Nyhedsbrev nr. 15 af 21. maj 2009 fra Trans-Danmark.

Vist 59 gange.

Trans-Danmark
Trans-Danmark
Kære medlemmer,
Jeg beklager, at dette nyhedsbrev er blevet forsinket en smule.

  1. Generalforsamlingen 2009
    Den 7. marts 2009 afholdte vi vores generalforsamling i Bygningen i Vejle.

    Dygtigt ledet af dirigenten Tina Thranesen havde vi en vellykket generalforsamling.

    I denne forbindelse skete der et par udskiftninger i bestyrelsen, som fik følgende sammensætning:
    Formand Karin Astrup
    Næstformand Tina Vyum
    Kasserer Pia Nielsen
    Sekretær Irene Haffner
    Bestyrelsesmedlem Ulla Rørvig
    1. suppleant Sheila Frik
    2. suppleant Jessica Kempf

    Denne sammensætning betød genvalgt af Pia og Tina samt nyvalg af Irene, samt de to suppleanter, som hermed bydes velkommen i bestyrelsen.

    Revisorerne Jan og Jytte samt revisorsuppleanten Anna Jonna blev ligeledes genvalgt

    Signe valgte på generalforsamlingen ikke at genopstille. Jeg vil i den forbindelse gerne sige Signe en stor tak for den indsats, hun har ydet, og jeg håber, at foreningen kan trække på hendes arbejdskraft og erfaringer, selvom hun ikke længere er medlem af bestyrelsen.

    Som formand aflagde jeg bestyrelsens beretning, som I kan se i dens fulde længde på foreningens hjemmeside. Beretningen afledte en fin debat omkring flere af de emner, jeg var inde på; men især arbejdsmarkedet havde stor bevågenhed.

    Pia Nielsen fremlagde og kommenterede regnskabet.
    Regnskabet viste en stigning i indtægterne fra 12.726 kr. i 2007 til 22.684,75 kr. i 2008.
    Udgifterne i 2008 var 20.803,17 kr., hvilket betød, at foreningen kom ud af 2008 med et overskud på 1.881,17 kr. mod et underskud i på 11.856,57 kr. i 2007.
    Udgifterne i 2008 havde en ekstraordinær udgift på 7.500,- til telemarketing på bog-projektet.

    Rejseomkostningerne var faldet betydeligt, da TGEU nu betaler for disse.
    Medlemstallet var øget med 3 i forhold til 2007, men i 2008 har alle betalt kontin-gentet.
    Pt. har foreningen 56 medlemmer.

    Regnskabet blev enstemmigt vedtaget.

    Budget 2009
    Pia Nielsen fremlagde og kommenterede budgettet.
    Der budgetteres med en stigning i indtægterne til 29.425 kr. i 2009 og med en svag stigning i omkostningerne hvilket medfører et budgetteret overskud i 2009 på 15.015,- kr. altså en resultatforbedring på 698 %.
    Bogprojektet er ikke medtaget i budgettet for 2009.

    Som afslutning på økonomien, så blev kontingentsatsen for 2009 fastholdt på de 300 kroner.

    Vi havde et forslag fra Tina Vyum om en ændring af vedtægterne, hvor Tina havde foreslået at foreningen ændrer navn således: Trans-Danmark Landsforeningen for Transkønnede.
    Dette forslag førte til en spændende debat, og resultatet blev følgende:
    Beslutning om en eventuel ændring af foreningens navn udsættes og overgives til et udvalg nedsat af bestyrelsen med mulighed for offentlig debat blandt foreningens medlemmer, og at udvalget på næste års generalforsamling fremsætter forslag om eventuel navneændring.

    Afsluttende under eventuelt blev følgende områder berørt:
    En del debat om fremtiden, samt samarbejde med andre minoritetsgrupper.
    Orientering om løbende opgaver: høringssvar til pasbekendtgørelsen, høringssvar til navneloven, TGEU opgaver og møder i 2009.
    Hvordan giver vi bedre oplysninger, og hvordan får vi flere medlemmer?

    En del debat med mange gode indlæg.

  2. TGEU:
    Siden sidste nyhedsbrev har TGEU afholdt et Steering Committee møde i Berlin i februar/marts, hvor man arbejdede videre med strategien, samt fordelte arbejdsopgaverne mellem medlemmerne.
    Her kan det nævnes at Pia og Karin er ansvarlig for fundraising i TGEU, samt oprettelsen af et European Transgender Business Network, en underafdeling der skal organisere transkønnede ledere i erhvervslivet på tværs af Europa.
    Karin er desuden Supervisor på Council 2010.

    TGEU har næsten færdiggjort det såkaldte policy paper, og vi forventer at kunne offentliggøre det indenfor kort tid. Dette dokument skal blandt andet anvendes overfor de europæiske institutioner.

    Fra den 29. april til den 3. maj afholdte TGEU et træningsseminar i Budapest, hvor transkønnede i 5 dage lærte om hvorledes de skal forholde sig overfor politikere, fonde og institutioner.

    Pia og Karin var den 8/9. maj i Bruxelles, hvor de deltog i et kursus i fondsansøgninger til bl. a. EU kommissionen. Det var et lærerigt kursus og vi håber, at vi kan overføre en del af det lærte til danske forhold.

    Desuden holdes der løbende Skype møde i SC, nemlig hver 14. dag, såfremt det ikke kolliderer med de fysiske møder.

    Kontingent til TGEU er forfaldent nu, og de af vore medlemmer som har et privat medlemskab, vil Trans-Danmark hjælpe til at fÃ¥ overført beløbet pÃ¥ de 25,00 € til TGEU konto i Tyskland sÃ¥ I kan spare bankgebyret. Det I skal gøre er at sætte de 25,00 € ind pÃ¥ Trans-Danmarks konto, og sÃ¥ overfører vi beløbet. Alternativt er at I venter pÃ¥ opkrævningen fra TGEU, som vil
    komme i denne måned.

    De af jer der ikke er medlem vil jeg opfordre til at blive det. Det kan I blive ved at kontakte undertegnede.

  3. Arbejdsmarkedet:
    I forbindelse med ministerrokaden har vi igen bedt om foretræde for beskæftigelsesministeren; men det sker ikke før end at Folketinget har overstået sommerferien.

    På vores generalforsamling blev netop arbejdsmarkedsforholdene vægtet særlig højt og vi agter at forsætte vores hidtidige linje.

  4. Navneloven.
    Vi må endnu engang konstatere at det ikke er nemt at få politikerne til at flytte sig andet end i meget små skridt.

    Vi havde håbet at Dansk Folkeparti ville holde ord, nemlig at de ville undlade at stemme, hvilket ville have ført til at oppositionens ændringsforslag ville være vedtaget. Dette skete som bekendt ikke; og derfor må vi kæmpe videre med de midler vi har.

  5. Foredrag
    Pia har igen holdt foredrag for Ladies Circle i Randers og med stor succes. Tina skal holde et foredrag i Esbjerg for fagbevægelsens lederuddannelse – kvinder.

  6. Bestyrelsesmøde.
    Bestyrelsen holder sit næste møde den 16-05-2009, hvor der vil ske en fordeling af ansvarsområder.

  7. Møde med TID
    Den 16.maj afholdes et møde med repræsentanter med fra TID. Vi vil orientere jer snarest.

    Til sidst så vil vi gerne opfordre de af vore medlemmer der kunne tænke sig at hjælpe med at oversætte dele af hjemmesidens materialer til engelsk og tysk, til at henvende jer til enten Tina eller Karin.
    Vi mangler nogle hænder, som det så populært hedder, også til andre opgaver, så er der noget i brænder for så henvend jer bare til os.

Næste nyhedsbrev kommer i juni/juli

Karin Astrup
Formand

* * *
Nyhedsbrevet i pdf-format.