå i nederdel, og bruge bluser og skjortebluser som jeg kunne kombinere på kryds og tværs. Og det vil jeg huske til en anden gang, fordi man så på en let måde kan skifte tøj uden at have knap så meget med som jeg havde. Og så er det altså ud og finde nogle bløde flade sko. En storby kan hurtigt tage livet af et par trans-fødder med høje hæle!
Det blev hurtigt en helt almindelig følelse at færdes overalt. Gå i forretninger, restauranter, tage toget, køre i taxi osv. Det var en ualmindelig dejlig følelse, som bare forstærker lysten til at fortsætte ens udvikling. Det ER bare vidunderligt at være den pige man gerne vil være, og så opleve at hun kan færdes frit og være til som alle andre. Bevægelserne, måden at gå på, stemmen, ja alt ændredes langsomt, og her nogle dage efter, kan jeg slet ikke vende tilbage til ham der også lever her i huset.
Jeg oplevede ikke den mindste antydning af nedladenhed eller overgreb, men jeg fandt dog ud af at man skal tænke sig om.

Lørdag aften tog jeg fra hotellet ind til byen for at se trans-cabaret. Alene!
Da jeg kom til stationen så jeg der stod 2 sikkerhedsfolk. Jeg tænkte ikke nærmere over det og gik ind i toget. Dørene smækkede lige efter og toget satte i gang. Jeg opdagede hvorfor der var sikkerhedsfolk. Det var lørdag aften. Klokken var 20, og ungdommen var på vej ud for at feste. Toget blev hurtigt fyldt med drikkende, larmende unge. Og der sad lille mig! Jeg sad bare lige så stille og kiggede ud af vinduet. Jeg ved ikke om de opdagede mig. Men da toget langt om længe nåede ind til byen og holdt hvor jeg skulle af, ventede jeg til toget stoppede, og trippede hurtigt ud i mine fine sorte nylonstrømper og små sorte laksko.
Ude pÃ¥ gaderne ved stationen var der lige sÃ¥ mange grupper af unge. Der var virkelig gang i den, og til sidst fangede jeg en taxi midt ude pÃ¥ gaden og hoppede ind i den. Og sÃ¥dan ankom jeg sÃ¥ til et forrygende transshow midt i det lidt dekadente Berlin. Og sikke en behandling jeg fik. Jeg var jo en noget ældre dame i forhold til de mange unge, og min pÃ¥klædning var jo ikke hverken punket eller kitchet, næ den var elegant og klassisk. Det var en succes, og inden jeg fik set mig om havde jeg en hel flok tilhængere rundt om mig der ville vide hvem jeg var og hvor jeg kom fra. Hi… fantastisk følelse at være populær!!
Og jeg vidste bare at jeg ikke skulle hjem med toget kl. 3 om natten i Berlin. Heldigvis fandt jeg mine veninder fra hotellet og kørte med dem!

Det var ubeskriveligt dejligt. Og meget befriende at kunne færdes så åbent og naturligt som man kan i sådan en storby. Jeg ville elske at bo sådan et sted.
Jeg har sådan en dejlig følelse af fuldbyrdelse indeni. Og udover at være vidne til TGEU mødet på Schøneberg Rådhus (Transgender Europa), var oplevelsen som alene pige ude i en storby, en virkelig skøn oplevelse.
Det er ikke sidste gang!

Knus
Irene Haffner

Bogprojektet
Redaktionsudvalget er nÃ¥et meget langt, sÃ¥ vi forventer at bogen “Kønsidentitet” vil udkomme i 4. kvartal 2008.

Vi mangler annoncesælgere til bog projektet!

En væsentlig forudsætning for at vi kan udgive bogen er at vi får solgt annoncer til at finansiere trykning og distributionen af bogen. Til dette skal vi bruge en del sælgere som kan afse tid til at kontakte potentielle annoncører og få disse til at tegne annoncer.

Alle sælgere vil få en grundig introduktion i salgsargumenterne, samt få udleveret materialer der skal sendes til potentielle emner.

SÃ¥ meld til Karin eller Tina Vyum snarest muligt. Vi mangler dig.

Endnu et opråb til vore medlemmer:
Vi mangler illustrationer og billedmateriale til bogen, så har du noget liggende som du mener, kan bruges så send det til Pia Nielsen: pia_nielsen_@hotmail.com

Politik beslutningsforslag B 65
I forbindelse med B 65 har foreningen henvendt sig til regeringspartierne for at få ryddet misforståelserne, der fremkom i forbindelse med Folketingets behandling af B 65 af vejen.
Karin har skrevet til begge ordførere. Den 21. maj behandlede sundhedsudvalget et udkast til betænkning, resultatet er endnu ukendt.

LBL henvendte sig til sundhedsudvalget med nedenstående:

Vedr. B 65: Forslag til folketingsbeslutning om transseksuelles/transkønnedes rettigheder

Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske har med stor interesse fulgt debatten omkring førstebehandlingen af forslag B 65.

Landsforeningen finder det rigtigt at gennemføre et opgør med usmidig lovgivning, som via rigid opfattelse af køn skaber helt unødvendige problemer for en gruppe borgere.

Det var os derfor en stor glæde at bemærke, at modstanden mod forslaget var mindre en ved denne forstehehandling end sidst, forslaget blev fremsat. Vi mener dog, at debatten har overset visse fakta, som vi her vil gøre rede for.

Det hævdes fra manges side, at det at gøre cpr-nummeret kønsneutralt ødelægger cpr-registrets karakter af grundregister [1]. Dette beror imidlertid på en misforståelse.

1. Navn
2. Adresse
3. Fødedato
4. Køn
5. Entydig ID (cpr-nr)

Det er i dag sådan, at de sidste elementer er slået sammen, således fødselsdato og køn er kodet ned i cpr-nummeret: Datoen er en del af nummeret og kønnet fremgår af en regel, som tillægger lige numre til kvinder, ulige numre til mænd.

Der er intet til hinder for at skille dataelementerne ad og lagre oplysninger om køn (og evt. fødselsdato) særskilt. Myndigheder og virksomheder, som har en legitim interesse i at kende borgernes køn, vil stadig have adgang til dette via cpr-registret.

Grænsefladen mellem cpr-registret og brugerne er i dag webservices, og allerede i dag er køn tilgængeligt som særskilt felt i mange af disse services [2]. Brugerne vil således fortsat have adgang til dataelementet køn.

Der er muligvis en del applikationer i dag, der benytter reglen om lige og ulige cpr-numre.
Det kan dog ikke ses som en forhindring for at gennemføre ændringen. Således har man f.eks. i 2001 besluttet at modificere reglen om modulus 11 kontrol, hvorefter CPR-Kontoret opfordrede alle kunder til at ændre deres IT-systemer, således de ikke indeholder moduluskontrollen. Det første personnummer, der ikke opfylder modulus 11 kontrol blev tildelt 1. oktober 2007.

Da cpr-registret blev oprettet, var det ydermere praktisk at have så meget information som muligt i selv nummeret pga. de tekniske begrænsninger i it-systemerne. I nutiden er det intet problem at håndtere meget store datamængder, og derfor heller ikke til besvær at indhente sekundære oplysninger fra cpr-registret frem for at lade dem fremgå af selve cpr-nummeret.

Der er således intet der taler imod at gøre cpr-nummeret kønsneutralt, og processen i den retning bør sættes i gang nu.

Hvad angår de resterende dele af forslaget, kan Landsforeningen varmt anbefale at det gøres lettere at skifte navn. Det tjener intet formål at tvinge borgere til at bære et navn, der ikke er i overensstemmelse med deres kønsidentitet.

Det er i debatten fremført, at det allerede i dag er muligt at skifte navn, men det er en sandhed med modifikationer. Loven bemyndiger ressortministeren til at fastsætte regler om, hvordan transseksuelle kan undtages fra kravet om at navnet skal svare til (biologisk) køn. Reglerne er blevet sådan, at kun hvis borgeren af Sexologisk Klinik er blevet diagnosticeret som transseksuel, kan der skiftes navn. Dette finder Landsforeningen helt overflødigt. Beslutningsforslagets
punkt om frit navneskift er derfor substantielt.

Med hensyn til tredje og sidste del af forslaget vedrørende transpersoners adgang til operation, er det entydigt, at der i dag opleves problemer. Det er Landsforeningens holdning, at der bør initeres en proces, der kan bedre forholdene omkring adgang til behandling.

Robin Svegaard. Transpolitisk talsperson
Søren Laursen. Retspolitisk talsperson

1. [Retur] Jfr. F.eks. 2006-07 B 142 Spm. 23 og 1. behandlingen af nærværende forslag
2. [Retur] F.eks. STAM, STAMBEGR, NAVNE1, NAVNE2, NAVNE3 OG FODSOG

Det ligger jo meget i tråd med hvad vi gerne vil opnå.

Samarbejde
Foreningen har den 14. april 2008 indledt et samarbejde med Frivillighedscenter SR Bistand i København. Samarbejdet går ud på, at der med professionel bistand etableres selvhjælps grupper. Læs mere på hjemmesiden.

Aktiviteter
Check venligst kalenderen for hvor og hvornår der er arrangementer.

Det var alt for denne gang. Det næste newsletter kommer i løbet af juli/august

Karin Astrup, formand
formand@trans-danmark.dk

* * *
Nyhedsbrevet i pdf-format.