Patientombuddet. Nedlagt.

Vist 243 gange.
Patientombuddet

Patientombuddet er nedlagt. Det blev i august 2015 en del af Styrelsen for Patientsikkerhed.

Patientombuddet fungerer som én samlet indgang for patienter, som ønsker at klage over den faglige behandling i det danske sundhedsvæsen.
Den 1. januar 2011 blev Patientombuddet oprettet som en ny myndighed under Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Patientombuddet er en uafhængig, statslig institution, der har patienterne og parternes retssikkerhed i fokus. Ud over at sikre en grundig og kvalificeret behandling af patienternes klager, har ombuddet også til opgave at bidrage til, at sundhedsvæsenet lærer af fejl og forebygger gentagelse.
Patientombuddet fungerer som én ny samlet klageindgang. Alle konkrete klager kan sendes til Patientombuddet. Hvis Patientombuddet ikke selv skal afgøre sagen, vil Patientombuddet sørge for, at sagen bliver sendt til den rette myndighed.

Patientombuddet er sekretariat for
  • Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, som behandler klager over konkrete sundhedspersoners sundhedsfaglige behandling.
  • Patientskadeankenævnet og Lægemiddelskadeankenævnet, som behandler klager over afgørelser fra Patientforsikringen om erstatning for patientskader og lægemiddelskader.
  • Det Psykiatriske Ankenævn, som behandler klager over afgørelser fra Det Psykiatriske Patientklagenævn om blandt andet tvangsbehandling.

Patientombuddet afgør som myndighed selv klager over tilsidesættelse af patientrettigheder og klager over sundhedsfaglig behandling, hvor en eventuel kritik ønskes rettet mod behandlingsstedet og ikke mod en konkret sundhedsperson.

Patientombuddet vejleder om rettigheder til sygehjælp i andre lande efter dansk lovgivning, EU-regler og andre internationale aftaler.

Patientombuddet er oprettet i medfør af Lov om Klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.