Pasbekendtgørelse. BEK nr. 2693 af 28. december 2021 om pas m.v.

Vist 1.419 gange. Bekendtgørelse om pas m.v. (Pasbekendtgørelse) BEK nr. 2693 af 28. december 2021 om pas m.v. er udstedt af Justitsministeriet i medfør af Pasloven og fastlægger de administrative forhold for administrationen af udstedelse af pas, forhold for nægtelse af pas m.m., herunder, at retningslinierne for udformningen af pas fastsættes af Rigspolitiet, ligesom politiet kan nægte udstedelse af pas til en person.
Det fremgår også, at pas udstedes af kommunalbestyrelserne, hvilket i praksis vil sige hos et kommunalt borgerservicekontor.
Bekendtgørelsen trådte i kraft den 1. januar 2022.

I 2009 blev det muligt for personer, som af Rigshospitalets Sexologiske Klinik vurderes at være transseksuel, at få et X som kønsmarkering i deres pas.
I 2010 skete der en udvidelse af personkredsen, som kan få anført et X som kønsbetegnelse i deres pas fra kun at være personer, som af Rigshospitalets Sexologiske Klinik vurderes at være transseksuel til også at omfatte personer, som ganske ligestillet hermed.
I 2014 blev det muligt at få X som kønsbetegnelse i pas alene ved afgivelse af en skriftlig erklæring om, at ønsket er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn.
I 2022 blev det også muligt for interkønnede og personer, der ikke identificerer sig som enten mand eller kvinde, at få et X som kønsbetegnelse i deres pas, ligesom der ikke mere er krav om at være fyldt 18 år for at få et X som kønsbetegnelse i sit pas.

* * *
Uddrag af pasbekendtgørelsen.
§ 3. Kommunalbestyrelserne udsteder pas til danske statsborgere, som opholder sig her i landet, og forlænger gyldigheden for pas. Politidirektøren i Midt- og Vestjyllands Politi [3] kan fastsætte retningslinjer vedrørende ekspeditionsmæssige forhold i forbindelse med kommunalbestyrelsernes sagsbehandling.
[…]

§ 4. Pas udstedes kun lydende på en enkelt person.
Stk. 2. Pas udfærdiges på pasblanketter, der er godkendt hertil af Rigspolitiet. Passet omfatter en persondataside og et kontaktløst elektronisk lagringsmedie, der indeholder personlige oplysninger om pasindehaveren.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen oplyser efter begæring pasindehaveren om, hvilke personoplysninger det elektroniske lagringsmedie i vedkommendes pas indeholder.
Stk. 4. Den i stk. 2 nævnte pasblanket skal indeholde oplysning om pasindehaverens køn bestemt ud fra personens cpr-nummer. For personer med lige endetal anføres F, og for personer med ulige endetal anføres M, jf. dog stk. 5.
Stk. 5. [1] Kommunalbestyrelsen kan tillade, at kønnet betegnes X i passet, hvis en pasansøger afgiver en skriftlig erklæring om, at ønsket om kønsbetegnelsen X er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn, at vedkommende er interkønnet, ikke identificerer sig som enten mand eller kvinde, eller den pågældende dokumenterer tidligere at være blevet tildelt nyt personnummer efter § 3, stk. 7, i lov om Det Centrale Personregister.
[…]

§ 19. [2] Er pasansøgeren under 18 år og ugift, skal forældremyndighedens indehaver eller indehavere i forbindelse med pasansøgning, jf. § 5, ved underskrift meddele samtykke til pasudstedelsen.
Stk. 2. Er barnet undergivet fælles forældremyndighed, er samtykke fra den ene forældremyndighedsindehaver dog tilstrækkeligt, hvis den anden ved fravær, sygdom eller andre særlige grunde er forhindret i at samtykke.
Stk. 3. Er det ikke muligt at opnå samtykke efter stk. 1-2, og opretholder ansøgeren sin ansøgning, sender kommunalbestyrelsen ansøgningen til politiet, der træffer afgørelse efter stk. 4.
Stk. 4. Politiet kan tillade, at pas udstedes uden samtykke efter stk. 1-2, når ganske særlige omstændigheder taler for pasudstedelsen. Opholder barnet sig i udlandet, kan Rigspolitichefen under de samme betingelser tillade udstedelse af pas til det pågældende barn.

§ 20. Forældremyndighedsindehavere, der afgiver samtykke i medfør af § 19, stk. 1, samt personer, der erklærer at være eneindehaver af forældremyndigheden over et barn, er forpligtet til på forlangende at dokumentere de afgivne oplysninger.
[…]

§ 29. Kommunalbestyrelsens og politiets afgørelser efter denne bekendtgørelse, politiets afgørelser efter paslovens § 1 b, stk. 3, § 2, stk. 1 og 3, og § 2 b, stk. 1 og 2, samt afgørelser efter paslovens § 4 c kan påklages til Rigspolitiet.
Stk. 2. Rigspolitiets afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
[…]

§ 33. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2022.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1337 af 28. november 2013 om pas m.v. ophæves.

* * *
Bekendtgørelse om pas m.v. (Pasbekendtgørelse) BEK nr. 2693 af 28. december 2021 – pÃ¥ Retsinformation.

* * *
Det fremgår af ICAO-standarden om maskinlæsbare rejsedokumenter og pas, at et pas skal være forsynet med oplysning om pasindehaverens køn bestående af et enkelt stort bogstav i form af F (female (kvinde)), M (male (mand)) eller X (unspecified (uspecificeret)).

* * *
Historik
Bekendtgørelse nr. 1337 af 28. november 2013 blev afløst den 1. januar 2022 af den nugældende pasbekendtgørelse.

Bekendtgørelse nr. 357 af 4. maj 2009, som trådte i kraft den 1. juli 2009, blev der indsat indsat stk. 4, 5 og 6 om transseksuelles mulighed for at få anført et X som kønsbetegnelse. Der blev samtidig lavet en tilføjelse i § 34, så Rigspolitichefens afgørelse afgørelser efter § 5, stk. 5 kan påklages til justitsministeren.
Indtil de ovenfor beskrevne ændring indeholdt pasbekendtgørelsen ikke noget om angivelse af køn i passet.

Bekendtgørelse nr. 931 af 15. juli 2010, som trÃ¥dte ikraft den 1. august 2010, skete der i § 5, stk. 5 – 6 en udvidelse af personkredsen, som kan fÃ¥ anført et X som kønsbetegnelse i deres pas fra at være personer, som af Rigshospitalets Sexologiske Klinik vurderes at være transseksuel til ogsÃ¥ at omfatte personer, som ganske ligestillet hermed.

Bekendtgørelse nr. 1180 af 12. december 2011 medførte ikke ændringer vedrørende transkønnedes forhold – dvs. vedrørende X som kønsbetegnelse. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2012.
Henvendelsen af 20. oktober 2011 fra LGBT Danmark og henvendelsen af 10. november 2011 fra Trans-Danmark om at gøre adgangen til at få X som kønsbetegnelse lettere og mindre bereaukratisk, blev dermed ikke imødekommet.

1. [Retur] Bekendtgørelse nr. 953 af 28. august 2014 om ændring af pasbekendtgørelse BEK nr. 1337 af 28. november 2013 ændrede pasbekendtgørelsens § 4, stk. 5, så det blev muligt at få X som kønsbetegnelse i pas alene ved afgivelse af en skriftlig erklæring om, at ønsket er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn.
2. [Retur] Ændrer alene, at forændremyndighedsindehaverens skriftlige samtykke ikke mere skal ske på ansøgningsblanketten.
3. [Retur] Den 1. august 2022 ændredes “Rigsolitiet” til “politidirektøren i Midt- og Vestjyllands Politi”.
Ændringen blev foretaget med BEK nr 1120 af 30/06/2022.

Bekendtgørelse nr. 209 af 24. februar 2015 om ændring af bekendtgørelse om pas m.v. trådte i kraft den 1. marts 2015. Bekendtgørelsen ændrede ikke noget vedrørende transkønnedes mulighed for at få et X som kønsbetegnelse.