Hjælpemidler. Serviceloven giver mulighed for kommunalt betalte parykker og brystproteser.

Vist 137 gange. Serviceloven giver mulighed for at få betalt sin paryk og/eller sine brystproteser helt eller delvist af kommunen.

I henhold til ¬ß 112, stk. 1 i serviceloven skal kommunalbestyrelsen yde st√łtte til hj√¶lpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, n√•r hj√¶lpemidlet
  1. i v√¶sentlig grad kan afhj√¶lpe de varige f√łlger af den nedsatte funktionsevne,
  2. i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet, eller
  3. er n√łdvendigt for, at den p√•g√¶ldende kan ud√łve et erhverv.

De tre punkter skal bemærkes.
De giver kommunen mulighed for at ud√łve et sk√łn, s√• selv om der i ¬ß 112 st√•r “skal”, s√• er det ikke ensbetydende med, at kommunen vil bevillige k√łb af paryk og/eller brystprose til alle, der ans√łger.
En forsigtig vurdering vil være, at transmænd ikke vil få bevilliget en paryk eller en tupé.
En ligeledes forsigtig vurdering vil v√¶re, at transkvinder skal have f√•et juridisk k√łnsskifte, at k√łnshormonbehandlingen ikke eller kun i ringe grad har hjulpet p√• h√•rv√¶ksten og/eller p√• brystudviklingen.

Det er især vejledningen, som indeholder bestemmelserne om parykker og brystproteser.
Bekendtg√łrelsen indeholder af konkrete oplysninger kun, at parykker og brystproteser ikke skal leveres tilbage efter brug.
Selve serviceloven indeholder de overordnede regler.

Giver kommunen afslag, kan afslaget indbringes for Ankestyrelsen.

Herunder gengives relevante bestemmelser fra:
Indhold
Serviceloven
Bekendtg√łrelse
Vejledningen

* * *
[Til indhold] Serviceloven. Bekendtg√łrelse af lov om social service LBK nr. 1270 af 24. oktober 2016
§ 1. Formålet med denne lov er
  1. at tilbyde r√•dgivning og st√łtte for at forebygge sociale problemer,
  2. at tilbyde en række almene serviceydelser, der også kan have et forebyggende sigte, og
  3. at tilgodese behov, der f√łlger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller s√¶rlige sociale problemer.

Stk. 2. Formålet med hjælpen efter denne lov er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten.
Stk. 3. Hj√¶lpen efter denne lov bygger p√• den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Hj√¶lpen tilrettel√¶gges p√• baggrund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte persons behov og foruds√¶tninger og i samarbejde med den enkelte. Afg√łrelse efter loven tr√¶ffes p√• baggrund af faglige og √łkonomiske hensyn.

§ 2. Enhver, der opholder sig lovligt her i landet, har ret til hjælp efter denne lov.
[…]

¬ß 3. Kommunalbestyrelsen tr√¶ffer afg√łrelse om tilbud efter denne lov.
[…]

¬ß 112. Kommunalbestyrelsen skal yde st√łtte til hj√¶lpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, n√•r hj√¶lpemidlet
  1. i v√¶sentlig grad kan afhj√¶lpe de varige f√łlger af den nedsatte funktionsevne,
  2. i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet, eller
  3. er n√łdvendigt for, at den p√•g√¶ldende kan ud√łve et erhverv.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at et hj√¶lpemiddel skal leveres af bestemte leverand√łrer. I forbindelse med kommunalbestyrelsens indg√•else af leverand√łraftaler inddrages repr√¶sentanter for brugerne ved udarbejdelse af kravspecifikationerne.
Stk. 3. Ans√łgeren kan v√¶lge leverand√łr af hj√¶lpemidler, jf. dog stk. 4. Hvis kommunalbestyrelsen har indg√•et en leverand√łraftale og ans√łgeren √łnsker at benytte en anden leverand√łr end den, som kommunalbestyrelsen har indg√•et leverand√łraftale med, indk√łber ans√łgeren selv hj√¶lpemidlet og f√•r udgifterne hertil refunderet, dog h√łjst med et bel√łb svarende til den pris, kommunen kunne have erhvervet hj√¶lpemidlet til hos sin leverand√łr. Har kommunalbestyrelsen ikke indg√•et leverand√łraftale, kan ans√łgeren v√¶lge leverand√łr, og st√łtten ydes efter regning, dog h√łjst med et bel√łb svarende til prisen p√• det bedst egnede og billigste hj√¶lpemiddel.
Stk. 4. Ans√łgerens ret til at v√¶lge leverand√łr af hj√¶lpemidler efter stk. 3 g√¶lder ikke, hvis kommunalbestyrelsen kan stille et hj√¶lpemiddel til r√•dighed, som er fuldst√¶ndig identisk med det hj√¶lpemiddel, som ans√łgeren √łnsker at anskaffe fra en anden leverand√łr.
Stk. 5. Social- og indenrigsministeren kan i en bekendtg√łrelse fasts√¶tte regler om
  1. afgr√¶nsningen af de hj√¶lpemidler, hvortil der kan ydes st√łtte, og adgangen til genanskaffelse,
  2. i hvilket omfang modtageren selv betaler en del af udgiften til anskaffelse, reparation og drift af et hjælpemiddel,
  3. hvorn√•r st√łtte til et hj√¶lpemiddel kan ydes som udl√•n eller udleveres som naturalydelse,
  4. hvorvidt der skal g√¶lde s√¶rlige betingelser for st√łtte til visse hj√¶lpemidler, herunder muligheden for udlevering af visse hj√¶lpemidler fra en offentlig institution, og
  5. hvorvidt visse hjælpemidler kan stilles til rådighed som led i et botilbud.

¬ß 112 a. Ans√łgning om st√łtte til hj√¶lpemidler, jf. ¬ß 112, skal indgives til kommunalbestyrelsen ved anvendelse af den digitale l√łsning, som kommunalbestyrelsen stiller til r√•dighed (digital selvbetjening). Ans√łgninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Hvis der foreligger s√¶rlige forhold, der g√łr, at borgeren ikke m√• forventes at kunne anvende digital selvbetjening, skal kommunalbestyrelsen tilbyde, at ans√łgningen kan indgives p√• anden m√•de end ved digital selvbetjening efter stk. 1. Kommunalbestyrelsen bestemmer, hvordan en ans√łgning omfattet af 1. pkt. skal indgives, herunder om den skal indgives mundtligt eller skriftligt.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan helt ekstraordin√¶rt ud over de i stk. 2 n√¶vnte tilf√¶lde undlade at afvise en ans√łgning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet √łkonomisk vurdering er klare fordele for kommunalbestyrelsen ved at modtage ans√łgningen p√• anden m√•de end digitalt.
Stk. 4. En digital ans√łgning anses for at v√¶re kommet frem, n√•r den er tilg√¶ngelig for kommunalbestyrelsen.
[…]

* * *
Serviceloven på Retsinformation.

* * *
[Til indhold] Bekendtg√łrelse om hj√¶lp til anskaffelse af hj√¶lpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven BEK nr. 740 af 13. juni 2016.
¬ß 1. I henhold til ¬ß 112, stk. 1, i lov om social service skal kommunalbestyrelsen yde st√łtte til hj√¶lpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, n√•r hj√¶lpemidlet
  1. i v√¶sentlig grad kan afhj√¶lpe de varige f√łlger af den nedsatte funktionsevne,
  2. i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet, eller
  3. er n√łdvendigt for, at den p√•g√¶ldende kan ud√łve et erhverv.
[…]

§ 3. Hjælp ydes til anskaffelse af det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Hjælpen kan ydes som udlån, kontantydelse eller udleveres som naturalhjælp.
Stk. 2. Hvis hj√¶lpen er ydet som udl√•n, skal hj√¶lpemidlet tilbageleveres til kommunen, n√•r ans√łgeren ikke har brug for det mere. F√łlgende hj√¶lpemidler skal dog ikke tilbageleveres efter endt brug: Ortop√¶disk fodt√łj, arm- og benproteser, st√łttekorsetter og bandager m.v., parykker, brystproteser, stomihj√¶lpemidler og kropsb√•rne synshj√¶lpemidler til personer med en varigt nedsat synsfunktion eller medicinsk-optisk definerede, varige √łjenlidelser.
[…]

* * *
Bekendtg√łrelsen p√• Retsinformation.

* * *
[Til indhold] Vejledning om hjælpemidler, biler, boligindretning mv. VEJ nr. 7. af 15. februar 2011.
Parykker
95. Parykker kan ydes ved vansirende skaldethed. Næsten alle parykker fremstilles i dag af kunstfibre.

Herretoupeer eller -parykker bliver næsten alle individuelt fremstillet på grund af den forskelligartede hårplacering på issen hos mænd. Herretoupeer er derfor væsentlig dyrere end dameparykker. Herretoupeer kan vaskes og ibrugtages straks, hvorfor der sjældent vil være behov for reservetoupe.

Dameparykker er enten fabriksfremstillet eller individuelt fremstillet. Der er kun en lille prisforskel på de to paryktyper. Til dameparykker kan der være behov for pasning og sætning, hvorfor der normalt vil være behov for reserveparyk.

Til borgere, der er overf√łlsomme overfor syntetiske stoffer, fores indersiden af toupeen eller parykken med bomuldsmateriale for en lille merpris.

Individuel tilpasning af parykken kan v√¶re n√łdvendig ved en atypisk hovedform.

Holdbarheden af parykker af kunstfibre er gennemsnitlig 1 √•r, men forhold hos den enkelte bruger, som f.eks. kraftig transpiration fra hovedbunden, kan bevirke hurtigere nedslidning af parykken og dermed n√łdvendigg√łre hyppigere udskiftning.

Almindelig forekommende h√•rtab – hos m√¶nd f.eks. “m√•ne” – anses ikke for omfattet af de almindelige bestemmelser i bekendtg√łrelsen.

Ved midlertidig h√•rtab som f√łlge af behandling, f.eks. kemoterapi, ydes parykken eller toupeen af sygehusv√¶senet.

Brystproteser
96. Der kan ydes hjælp til brystproteser efter bortoperation af det ene eller begge bryster. Efter en konkret vurdering af de fysiske og kosmetiske gener af en operation, der bevarer en del af brystet, er det også muligt at yde en delprotese.

Kvinder, der af anden grund mangler det ene eller begge bryster, er ligeledes berettiget til proteser eller delproteser.

Vedr√łrende udskiftningstidspunkt kan det v√¶re vejledende, hvilken garanti leverand√łren har givet. Der er normalt l√¶ngere garanti p√• formfaste brystproteser.

Vedr√łrende brystproteser, der indopereres, henvises til sygehusv√¶senet.

Der ydes ikke efter serviceloven, hjælp til særlige protesebrystholdere eller badedragter.

Vejledningen på Retsinformation.

Udgivet i: Gældende danske love mm..
Søgeord: , , , , , , , , , .