Kriminelle forhold i 2008 med mulig racistisk eller religiøs baggrund. RACI-rapport 2008 fra Politiets Efterretningstjeneste. 3. december 2009.

Vist 90 gange.

RACI-rapport 2008
RACI-rapport 2008
Politiets Efterretningstjeneste – PET – udsendte den 3. december 2009 følgende meddelelse.

PET har i dag offentliggjort en rapport om kriminelle forhold med mulig racistisk eller religiøs baggrund i 2008. Rapporten er udarbejdet pÃ¥ grundlag af indberetninger fra politikredsene, men for at fÃ¥ et mere retvisende billede af antallet og karakteren af disse sager er kredsenes indberetninger i 2008 blevet suppleret med PET’s egne søgninger i politiets registre.

Som det fremgår af rapporten, er det samlede antal kriminelle forhold i 2008 med mulig racistisk eller religiøs baggrund ca. fem gange højere end antallet af indberetninger i 2007.

“Opgørelsen viser en markant stigning i antallet af sager i 2008 og giver efter PET’s opfattelse et mere dækkende og nuanceret billede af racistisk eller religiøst motiverede hændelser i Danmark end rapporten for 2007. Da det imidlertid er første gang, at PET kombinerer indberetningerne fra politikredsene med efterretningstjenestens egne søgninger i politiets registre, er det vanskeligt at udtale sig nærmere om udvikling og tendenser”, siger chefen for PET Jakob Scharf.

PET har med virkning fra den 1. januar 2009 udvidet ordningen, således at den nu også omfatter kriminalitet, der udspringer af andre ekstremistiske holdninger end racistiske og religiøse. Der vil herefter skulle lægges vægt på, om det kriminelle forhold må anses for motiveret af ekstremistiske opfattelser af politiske spørgsmål eller af spørgsmål vedrørende race, hudfarve, nationalitet, etnisk oprindelse, tro eller seksuel orientering.

Formålet med den nye ordning er at sikre en bredere og mere samlet kortlægning af kriminalitet, der har sammenhæng med ekstremistiske holdninger, og at styrke efterretningstjenestens mulighed for løbende at vurdere, om der kan konstateres tegn på mere organiseret og systematiseret udøvelse af sådanne former for kriminalitet

Udvidelsen af ordningen er dog først gældende for forhold begået i 2009 og er derfor ikke afspejlet i rapporten for 2008.

* * *
Rapporten omfatter ikke forhold, der antages at være motiveret af ekstremistiske opfattelser af spørgsmål vedrørende kønsidentitet, transvestisme eller transseksualisme.

* * *
Rapporten i sin helhed i pdf-format.