Vist 1.899 gange.
Af Jeanette (Gentofte) den 3. september 2007.
Efter at have set opslaget for sommerfesten pÃ¥ Trans-Danmarks hjemmeside i juli mÃ¥ned, besluttede jeg mig for at tilmelde mig. Dels havde jeg her en chance for at være Jeanette over en længere tid, dels lød det som et hyggeligt arrangement, ud fra de beskrivelser jeg havde set pÃ¥ TT’s hjemmeside. Samtidig besluttede jeg mig for, at jeg ville gøre hele turen, bÃ¥de frem og tilbage som Jeanette, en køretur pÃ¥ godt 350 km hver vej.
Hele fredag eftermiddag var gÃ¥et med at finde de ting frem jeg kunne forestille mig der kunne blive brug for, og pakke det i min lille weekendkuffert – ikke som nÃ¥r jeg er taget af sted som mand, hvor det er et spørgsmÃ¥l om at tælle antallet af dage jeg skal være væk, og sÃ¥ finde et passende antal skjorter, bukser, sokker og sæt undertøj frem, og stoppe det i kufferten, som kan rumme mandetøj til det meste af en uge – som Jeanette kan den kun bruges som weekendkuffert, og der er mange flere overvejelser om, hvad man skal have med, for at kunne klare enhver situation.
Lørdag formiddag brugte jeg til at få pakket det sidste og gjort Jeanette klar til turen. Jeg havde i tiden mellem min tilmelding og weekenden fået købt et par gode spadseresko i blåt ruskind i Nærum, og havde lige fået min sidste bestilling på tøj hjem, så jeg besluttede mig for at tage den ny nederdel i imiteret ruskind med matchende jakke på til turen.
Klokken 12.15 kunne jeg gå ud til bilen som Jeanette med min godt proppede weekendkuffert, sovepose og et par bæreposer med thermokaffe, -krus og andre fornødenheder til turen samt min sorte håndtaske som blandt andet indeholdt min nyligt indkøbte damepung indeholdende køre- og dankort samt lidt kontanter.
Lige inden jeg gik, sørgede jeg for at fÃ¥ sagt ordentligt farvel til mine store drenge, med en masse “moderlige” formaninger, nu de skulle undvære mig et helt døgn, og efter at have forsikret mig, at de havde alt de kunne fÃ¥ brug for.
Bilen blev pakket med mine ting, og endelig var jeg klar til at tage af sted.
Alt trillede bare derud af indtil jeg var kommet over Lillebæltsbroen, hvor jeg røg ind i en kæmpe trafikprop nogle kilometer før motorvejssammenfletningen før Vejle. Dér sad Jeanette i sin lille farmorbil med andre trafikanter, der steg ud af bilerne og slappede af på autoværnet eller snakkede om situationen. Næsten ½ time gik, før der kom lidt bevægelse igen. Den lastvogn som havde holdt på min højre side og skærmet mig fra nysgerrige blikke forsvandt og blev erstattet af diverse forskellige personbiler, mens vi kørte med 10-20 km i timen, afbrudt af småstop. Det var nervepirrende for mig med personbiler på 3 sider, men ingen så ud til at bemærke, at jeg skulle være noget andet end en farmor i sin farmorbil. Endelig løste trafikproppen sig, og af sted gik det igen, indtil lidt før Vejlefjordbroen. Hér gik trafikken igen i stå, samme situation, stadig ingen mystiske udtryk hos de omkringsiddende i de godt 15 minutter vi holdt stille.
Resten af køreturen gik glat, og jeg var fremme hos Signe kl 16.30. Indkørslen var allerede fyldt op med biler, så jeg parkerede over for indkørslen, hvor der var en lille græsrabat. Lige bag mig parkerede en anden bil i det samme, og ud steg en nydelig dame, som viste sig at være Tina Thranesen.
Vi fik præsenteret os for hinanden, og snakkede sammen pÃ¥ vej ind til Signe. Hér var allerede forsamlet 6-8 “kvinder og mænd af alle køn“, som Freja ynder at udtrykke det, sÃ¥ der blev hilst pÃ¥ og præsenteret og snakket den næste godt en time, mens de resterende kom. Alt i alt var vi ca 15 deltagere.
Grillstarteren blev tændt og vi begyndte at bevæge os ud i teltet, hvor en varmekanon sørgede for en behagelig temperatur for de nylonklædte ben (og for enkeltes vedkommende, bare arme og skuldre). Ind imellem blev der bedt om assistance med praktiske ting, hvilket vi så skiftedes til at hjælpe med at få klaret.
Snakken gik lystigt inde i teltet, og pludselig lød det som en varmtluftballon skulle starte lige uden for teltet. Det var Signe som havde fundet en stor gasbrænder frem, og var gÃ¥et i gang med at “sætte gang i kullene”, som ikke rigtig ville komme i glød. Det sørgede gasbrænderen for og snart efter kom kødet pÃ¥ grillen hvorefter vi kunne hente dejligt grillet kød, salat og brød og sætte os til bordet for at spise.
Signe startede mÃ¥ltidet med en lille tale, hvor hun gjorde opmærksom pÃ¥, at der ville blive fotograferet under mÃ¥ltidet, men at man var velkommen til at bede om at blive “udeladt”. Da jeg endnu ikke er nÃ¥et langt nok i min “udvikling”, bad jeg om ikke at fÃ¥ billeder af mig lagt pÃ¥ nettet, men gav Signe lov til at tage billeder til privatbrug, og vise dem til besøgende.
Vi hyggesnakkede og -spiste en rum tid, og Irene fandt sin guitar frem og begyndte at underholde os. Nogle forsøgte at synge med, og andre fortsatte med at snakke videre. Jeg fik sludret med rigtig mange og aftenen gik lynhurtigt. En overgang fik jeg sÃ¥gar lov at klimpre lidt pÃ¥ Irenes nye guitar, og selv om det efterhÃ¥nden er over 15 Ã¥r siden jeg sidste gang spillede pÃ¥ sÃ¥dan en, var der da stadig enkelte hukommelsesceller i “spillecentret” som virkede, sÃ¥ lidt musik fik jeg da ud af bæstet.
Ved midnatstid trak vi ind i stuen, teltet var efterhånden blevet lidt koldt, da varmekanonen var løbet tør for brændstof. Nogle tog hjem, men vi andre fortsatte hyggesnakken i stuen.
Jeg var blevet godt træt (jeg havde været oppe siden klokken 6 om morgenen), og med lidt hjælp fik jeg fundet et par madrasser på loftet, fik sminket af, trukket i natkjolen og krøb ned i soveposen mæt af mad og gode indtryk, efter en dejlig aften i godt selskab.
Jeg vågnede ved 7-tiden og fik mit morgenbad og lagt lidt makeup, derefter tog jeg en denimnederdel på sammen med en hvid skjortebluse, fik mine ting pakket sammen, og kom ned i køkkenet, hvor en fremmed mand sad og drak morgenkaffe.
Det viste sig at være Tina, som skulle hjem som sin mandlige tvilling. Jeg fik kaffe og morgenbrød mens jeg snakkede med Tina. Vi brød op ved 9-tiden, fik sagt farvel til dem som var vågne, og så satte jeg mig ind i bilen, klar til hjemturen.
Jeg kunne se, at der ikke var benzin nok til at komme hele vejen hjem, så da jeg passerede en benzintank som havde tilbud på benzin og som samtidig så ud til at være ganske mennesketom, drejede jeg resolut ind, stoppede bilen, læste brugsvejledningen, fik dankortet i automaten og valgte den rigtige pumpe.
Bedst som jeg stod og fyldte benzin pÃ¥ bilen, begyndte størstedelen af midtjyllands befolkning at samles pÃ¥ tanken – rygtet om den billige benzin mÃ¥ have bredt sig, for pludselig var tankstationen lige sÃ¥ befolket som havde det været et af de store tank- og rastepladser ved motorvejen. Nogle fyldte benzin pÃ¥ bilerne andre skulle ind og ud af butikken (døren var selvfølgelig lige ud for den stander jeg tankede fra). Ingen sÃ¥ ud til at bemærke noget, sÃ¥ jeg fik tanket, kørt dankortet gennem autmaten endnu en gang, sÃ¥ jeg kunne fÃ¥ kvittering, noterede kilometertallet fra triptælleren pÃ¥ kvitteringen og nulstillede den, inden jeg kørte videre.
Resten af turen forløb ganske trivielt, selv da jeg stoppede pÃ¥ en rasteplads pÃ¥ Sjælland, for at fÃ¥ en smøgpause, var der ingen som reagerede pÃ¥ min tilstedeværelse, sÃ¥ klokken 12.30 var jeg hjemme og havde god tid til at fÃ¥ afsminket Jeanette og fundet hendes mandlige karakterrolle frem, inden jeg skulle over til mine forældre sammen med mine “drenge”.
Alt i alt har det været en dejlig og afslappende oplevelse at være Jeanette fra lørdag formiddag til søndag eftermiddag. Signe er den perfekte værtinde og gør et kæmpe stykke arbejde. Alle deltagerne har været søde og behagelige mennesker, som det var let at falde i snak med, og der var intet af den ævl og kævl vi ind imellem kan opleve i debatterne, blot behageligt selskab blandt behagelige mennesker af alle køn.
Det bliver bestemt ikke sidste gang Jeanette tager til sommerfest i Skader.