Parykaften i TiD. Tina Thranesen den 12. november 2010.

Vist 1.211 gange.

Carina Taarnberg fortæller om parykker. (Olivia) Marianne Puckert lytter interesseret.
Carina Taarnberg fortæller om parykker. (Olivia) Marianne Puckert lytter interesseret.
Af Tina Thranesen den 12. november 2010.
Det var mørkt allerede, da jeg kørte hjemmefra tyve minutter over fem om eftermiddagen, men det hører jo Ã¥rstiden til. Turen gik ind til BeboerBrugsen pÃ¥ Enghavevej i Københavns sydvestkvarter for at deltage i den parykaften, som TiD havde arrangeret. Turen var ret sÃ¥ begivenhedsløs – trafikken var tæt, men uden problemer, sÃ¥ jeg ankom lidt over halv syv. Der var allerede ankommet en del, og jeg bemærkede straks, at der var flere, som jeg ikke tidligere havde mødt. Det er altid dejligt, nÃ¥r “nye” ansigter finder vej til foreningernes arrangementer.

Aftenens hovedemne var parykker, og TiD havde allieret sig med Carina Taarnberg, der er indehaver af Salon Diablond på Blegdamsvej. Hendes salon ligger lige over for indgangen til Rigshospitalet, hvilket er en hensigtsmæssig placering, da en stor del af hendes kunder er kræftramte, der på grund af kemobehandling har mistet deres hår og derfor har behov for en paryk. Men Carina har også transkønnede som kunder.

Snakken gik lystigt og i løbet af den næste halve times tid ankom endnu flere, sÃ¥ vi var knap 30, da vi lidt forsinket kvart over syv satte os for at spise lækkert smørrebrød. Bordet var som sædvanlig flot pyntet af Lisbeth Nielsen. Lisbeth gør et ekstraordinært stort arbejde i forbindelse med TiD‘s arrangementer, da hun altid kommer meget tidligt, forestÃ¥r pyntning af bordet, laver kaffe og i det hele taget gør meget for, at rammerne er sÃ¥ hyggelige som muligt – og, ja sÃ¥ spreder hun livsglæde med sit altid gode og sprudlende humør.
Med så mange deltagere var det lidt knebent med pladsen, men det gik lige.
Tidspunkter under sÃ¥danne arrangementer er altid vanskelige at overholde. Da vi var færdige med at spise blev bordet ryddet, og snakken gik pÃ¥ kryds og tværs. Klokken blev derfor hen ad halv ti, inden Carina fik mulighed for komme til orde. – Det med at komme til orde, skal dog tages med forbehold, da hun under spisningen livligt deltog i samtalen. Dejligt, nÃ¥r inviterede foredragsholdere falder godt til i selskabet.

Carina Taarnberg tilretter paryk.
Carina Taarnberg tilretter paryk.
Carina Taarnberg indledte med at fortælle lidt om sig selv og sin baggrund. Hun fortalte, at hun var 45 Ã¥r og uddannet pædagog. For nogle Ã¥r siden fik hun imidlertid lyst til at beskæftige sig med noget nyt. Hun kom pÃ¥ frisørskole og var sÃ¥ heldig straks efter at fÃ¥ ansættelse i Salon Diablond, der er tilsluttet Skandinavisk Parykcenter. Efter et Ã¥rs tid fik hun mulighed for at overtage forretningen – Salon Diablond.
Derefter fik vi en grundig indføring i forskellene pÃ¥ mÃ¥den parykker bliver lavet. HÃ¥ndsyede, maskinsyede, parykker af ægte hÃ¥r – af skandinavisk hÃ¥r og af hÃ¥r fra Østen – og af syntetiske fibre, pleje af parykker og – ja, det fører for vidt at gengive alt, hvad vi fik fortalt. Men ingen tvivl om, at alle efter foredraget havde en væsentlig større viden om parykker.
Men dermed var det ikke slut. Carina havde medbragt et stort udvalg af parykker, som det stod hver enkelt frit at prøve. Det var endog muligt at købe en paryk til en fordelagtig pris på kun 1.000 kr. Der var flere, der prøvede parykker, men om der blev solgt nogen, er jeg ikke klar over.
Carina havde også medbragt sine sakse, og flere tog mod tilbuddet om at få tilrettet deres paryk.

Som jeg nævnte tidligere, var der ogsÃ¥ kommet nogle, som jeg ikke tidligere havde mødt – bÃ¥de unge og gamle. Desværre er det svært at fÃ¥ snakket indgÃ¥ende med alle i løbet af en enkelt aften, sÃ¥ jeg vil hÃ¥be, at dem, jeg ikke fik snakket sÃ¥ meget med, dukker op igen, sÃ¥ det forsømte kan indhentes.


Sally Frey og Jonna fik jeg imidlertid snakket en del med. De har begge været medlem af Skandinaviens første transvestitforening, FPE-NE og fortalte, at de stadig var en halv snes stykker fra FPE-NE, som holdt kontakt til hinanden og jævnligt mødtes.
Sally Frey fortalte, at hun var født i 1930 og havde været med i FPE-NE lige fra begyndelsen. Foreningen blev stiftet i 1966. Hun havde også mødt Virginia Prince ved en sammenkomst i Stockholm. Virginia Prince stiftede i USA verdens første transvestitforening.
Jeg fik adresse og telefonnummer til både Sally Frey og Jonna og aftale om at kontakte dem senere for at snakke videre. De ville prøve at finde frem, hvad de måtte have liggende af gammelt historisk foreningsmateriale. Det glæder jeg mig meget til.

Inden jeg kørte hjemmefra havde jeg besluttet mig for, at bød muligheden sig, så ville jeg gøre brug af tilbuddet og købe mig en ny paryk. Ikke, at jeg er utilfreds med min nuværende, men en ekstra, måske i en anden frisure vil jo være dejligt.
Imidlertid syntes jeg ikke forholdene var ideelle. Jeg ville ikke bryde mig om i manges nærhed at sidde og prøve den ene paryk efter den anden. Generthed – ja, det er det nok. Det er for mig en ret sÃ¥ intim situation at tage min paryk af – noget, jeg ikke bryder mig om at have tilskuere til. Det bliver derfor nok til et besøg hos Carina i hendes salon.
Det fik jeg også en indirekte anledning til at gøre alvor af.
Da vi til slut lidt over midnat havde hjulpet Carina med at få alle hendes varer båret ud i hendes bil og sagt farvel og tak for en dejlig aften, opdagede vi, at hun havde glemt et frisørslag, som hun havde brugt, da hun tilrettede parykker.
Det snuppede jeg og lovede at aflevere det til Carina. Så nu vil jeg kontakte hende og få en aftale om et besøg i hendes salon. Så kan jeg under trygge og diskrete forhold prøve parykker, og hun kan få sit frisørslag.

SÃ¥ledes sluttede en dejlig aften med aftale om yderligere historisk snak med Sally Frey og Jonna om “gamle dage” og en anledning til at aflægge Carina et besøg i hendes salon.
Hjemturen forløb stille og rolig. Trafikken var minimal, så jeg var hjemme omkring kl. halv to om natten. Men så skulle der jo lige tjekkes e-mail og fjernes makeup, så det blev sent, inden jeg kom til køjs.

Tina Thranesen.