Region Hovedstadens høringsskrivelse af 31. juli 2017 til SST’s høringsudkast af 2. juni 2017.

Vist 109 gange.
Region Hovedstaden, Center for Sundhed,
Hospitalsplanlægnings høringsskrivelse af 31. juli 2017 med generelle og tekstnære kommentarer og specielle kommentarer til Sundhedsstyrelsens udkast af 2. juni 2017 til “Vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold og kønsmodificerende behandling” til Sundhedsstyrelsen.fra følgende afdelinger:

Gynækologisk afdeling ved overlæge Malene Hilden
Gynækologisk Klinik, Rigshospitalet
Klinik for plastikkirurgi og brandsårsbehandling, Rigshospitalet
Klinik for vækst og reproduktion, Rigshospitalet
og supplerende høringsskrivelse af 11. august 2017 fra
Enhed for Patientvejledning

Herunder gengives høringsskrivelserne.

Notat
Til: Sundhedsstyrelsen

Høringssvar til ny vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold og kønsmodificerende behandling

Nedenstående høringssvar er fra det team i Sexologisk Klinik, der varetager behandlingsopgaver i forhold til voksne, der henvises med behov for sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold og kønsmodificerende behandling, samt det team der varetager behandlingsopgaver i forhold til børn og unge, der henvises for samme.

Vejledningen er tillige drøftet i hele det multidisciplinære team (alle seks involverede specialer i det nuværende tilbud til patientgrupperne).

Grundet planer om omstrukturering af området er alle specialer også blevet bedt om egne redegørelser, som det multidisciplinære team er enige i, selvom de ikke er afgivet samlet.

Derfor følger også kommentarer til vejledningen fra Gynækologisk Klinik, Klinik og plastikkirurgi og brandsårsbehandling og Klinik for vækst og reproduktion fra Rigshospitalet.

Samtidig med høringsrunden er iværksat undersøgelse af mulighed for anden organisering af området, hvilket muligvis påvirker høringssvaret.

Generelle kommentarer:
Afsnittet om Respekt og inddragelse (kontra stigmatisering) er fint beskrevet, men det gentages i mange andre afsnit. Det foreslås derfor at undlade afsnittet, da det kan give indtryk af, at der ikke altid udredes og behandles med respekt.

Om hele afsnittet om børn/unge (afsnit 9), er der tidligere orienteret fra Sundhedsstyrelsen om, at denne del af vejledningen først skulle revideres på et senere tidspunkt og efter en evaluering af nuværende tilbud. Udredning og behandling af børn og unge har, i dets nuværende form, kun eksisteret i godt et år og det skønnes derfor præmaturt at lave større ændringer.

Om afsnittet om indikation/kontraindikation (afsnit 7) er beskrivelsen af relative kontraindikationer i forhold til psykiatrisk lidelse beskrevet for overordnet og bør beskrives mere detaljeret. Region Hovedstadens Psykiatri giver gerne input til dette.

Det er positivt, at behov for uddannelse, efteruddannelse, vidensdeling nationalt og internationalt er nævnt. Behovet for forskning og kvalitetssikring af området er også nævnt om end mere kortfattet og uden økonomisk sikring heraf.

I afsnittet om børn og unge, såvel som i afsnit om voksne, er ikke nævnt den nytilkomne sundhedsfaglige gruppe; specialpsykologer. Disse foreslås nævnt i relevante afsnit, når andre grupper listes op.

Tekstnære kommentarer
Afsnit 3.1: Sætningen begyndende med ”Personalet bør opleves…praktisk støtte, når det er relevant”. Det er usikkert, hvad der menes hermed, og generelt har psykiatrien kun begrænset mulighed for social/praktisk støtte, som hører under kommunerne.

Afsnit 5: Der synes at være diskrepans mellem, at området er højtspecialiseret, og at der kræves særlig viden herom, og så at det ikke nødvendigvis er en speciallæge, som afklarer behov for grundig udredning.

Afsnit 9: Speciallæge i psykiatri er ikke med i afsnit 9 omkring børn. Der er kun nævnt Børne – og ungepsykiatere. Det foreslås, at speciallæger i psykiatri kommer med under øvrige lægelige specialer som læger/psykiatere med særlig kompetence indenfor området.

Afsnit 4 på side 7 foreslås gentaget under den del, der gælder for børn og unge, da det skønnes særligt relevant for denne patientgruppe, at der generelt bør udvises forsigtighed og anbefales tid til refleksion, hvis den pågældende netop er begyndt at udforske sin kønsidentitet, eller hvis det kønslige ubehag er nyopstået, episodisk eller kun i mindre grad påvirker den enkeltes samlede livssituation.

Afsnit 9: s.12. Fjernelse af aldersgrænser uden forudgående evaluering af nuværende tilbud skønnes præmaturt. Vi skønner, at det er vigtigt at få præciseret hvilke ”mål”, der i så fald skal anvendes. Ved stophormon er Tanner stadium 2 formentlig brugbart, mens der ikke er sikre mål omkring krydshormoner.

Fra Afsnit fra Vækst og reproduktion ved professor, overlæge Katharina Main
Vejledning tilgodeser behov for individualiseret tilgang til den enkelte patient og lægens opgave i forhold til at tilbyde behandling ud fra en lægelig indikation. Dette giver mere rummelighed i forhold til den enkelte patient, men også en betydelig øget udfordring i forhold til at definere kriterier for tidspunkt og type af behandling samt for begrebet ’informeret samtykke’ af børn og unge. En del patienter vil kunne have en så ung alder, at den nødvendige information, som skal gives, vil være svært at forstå.

Kommentarer, tilføjelser og rettelser:
Side 4 pkt. 4.1.: Den forløbsansvarlige speciallæge bør for børn og unge være en speciallæge i børnepsykiatri, da dette speciale har ekspertisen til at vurdere om der er tale om transkønnethed og om der foreligger psykiske, sociale, kognitive eller psykiatriske udfordringer som sideløbende skal adresseres, samt ekspertise til at give støttende og vejledende samtaler i forløbet. Derfor forslås det, at det er den samme forløbsansvarlige speciallæge som menes i pkt. 9 side 12 paragraf 3.
Side 5 pkt. 5: Det bør specificeres, at der her er tale om voksne. Vi anser omfattende udredning af børn og unge som relevant.

Side 6 pkt. 7.1: det er uklart hvordan ”graden af kønsligt ubehag ”defineres og hvad forstås ved begrebet.

Side 11 afsnit 7: Afsnit om seksualliv og forplantningsevne som kraftigt anbefales at inddrage. Dette afsnit giver den største udfordring i forhold til at sløjfe aldersgrænser specielt for krydshormon. Såfremt stophormon startes som meget ung (8-10 år) på grund af pubertetsstart og kønshormonbehandling meget tidligere end nu (f.eks. 12-13 år) har patienten ikke nødvendigvis oplevet /taget stilling til disse emner. Der vil heller ikke kunne tilbydes fertilitetsbevarende behandlinger, hverken ovarie kryopræservation er muligt ved 8-10 års alderen eller sæddeponering hvis puberteten bremses med det samme. Det bliver således mest forældre, som beslutter behandling fremfor personen selv og her er der således en konflikt med ’informeret samtykke’.

Side 13 afsnit 11, paragraf 2:”udredning indenfor 1 måned” foreslås ændret til ”påbegyndt udredning indenfor 1 mdr.”, da denne hos børn og unge fagligt tager længere end dette ud fra det princip, at der her skal gives ’tid til refleksion’.
En stor procentdel af unge har autisme spektum disorders eller andre udfordringer og kan ikke gennemgå et accelereret forløb. Også her må tempo individuelt tilpasses udviklingsstadie.

Side 14 pkt. 12 paragraf 4 (koder): Koden til børn og unge < 18 år forslås som
DZ768E2 i stedet for DZ768E3.

Som behandlingskode for GnRH analog foreslås BBHF5, i stedet for BBHG32

[Retur] Fra Gynækologisk afdeling ved overlæge Malene Hilden
Vedr. voksenafsnittene:
Diagnosen ”kønsligt ubehag” – Der er ønske om at det specificeres, at denne diagnose
stilles af psykiater/psykolog, idet differentialdiagnoser til dette vil være psykiatriske.

Fertilitetsbevarende tilbud er udeladt af den nye vejledning. Hvordan stiller Sundhedsstyrelsen sig i forhold til dette? Praksis i dag er at bio-mænd tilbydes sæddeponering.
Men der er intet tilbud til bio-kvinder.

Specifikke kommentarer:
Side 4 nederst: I forhold til ”en af speciallægerne i det Multidiciplinære Team skal have det overordnede ansvar for Udrednings-og behandlingsforløb” bør det sikres, at der løbende afholdes Multidiciplinært Team-konference, for at sikre at” der løbende udarbejdes status over uderednings-og behandlingsforløb”.

Tidligere har det været speciallæger fra psykiatrien der har haft det overordnede ansvar for udredning og behandling, samt forløbskoordinering mellem de involverede specialer. Hvis dette ansvar skal placeres andre steder, vil det betyde behov for flere ressourcer i den pågældende afd. (fx Gynækologisk Klinik). Desuden forventes der hyppigere Multidiciplinære Team konference end nuværende x 1/måned. Det betyder også, at der skal tildeles mere tid/ressourcer til at varetage denne gruppe patienter.

Side 9, 2. afsnit: Vedr. øvre kirurgi på bio-kvinder:”… gælder ikke faste krav til forudgående hormonbehandling”. Det bør afklares, om Sundhedsstyrelsen mener, at der kan foretages mastektomi som eneste kønskorrigerende behandling, uden ønske om HT?

Side 10, 2., 3. og 4. afsnit: Her anvendes ordet ”bør” flere steder og ikke ”skal”, dvs. at der kan være usikkerhed om hvordan vejledningen skal tolkes. Hvad er baggrunden for ikke at bruge ”skal”?
Fx før fjernelse af livmoder, æggeleder, ”bør der være gennemført minimum 12 mdrs. behandling, medmindre denne er kontraindiceret.”
Mener Sundhedsstyrelsen, at disse kirurgiske indgreb kan foretages, også selvom der ikke er ønske om HT?
Omvendt står der nederst i afsnit 3, at praksis på området er binær. Hvilket er i modsætningsforhold til sætning i afsnit 4, hvor det angives, at ”det ikke er en forudsætning for fjernelse af testikler eller æggestokke at der foretages yderligere kønsmodificerende kirurgi”.

Ønsker Sundhedsstyrelsen, at der kan foretages fx udelukkende hysterektomi på indikationen kønsligt ubehag, eller fx udelukkende fjernelse af penis? Uden HT og dermed opnåelse af enten mandlige eller kvindelige sekundære kønskarakteristika?

Foretages der fjernelse af ovarier/testikler uden HT vil det have alvorlige helbredsmæssige konsekvenser. Mener Sundhedsstyrelsen, at dette kan accepteres?

Der ønskes specificeret, at den medicinske behandling skal være opstartet/varetaget/kontrolleret af det Multidiciplinære Team før kirurgisk behandling i teamet kan tilbydes.

[Retur] Gynækologisk Klinik, Rigshospitalet
Diagnosen ”kønsligt ubehag” – ønske om at det specificeres at denne diagnose stilles af psykiater/psykolog, idet differentialdiagnoser til dette vil være psykiatriske.
Man bemærker at fertilitetsbevarende tilbud er udeladt af den nye vejledning. Hvordan stiller SST sig i forhold til dette. Praksis i dag er at bio-mænd tilbydes sæddeponering. Intet tilbud til bio-kvinder.

Specifikke kommentarer:
Side 4 nederst: ”en af speciallægerne i MDT skal have det overordnede ansvar for Udrednings– og behandlingsforløb..skal sikre at der løbende afholdes MDT-konf…sikre at der løbende udarbejdes status over uderednings-og behandlingsforløb”
Tidligere har det været speciallæger fra psykiatrien der har haft det overordnede ansvar for udredning og behandling, samt forløbskoordinering mellem de involverede specialer. Hvis dette ansvar skal placeres andre steder vil det betyde behov for flere ressourcer i den pågældende afd (fx Gynækologisk Klinik). Desuden forventes der hyppigere MDT-konf end det nuværende x 1/måned, det betyder også at der skal tildeles mere tid/ressourcer til at varetage denne gruppe patienter.

Side 9, 2. afsnit: Vedr øvre kirurgi på bio-kvinder:”…gælder ikke faste krav til forudgående hormonbehandling” – vil det sige at SST mener der kan foretages mastektomi (som eneste kønskorrigerende behandling) uden ønske om HT?

Side 10, 2., 3. og 4. afsnit: Her anvendes ordet ”bør” flere steder og ikke ”skal”, dvs der kan være usikkerhed om hvordan vejledningen skal tolkes. Hvad er baggrunden for ikke at bruge ”skal”?

Fx før fjernelse af livmoder, æggeleder..bør der være gennemført min 12 mdrs.. beh, medmindre denne er kontraindiceret.” Mener SST at disse kirurgiske indgreb kan foretages også selvom der ikke er ønske om HT? Der står omvendt nederst i afsnit 3 at praksis på området er binær. Hvilket er i modsætningsforhold til sætning i afsnit 4 hvor det angives at det ikke er en forudsætning for fjernelse af testikler eller æggestokke at der foretages yderligere kønsmodificerende kirurgi?

Ønsker SST at der kan foretages fx udelukkende hysterektomi på indikationen kønsligt ubehag, eller fx udelukkende fjernelse af penis? Uden HT og dermed opnåelse af enten mandlige eller kvindelige sekundære kønskarakteristika?

Foretages der fjernelse af ovarier/testikler uden HT vil det have alvorlige helbredsmæssige konsekvenser. Mener SST at dette kan accepteres?
Der ønskes specificeret at den medicinske behandling skal være opstartet/varetaget/kontrolleret af MDT før kirurgisk behandling i teamet kan tilbydes.

[Retur] Klinik for plastikkirurgi og brandsårsbehandling, Rigshospitalet
Indledningsvis skal det påpeges, at det findes upassende at bruge de første 1½ side til at indskærpe overfor sundhedspersonale, der har med behandling af transpersoner at gøre, at de skal opføre sig ordentligt. Det virker groft provokerende.

Ved gennemlæsning af vejledningen peges på følgende problemstillinger:

Ved at vejledningen benytter sig af termen ”tildelt køn” i stedet for det ved fødslen ”konstaterede køn” åbner op for et skylds spørgsmål. Og med dette, risiko for sagsanlæg og klagesager. Ved fødslen observeres om der er en penis, og konstatere at der er tale om et drengebarn, og modsat, om der er en vagina, og dermed konstatere at der er tale om et pigebarn.

Kønsligt ubehag” som i denne vejledning afløser begrebet kønsdysfori, er i vejledningen ikke defineret. Dette er et problem, idet “indikation” for behandling, både medicinsk og kirurgiske ifølge vejledningen skal stilles på baggrund af en vurdering af netop ”kønsligt ubehag”. En definition og en gradering af dette begreb ”ubehag” vil derfor være væsentlig.

Sidst på side 2 forsøges at lave en snitflade overfor kosmetisk kirurgi, hvor det angives at ved kosmetisk kirurgi er ”…hovedformålet er at forandre eller forbedre udseendet.”. Ved kirurgi på indikation transkønnethed, er det netop det man gør. Det er ikke muligt at lave funktionsdygtige kønsorganer, men noget der ligner. Altså kosmetisk kirurgi.

Det kan vel være forbundet med problemer at Sundhedsstyrelsen i udkast til vejledning, kan indskrive ”kort ventetid”, når financieringen og dermed prioriteringen overfor andre patientgrupper, f.eks. cancerpatienter ligger på Regionsniveau.

Formuleringen omkring tilbud om brystimplantater bør ændres, således at det skal være reglen at vurdering af behov for implantater først kan foretages efter min. 12 mdrs. hormonbehandling iværksat via det multidisciplinære team.

Kønsmodificerende kirurgikønsorganer er ikke tildannelse af lem, – men en rekonstruktion til efterligning af et lem. Der kan ikke tildannes et kønsorgan! Det samme argument for transkvinder. Der kan tildannes noget der ligner en skede og som kan anvendes som sådan med passende hjælpemidler.

Ligesom fjernelse af mammae hos transmænd kan foregå på hovedfunktionsniveau, kan fjernelse af æggestokke eller testikler vel også foregå på hovedfunktionsniveau efter indstilling fra MDT?

[Retur] Klinik for vækst og reproduktion, Rigshospitalet
Kommentarerne vedrører kun delen som beskriver tilbud for børn og unge.

Vejledningen tilgodeser behov for individualiseret tilgang til den enkelte patient ved at fjerne faste aldersgrænser og anerkender lægens opgave i forhold til at tilbyde behandling ud fra en lægelig indikation. Dette giver mere rummelighed i forhold til den enkelte patient, hvilket er positivt.

Samtidig giver dette en betydelig udfordring ved at definere kriterier for tidspunkt og type af behandling samt for begrebet ’informeret samtykke’ af børn og unge. En del patienter vil kunne have en så ung alder, at den nødvendige information, som skal gives, vil være svært at forstå.

Børn og unge har et helt andet udgangspunkt for beslutningsprocessen og behandling end voksne, og derfor ville det være ønskeligt at den overordnede vejledning deles tydeligt i de to grupper. Begreber som ’information tilpasset udviklingsstadie’, ’tid til refleksion’, ’modenhed’ er helt afgørende for børn og unge og disse varierer en del selv for samme alderstrin. Både forældrene og behandlingsteamet tildeles derved et meget stort ansvar for at sikre, at den unge selvstændigt træffer en beslutning for livet. Der er behov for maksimal støtte og rådgivning gennem hele processen, hvorfor forankring i psykiatrisk regi er altafgørende.

Kommentarer, tilføjelser og rettelser:
Side 4 pkt 4.1.: Den forløbsansvarlige speciallæge for børn og unge skal være en speciallæge i psykiatri, da dette speciale har ekspertisen til at vurdere, om der er tale om transkønnethed og om der foreligger psykiske, sociale, kognitive eller psykiatriske udfordringer som sideløbende skal løses, samt ekspertise til at give støttende og vejledende samtaler i forløbet. Derfor foreslås det også, at det er den samme forløbsansvarlige psykiater som menes på side 11 og side 12 afsnit 3.

Side 5 pkt 5: det bør specificeres, at der her er tale om voksne. Vi anser en grundig udredning af børn og unge som nødvendig for alle. Første erfaringer har vist, at en stor del af unge har sociale, familiære og psykiske problemer. Nogle mangler helt et socialt netværk, andre har betydeligt psykiatrisk co-morbiditet, som kræver intervention, andre har kognitive vanskeligheder. En detaljeret beskrivelse af disse udfordringer er afgørende for at kunne informere og behandle ’tilpasset den enkeltes udviklingsstadie og situation’. Dette er endnu mere centralt i en situation, hvor der er konflikter i familien f.eks. når forældrene ikke er enige om beslutningen.

Side 6 pkt 7.1: hvordan defineres ’graden af kønsligt ubehag’ og hvad forstås ved dette begreb, også hos et præpubertalt barn?

Side 11 afsnit 7 (afsnit om at ’seksualliv og forplantningsevne’ SKAL inddrages):
Dette afsnit giver den største udfordring i forhold til at sløjfe aldersgrænser specielt for krydshormon. Såfremt stophormon startes som meget ung (8-10 år) på grund af pubertetsstart og kønshormonbehandling meget tidligere end nu (f.eks. 12-13 år) har patienten formentlig ikke oplevet / taget stilling til/ fået erfaring med disse emner. Der kan ikke tilbydes fertilitetsbevarende behandlinger (hverken ovarie kryopræservation via operation eller sæddeponering, hvis puberteten bremses med det samme). Det bliver således mest forældre, som beslutter behandling fremfor personen selv, og her er der således en åbenlys konflikt med ’informeret samtykke’.

Side 13 afsnit 11, paragraph 2: ’udredning indenfor 1 måned’ bør ændres til ’påbegyndt udredning indenfor 1 mdr’, da denne hos børn og unge fagligt tager længere tid end dette ud fra det princip, at der her skal gives ’tid til refleksion’. En ret stor procentdel af transkønnede unge har autisme spektum disorders eller andre væsentlige udfordringer og kan ikke gennemgå et accelereret forløb. Også her må tempo individuelt tilpasses udviklingsstadie. Selvfølgelig skal processen ikke forsinkes unødvendigt.

Side 14 pkt 12 paragraph 4 (koder): Koden til børn og unge < 18 år forslås som DZ768E2 i stedet for DZ768E3. Som behandlingskode for GnRH analog foreslås BBHF5 (i stedet for BBHG32).

* * *
[Retur] Fra: Signe Maria Thorup [mailto:signe.maria.thorup.01@regionh.dk]
Sendt: 11. august 2017 13:55
Til: SST EnhedEUB
Emne: Att. Christina Helms

Kære Christina

Vi talte sammen i sidste uge omkring høring vedr. vejledning om behandling af transkønnede.

Vi aftalte, at jeg kunne sende et supplerende bidrag vedr. afsnit 11 om rettigheder uagtet, at fristen er overskredet.
Hvis det fortsat ikke er for sent, har du mit bidrag.

11. Rettigheder

Ventetider
For al udredning gælder reglerne for ret til hurtig udredning, frit sygehusvalg samt det udvidede frie sygehusvalg.

For al øvrig kønsmodificerende behandling gælder reglerne om frit sygehusvalg og det udvidede frie sygehusvalg.

Behandlingen kønsskifteoperation er undtaget fra reglerne om udvidet frit sygehusvalg. Det betyder at en person, der henvist til ’øvre’ eller ’nedre’ kirurgi, ikke kan vælge at blive opereret på et privathospital. Dette gælder, selvom bopælsregionen ikke kan tilbyde en dato for kønsskifteoperation inden for 30 dage efter modtagelsen af henvisningen.

1. jeg har byttet om på rækkenfølgen og kortet sætningerne ned.

2 – bør man ift. operationen nævne det frie sygehusvalg? Det eksisterer jo, men vil ikke være en reel mulighed for patienten, da det for nu kun vil være RIH, der udfører operationerne.
Kunne man skrive noget med, at det frie sygehusvalg fsva kønsoperationerne kan anvendes i henhold til gældende specialeplan for dette område. Så er rettigheden nævnt.

I betragtning af at kønsligt ubehag kan være forbundet med en betydelig påvirkning af den enkeltes livssituation, og under hensyn til at personer, der venter på kønsskiftekirurgi kan have har haft lange Udrednings– og behandlingsforløb, bør ’øvre’ og ’nedre’ kirurgi som udgangspunkt tilbydes inden-for rimelige tidsfrister.
3. – jeg mener, at dette afsnit bør udelades. Det er overflødigt og kan kun give anledning til bristede forudsætninger og unødig konflikt. Alle behandlinger bør gives inden for en rimelig tidsfrist, jf. lighedsbetragtninger. Den visiterende læge vil og bør altid søge, at tilbyde en dato for behandling så hurtigt så muligt for den enkelte patient efter en konkret vurdering. Herudover vil patienten ikke kunne støtte nogen form for ret på dette.

Med venlig hilsen
Signe Thorup
Juridisk specialkonsulent
Enhed for Patientvejledning
Telefon: 38 64 99 39
Mail: signe.maria.thorup.01@regionh.dk

* * *
Høringsskrivelsen i pdf-format.