Perversiteter Pornografi og Forargelse

Vist 119 gange.
Perversiteter Pornografi og Forargelse

Perversiteter Pornografi og Forargelse

Titel Perversiteter Pornografi
og Forargelse
Forfatter Poul M. Færgeman
Sprog Dansk
Forlag Hans Reitzels Forlag A/S
Udgivet 1965
Antal sider 158

Bogens bagside
I den stående debat om de sexuelle afvigelser og om pornografien føres diskussionen alt for ofte på et løst grundlag og en ufuldstændig viden. Og det kan derfor kun hilses med glæde, når fagfolk som læger og psykologer vil dele ud af deres viden om disse emner.

I en let tilgængelig og causerende form giver den kendte psykiater og psykoanalytiker overlæge, dr. med. Poul M. Færgeman en beskrivelse af både de kendte og de mindre kendte – men af den grund ikke mindre hyppige eller betydningsfulde – perversiteter og belyser dem ved hjælp af sygehistorier og kulturhistorisk materiale.

Denne gennemgang fører naturligt over i en behandling af nogle af den specielt pornografiske litteraturs højdepunkter med hovedvægten lagt på en analyse af de perverse temaer.
Da perversiteter, pornografi og forargelse altid har hørt nøje sammen i kulturdebatten, er det kun rimeligt, at bogen afsluttes med et kapitel om forargelsen, dens baggrund og struktur.

Bogen er ikke udelukkende en replik i dagens diskussion om disse emner, men del vil utvivlsomt vække en ny og mere central debat omkring de sexuelle afvigelser og pornografien.

Indhold
Forord
1. Almindelige bemærkninger om perversiteter
    Definition af perversitet
    Perversiteterne er biologiske abnormiteter
    De harmløse og de skadevoldende perversiteter
    Sexualitet og aggressivitet
    Teorier om perversiteternes natur
      Degenerationsteorien
      Perversiteterne opfattet som normalbiologiske varianter
      Den psykoanalytiske teori om perversiteterne
2. Sado-masochisme
3. Fetichisme, transvestitisme og transsexualisme
    Fetichisme
    Transvestitisme
    Transsexualisme
4. Menstruations- og graviditetsfantasier hos mænd
    Menstruationsfantasier
    Graviditetsfantasier
5. Nekrofili og vampyrisme
    Den romantiske nekrofili
    Den perverse nekrofili
    Vampyrisme
6. Saliramani
7. Andre perversiteter
    Homosexualitet
    Perversiteter hos hermafroditter
    Voyeurisme og ekshibitionisme
    Pædofili og gerontofili
    Incest
    Kleptomani
    Pyromani
    Pornolali
8. Pornografi
9. Forargelsens psykologi
Fortegnelse over psykiatriskpsykologisk litteratur
Navneregister
Emneregister
Ordliste

Forordets indledning
Denne bog er ikke tænkt som en systematisk lærebog i de sexuelle afvigelser; ej heller giver den en systematisk fremstilling af pornografien som et litterært og kulturhistorisk fænomen. Den er snarere et forsøg på at give læseren en indsigt i de mindre kendte – men af den grund ikke nødvendigvis mindre hyppige eller mindre betydningsfulde – perversiteter og at belyse disse ved hjælp af kliniske eksempler og kulturhistorisk materiale. Derfor er for eksempel nekrofili og saliromani behandlet forholdsvis grundigt, medens for eksempel homosexualitet, om hvilken der foreligger en betydelig litteratur, kun får en kort omtale. Kapitlet om pornografi giver en causerende fremstilling af nogle højdepunkter i denne specielle litterære genre med hovedvægten lagt på fremstillingen af perverse temaer.
[…]

* * *

Ved fetichisme forstås sexuel interesse som mere eller mindre eksklusivt retter sig imod ikke-genitale dele af en sexualpartner (for eksempel håret) eller døde genstande (for eksempel undertøj eller sko) som tilhører partneren. Fetichister er oftest mænd.
Transvestitisme er betegnelsen for en sexuel afvigelse som består i en udtalt tran.g til at klæde sig i det andet køns tøj.
Ved transsexualisme forstås ønsket om at blive omdannet til en person af det andet køn.
Begrundelsen. for at behandle disse tre afvigelser under ét er at angsten for kastration spiller en afgøænde rolle for deres opståen. Formodentlig er disse tre perversiteter mere fremmedartede, men mindre frastødende, for det »normale« menneske end for eksempel homosexualitet og sado-masochisme. For at gøre læseren i nogen grad fortrolig med dem skal der i det følgende anføres nogle eksempler.

Den arnerikanske analytiker Phyllis Greenacre (1953) har givet en detailleret beskrivelse af et tilfælde. Det drejede sig om en læge midt i trediverne som søgte psykoanalytisk behandling på grund af forskellige neurotiske symptomer, men ikke på grund af sin fetichisme som han ikke regnede for at være et alvorligt symptom. Hans perversitet bestod i en forkærlighed for silkeundlertøj og korsetter. Tanken om disse beklædningsgenstande var sexuelt ophidsende og han masturberede med sædudtømmelse i dameundertøj. Fem omstændigheder var i særlig grad ansvarlige for hans intense kastrationsangst. Ved hans fødsel pådrog hans mor sig alvorlige læsioner af genitalia og fortalte ham senere herom. Han led i sin tidlige barndom af bylder overalt på kroppen og disse måtte adskillige gange åbnes med en kniv. Faderen var læge og patienten overværede ofte uforvarende som barn mindre kirurgiske indgreb på og undersøgelser af patienter. Da han var seks år gammel fik moderen sin livmoder fjernet. Da han nåede puberteten måtte han have sin blindtarm opereret bort. Alle disse omstændigheder bekræftede for patienten den angstfyldte forestilling om at mennesker kan blive udsat for at blive lemlæstet på forskellig måde, specielt at kvinder kan få afskåret den penis som drengen tror at hun oprindelig har været udstyret med. Fetichen betyder en vis beskyttelse mod denne angst fordi den ubevidst opfattes som en symbolsk penis. Den her omtalte patient var impotent med en nøgen kvinde, men nogenlunde potent når kvinden beholdt hofteholderen eller korsettet på.

For den der ikke er analyseret og ikke har analyseret andre kan det synes fantastisk at tyde fetichismen som en beskyttelse mod kastrationsangst. Hertil er svaret at det ikke er tydningen, men de ubevidste fakta som er fantastiske. Psykoanalysen benytter ganske samme metode som andre naturvidenskaber: den indsamler observationer og forsøger at indordne dem i en almindelig teori. De fantasier der huses i det ubevidste og som kan bringes frem for dagens lys i analyse er bizarre fordi de stammer fra de første leveår da barnet nødvendigvis ikke kunne have en realistisk opfattelse af verden. For den lille dreng betyder synet af moderen, en søster eller en anden kvindelig person uden tøj på at den penis hun dog engang må have haft er blevet fjernet og drengen overbevises om at han kan lide den samme skæbne. Kastrationsangsten er ubikvitær blandt mænd, i det citerede eksempel blev den forstærket af de nævnte fem traumatiske oplevelser.

Mennesket lever en dobbelttilværelse. Det rummer i sig det ubevidste, denne sydende heksekedel som er fuld af besynderlige, uhyggelige og urealistiske fantasier og det lever i virkelighedens verden og det må i bamdommens løb søge at lære at mestre dem begge. Hos neurotikeren og den perverse lykkes fortrængningen af de ubevidste fantasier og impulser i det væsentlige, men spændingen mellem disse og afværgemekanismerne resulterer enten i det neurotiske symptom eller i perversiteten der altså er at opfatte som kompromisdannelser. Hos den psykotiske patient bryder ubevidst materiale igennem i langt mere utilsløret form end hos neurotikeren. Resultatet er at den sindssyge er konfronteret med begge verdener, de indre realiteters som er fantastisk og de ydre realiteters som er barsk.
Den psykotiske patient fører derfor dobbelt bogholderi og dette kan ofte iagttages direkte. Jeg har i tankerne en sindssyg kvinde som havde den vrangforestilling at være af meget høj byrd til trods for at hun kom fra yderst beskedne kår. Selv om hun levede i denne indbildte verden var hun særdeles veltilpasset til sin realistiske tilværelse og udførte pligtopfyldende det jævne arbejde i køkken og på afdeling som hospitalet pålagde hende. Vi taler i sådanne tilfælde om en dobbelt orientering.

Materiale fra to af mine egne patienter belyser denne angst.
Det første tilfælde demonstrerer tydeligt kastrationsangsten, medens det fetichistiske symptom og dets afhængighed af denne angst fremgår af det sidste. Den første patient var en yngre mand, en kunstner med betydeligt talent. Efterhånden som den meget langvarige analyse skred frem afdækkedes lag efter lag af angstladede fantasier. Analysen kulminerede med en drøm i hvilken patienten går på en landevej. Han ser en kirke hvis tårn er halvt brækket af. En person går på vejen med en rygsæk på nakken. Patienten fortalte denne drøm uden affekt, men da han begyndte at associere til den blev han overvældet af et akut og intenst ubehag med hjertebanken, sved og andre tegn på angst. Pludselig dukkede en traumatisk erindring op som havde været fortrængt i årtier: rygsækken mindede ham om at han en dag som lille dreng havde set sin mor kun iført et korset. I drømmen repræsenterede kirketårnet i ruiner moderens defekte genitalia.

Den anden, ugifte, patient arbejdede som læge for et medicinalfirma. Han havde, i hvert fald siden puberteten, haft en udpræget interesse for dameundertøj og insisterede på at hans elskerinder skulle være elegant påklædte fra inderst til yderst og han foretrak at have coitus med piger som ikke var helt afklædte. Han erindrede at han, formodentlig i fireårsalderen, havde kigget sin mor op under skørterne, set hendes bukser og dette syn gav ham en erektion, sexuel ophidselse og skyldføldse. Han erindrede også at han engang som dreng væltede en lille pige af cyklen. Hans far straffede ham ved at tvinge ham til i flere timer at gå omkring iført en søsters tøj. Som voksen iførte han sig af og til i smug en venindes undertøj.
Den nære beslægtethed mellem fetichisme og transvestitisme fremgår tydeligt af denne sygehistorie. Da analysen var kommet godt i gang blev angsten stærk og eksploderede en aften i en hallucinatorisk oplevelse. Han sad sammen med en ny veninde i hendes lejlighed og spiste, vel vidende at hun ville være mere end villig til at gå i seng med ham. Den angstfyldte spænding blev næsten uudholdelig og pludselig så han ganske tydeligt pigen sidde med en stor penis på rette sted.
Han var impotent den aften.

De genstande der vælges som fetich har visse fællesnævnere.
Fødder og sko er de hyppigst omtalte. Korseletter er ligeledes hyppige. Hår og pelsværk er heller ikke sjældne. Det samme gælder gummi- og lædervarer samt undertøj med blonder og kniplinger. Det vil ses at de mest populære af de fetichistiske objekter normalt har nær kontakt med hud og specielt lugtende hud.

Forholdet mellem det fetichistiske ritual og de øvrige elementer i den sexuelle adfærd varierer en del. Undertiden er fetichens tilstedeværelse conditio sine qua non for gennemførelsen af coitus, medens nogle fetichister i kortere perioder kan være sexuelt kompetente uden deres feticher. Men i almindelighed må det fastslås at en fetich har en betydelig magt til at afstive en vaklende sexuel struktur.

Denne manifestation af psychopathia sexualis blev første gang beskrevet i 1910 af Magnus Hirschfeld. Fra psykoanalytisk side foreligger der ikke så grundige undersøgelser af dette fænomen som af fetichisme. Det vigtigste arbejde er stadig Otto Fenichel’s fra 1930. En udmærket behandling af emnet med selvbiografiske sygehistorier findes i David O. Cauldwell’s bog Transvestism (1956).

Den psykoanalytiske opfattelse af transvestitten går ud på at han føler rædsel for kvinden uden fallos og ved at iføre sig kvindetøj benægter han hendes kastrerede tilstand. En væsentlig del af denne perversitets psykopatologi kan udtrykkes i
formlen: »Det er ikke sandt at der findes kvinder uden en penis; se selv, jeg er en fallisk kvinde!« Transvestitismen er således ligesom de øvrige sexuelle afvigelser baseret på en retour a l’enfance og de første magiske års besynderlige og uhyggelige fantasiverden med drengens umulige dagdrøm om at dræbe sin far og gifte sig med sin mor og hans fortvivlede forsøg på at benægte den kvindelige kastrations realitet.

Det er imidlertid sandsynligt at også en art »forførelse« kan bidrage til udviklingen af transvestitisme. Det berettes om den franske adelsmand Francois De Choisy som levede i det syttende århundrede og spillede en betydelig rolle ved hoffet, at han af sin mor blev klædt som pige i sin drengetid, og som voksen opmuntrede hun og den franske konge ham til at klæde sig som kvinde hvilket han gjorde og tilsyneladende befandt sig godt ved det. Dette var længe før Freud og ingen kan sige om De Choisy havde et kastrationskompleks. Formodentlig var det for tre hundrede år siden lettere for en mand at klæde sig kvindeligt end det er i dag. Drenge og piger var dengang ens – dvs. pigeligt – klædt til omkring seksårsalderen og mændene bar parykker og farvestrålende klæder. Det er vel også sandsynligt at de unge mænd i Londons gader i disse år med deres lange hår og højhælede sko snarere er forført af en mode som er indført af the Beatles end drevet af neurotisk angst til deres narrestreger. Men det er ikke nogen narrestreg nu om dage for en mand at klæde sig fuldstændig som kvinde. Han risikerer latterliggørelse, foragt og endog retsforfølgelse, og når han alligevel gør det har man ret til at formode at han drives til det af svær og dybt forankret angst.

Endnu et historisk berømt eksempel skal nævnes. Chevalier d’Eon de Beaumont, født 1728, var en mand. Han var intelligent, nervøs, rastløs, modig, fuld af energi og blev en af sin tids bedste sabelfægtere. Han var spinkelt bygget og gik oftest klædt som kvinde. Han udførte et betydeligt arbejde i kvindeklæder som spion. Han menes aldrig i sit lange liv at have haft sexuelle forhold til hverken mand eller kvinde. »His virility was all in his brain.« Transvestitisme blev som tribut til denne adelsmand af Havelock Ellis benævnt eonism.

Transvestitisme er sjælden blandt kvinder. George Sand kan være et eksempel herpå. Den tilbøjelighed moderne kvinder har til at gå i jeans i stedet for med skørter er ikke en perversitet, men ligesom Beatles-fænomenet en modesag – og iøvrigt en mode som er velegnet til ved hjælp af en koket kontrast at understrege den kvindelige ynde.

Det er i indledningen fremhævet at vor inddeling af perversiteter til en vis grad er kunstig og på side 32 er det nævnt at barnets polymorft-perverse sexualitet kan udkomme hos den voksne i en lignende broget-pervers udgave. Dette er særlig tydeligt hvad angår transvestitisme som fremkommer i legeringer med narcisme, sado-masochisme, fetichisme, homosexualitet – og normal sexualitet. Mange sexuologer (for eksempel Wilhelm Stekel, Clifford Allen og Benjamin Karpman) mener at homosexualitet altid er basis for transvestitisme medens andre (for eksempel Magnus Hirschfeld, Norwood East og Alfred C. Kinsey) er af den opfattelse at transvestitisme er uafhængig af homosexualitet. George W. Henry fremhæver transvestittens narcistiske særpræg og Otto Fenichel og Kinsey har pointeret det fetichistiske element. Sådanne uoverensstemmelser er til en vis grad en strid om kejserens skæg. Det afgørende er ikke generelle klassificeringer på basis af det manifeste symptom, men snarere påvisningen af en typisk affinitet imellem visse perversiteter som for eksempel transvestitisme og fetichisme. Det mest afgørende er dog, som overalt i psykiatrien, at forstå det enkelte tilfældes specielle psykopatologi og hvilke konflikter stammende fra barndommen og nu beroende i det voksne individs personlighed der har været bestemmende for at netop dette eller hint sygelige træk behersker billedet.

Transvestitisme har som allerede antydet affinitet til adskillige andre perverse manifestationer. Der forekommer transvestitter som er homosexuelle, men at dømme efter den ret sparsomme litteratur om emnet foretrækker de fleste transvestitter sexuel omgang med medlemmer af det andet køn. I hvert fald nogle mandlige transvestitter gifter sig og får børn.

I mange tilfælde af transvestitisme er der udpræget sadomasochistiske tilbøjeligheder. Jeg har set en tegneserie som et pornografisk forlag solgte for en meget høj pris. I denne serie udvikler der sig en besynderlig ménage á trois. To kvinder som begge er fuldbarmede og bredhoftede, to virkelige amazoner, tvinger en mand til at iføre sig kvindetøj fra inderst til yderst, blandt andet et stramt korset og højhælede sko. De gør ham til deres slave, han må lave maden og passe huset medens damerne ligger på sofaen og ryger cigaretter. Deres sadistiske arrogance går så vidt at de ved det mindste tegn på ulydighed fra hans side giver ham klø som var han et barn. Den pågældende serie var helt uden artistisk ambition, motiveringen for at fremstille den var rent kommerciel og selve dens eksistens – og dens høje pris – er et bevis for at sådanne transvestitisk-masochistiske fantasier blandt mænd ikke er helt sjældne og at de har en betydelig styrke. I denne forbindelse kan også nævnes Herkules, indbegrebet af viril styrke, der, klædt som kvinde, adlød og betjente sin elskerinde, Omphale.

Nogle transvestitter er sig selv nok. De trækker sig i enrum, ifører sig lækkert kvindeligt undertøj og hvad der iøvrigt hører til kvindelig beklædning, sætter sig foran spejlet, beundrer sig selv og masturberer.

Transvestitter er harmløse; de skader næppe nogen på grund af deres skavank. Det er både pudsigt og forstemmende at sætte sig ned og tænke over at mange iblandt godtfolk vil forarges dybt når de hører om denne perversitet samtidig med at de er i stand til at more sig ubehersket over Charley’s tante.

Dette fænomen forekommer hyppigst hos mænd og specielt i de yngre aldersklasser. Undersøgelse af sådanne patienter viser at de legemligt er helt normale. Nogle af dem er transvestitter.
Men da de langtfra alle er det, er det praktisk at skelne mellem transsexualisme og transvestitisme.

At det er blodig alvor for mange transsexulle mænd fremgår af den kendsgerning at forsøg på selvkastration forekommer. Denne omstændighed vender helt op og ned på vore tilvante forestillinger om at en mand er ganske særlig følsom over for sit legemsbilledes integritet hvad angår genitalia.
Dette er vel hovedårsagen til at det i begyndelsen af 1950’erne vakte så stort postyr da en tidligere soldat i den amerikanske hær hlev behandlet af tre danske læger (Chr. Hamburger, G. K. Stürup og E. Dahl-Iversen, 1953) og hlev til Christine Jorgensen. Sensationspressen håde i Europa og i USA mente at en mand va:r blevet omdannet til en kvinde. Intet kan være mere fejlagtigt. Det der skete var at en mand blev totalt kastreret, dvs. fik fjernet penis, pung og testes og blev behandlet med kvindelige kønshormoner i håb om at han ville udvikle kvindelige bryster. Der var derimod ikke tale om ved en plastisk operation at give ham en vagina. Han var iøvrigt også transvestit, særdeles velbegavet og ikke sindssyg, ej heller homosexuel. Han var som barn og ung meget stille og indesluttet og havde kun få venner. Han havde altid næret et brændende ønske om at være pige og altid følt en stærk trang til at gå i pigetøj. Hans genitalia var ham forhadte og han barberede selv sin pubesbehåring for at give den en kvindelig øvre afgrænsning. Den ene af de tre danske læger (Stürup) har personligt oplyst over for mig at det fortsat går patienten godt. Dr. Stürup traf »hende« senest for et par år siden. »Hun« var nydelig og indtagende. »Hun« optræder i forlystelsesbranchen med små recitationer. Om nogen skuffelse over operationen er der ikke tale. De forudsigelser om selvmord inden for fem år som nogle læger fremkom med er således blevet gjort grundigt til skamme.

De danske læger havde tilrådet patienten psykoterapi med det formål at hjælpe ham til en normal maskulin identificering.
Dette forslag afslog han pure. Han ønskede ikke sin psyke ændret i maskulin retning, men sit legeme ændret i feminin retning. De pågældende læger ræsonnerede derfor, logisk korrekt og etisk uangribeligt, at hvis man ikke kan helbrede en sygdbm må man søge at lindre patientens smerte og ubehag og at gøre tilværelsen så tålelig som mulig for den pågældende.

Det er meget vanskeligt at afgøre hvor hyppigt transsexualismen forekommer. Hamburger (1953) mener at det er et meget sjældent fænomen. På mindre end et år efter at Christine Jorgensen var blevet allemandseje på grund af en sensationel forside i New York’s Daily News modtog Hamburger 756 breve fra 465 patienter som øjensynligt nærede et oprigtigt ønske om kønsskifte. Desuden fik han adskillige hundrede breve fra personer som bad om hjælp på grund af impotens, for spinkelt udviklede bryster, homosexualitet og dværgvækst.
Han modtog også et trusselsbrev. Af de nævnte 465 patienter var 75 % mænd og 25 % kvinder. Dette tal er ikke imponerende i betragtning af at brevene kom fra hele kloden hvor der dog må være nogle få hundrede millioner mennesker som læser Daily News eller andre aviser som specialiserer sig i hvad der er sexuelt spændende.

Vi ved ikke med sikkerhed hvorledes transsexualisme skal forklares. De organisk orienterede har naturligvis foreslået at konstitution (som er et vagt begreb) og hormoner (som man altid kan forsøge at anvende som forklaring i en snæver vending) er de afgørende faktorer. Man bør imidlertid erindre sig at transvestitter og transsexulle kun yderst sjældent er hermafroditter og omvendt. Og den allernyeste og meget raffinerede kromosomforskning har klart demonstreret at transvestitter og homosexulle har normal kromosombesætning. Det er derfor stadig mest sandsynligt at fetichisme, transvestitisme og transsexualisme er perversiteter på linie med de øvrige perversiteter, at de altså har en psykologisk forklarlig oprindelse. Det er således mest rimeligt at tilbyde alle perverse psykoterapi som den principielt mest rationelle form for behandling, men det bør alvorligt· overvejes om ikke en djærv kirurgisk og endokrinologisk indsats er på sin plads hvor patienten, som i tilfældet Christine Jorgensen, kategorisk afviser psykisk behandling med en dybt forankret overbevisning om at »nature has made a mistake.«

* * *
Bogen kan kun erhverves antikvarisk.

Udgivet i: Danske bøger.
Søgeord: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , .