Osama

Vist 83 gange.

Osama
Osama

Titel Osama
Selskab Barmak Film,
Makhmalbaf Productions
Instruktør Siddiq Barmak
Medvirkende Marina Golbahari som Osama
Zubaida Sahar som moderen
Arif Herati som Espandi,
dreng, ven og beskytter
Khwaja Nader som ægtemanden
og flere andre
Premiere 20. maj 2003
Dansk premiere 13. august 2003
Spilletid 83 minutter
Sprog Persisk

En 12-årig afghansk pige (Marina Golbahari) og hendes mor (Zubaida Sahar) mister deres job, da Taliban lukke det hospital, hvor de arbejder. Taliban har også forbudt kvinder at forlade deres hjem uden at følges med en mand. Da pigens fader og morbroder blev dræbt i krigen under den sovjetiske invasion af Afghanistan, er der ingen mænd tilbage i familien, og pigen, moderen og pigens mormoder er ude af stand til at forlade huset uden risiko for anholdelse og tortur.
Inspireret af en legende om en dreng, der gik under en regnbue og blev en pige, forklæder moderen sin datter som en dreng ved navn Osama. Osama formår at få et job i den lokale thebutik, men hendes feminine træk vækker hurtigt mistanke hos de andre drenge.

Under et af Talibans togter for at hverve soldater bliver de lokale drenge, herunder Osama, shanghajet af Taliban for at gå i koranskole og blive oplært som soldater. De bliver trænet i kamp og religiøse afvaskninger, og Osama indser, at det næppe værer ret længe, før det bliver afsløret, at hun er en pige. Det sker da også. Drengene tvivler på, at hun er en dreng og er næsten hele tiden på nakken af hende. Kun drengen Espandi, der ved, at hun er en pige, beskytter hende ved at fastholde, at hun er en dreng. Det går imidlertid galt, da en talibaner får mistanke, og en mulah opdager, at hun har menstruation. Hun bliver anholdt og stillet for en domstol.
Hendes sag er uden fortilfælde, men dommeren beslutter at benåde hende. Imidlertid tvangsgifter dommeren hende til en gammel mand, som allerede har tre koner, som alle hader ham og sige, at han har ødelagt deres liv. De har medlidenhed med Osama, men er ude af stand til at hjælpe hende.
Filmen slutter med, at hendes ægtemand gennemfører en religiøs afvaskning – formentlig enten lige før eller umiddelbart efter – at han har fuldbyrdet sit ægteskab med Osama.

Filmen er baseret på en sandfærdig historie.
Det var den første afghanske spillefilm efter Talibanstyrets fald. Filmen har modtaget en lang række priser.

* * *
Omtale af filmen hos IMDb.
Omtale af filmen hos Amazon, hvor den også kan købes.