Sommerfest i Dalbyneder Forsamlingshus den 5. september 2009.

Vist 664 gange.

Forsamlingshussalen.
Forsamlingshussalen.
Af Tina Thranesen.
Det var med stor spænding, jeg lørdag først på eftermiddagen begav mig på vej mod Dalbyneder for at være med til sommerfest arrangeret i fællesskab af Trans-Danmark og TiD.
Kort over Dalbyneder.
Kort over Dalbyneder.
Irene Haffner fortalte mig nogen tid tilbage, at hun i Dalbyneder havde fundet et rigtigt lækkert forsamlingshus med overnatningsmuligheder, hvor vi kunne holde foreningssammenkomster. Da hun fortalte, at det lå sådan cirka midt mellem Randers og Hadsund, var jeg godt nogenlunde klar over, hvor det var. Den nøjagtige adresse var: Stenhøjvej 5, Dalbyneder, 8970 Havndal. Et opslag på et kort viste, at det var let at finde.
Det var annonceret, at sammenkomsten startede kl. 16, og at vi skulle spise kl. 1830. Jeg havde lidt svært ved at nå at komme rettidigt afsted, så jeg ankom først kl. 1550. Turen var gået fint. Der var mange andre trafikanter, men trafikken gled let og ubesværet uden kødannelser nogen steder, så det gik strygende op ad den jyske motorvej. Vejret var noget blandet. Nogle gange skinnede solen, så det var helt sommerligt. Andre gange regnede det og demonstrerede, at vi var nået ind i efterårsmåneden.
Michelle, Lise, Irene Haffner, Ulla Rørvig, Nauja og Jytte Witt.
Michelle, Lise, Irene Haffner, Ulla Rørvig, Nauja og Jytte Witt.
Michelle, Lise, Irene Haffner, Ulla Rørvig, Nauja og Jytte Witt.
Michelle,
Lise, Irene Haffner, Ulla Rørvig, Nauja og Jytte Witt.
Frakørsel nr. 42 – “1000 meter Randers S” stod der pÃ¥ skiltet, som jeg efterhÃ¥nden kendte sÃ¥ godt efter talrige ture pÃ¥ motorvejen. Videre ad den gamle landevej ind til Randers, krydsede fjorden, svingede til højre og videre gennem Randers ud til Hadsundvej – let og ubesværet. SÃ¥ var det blot godt 15 km. ad landevejen mod Hadsund. Til højre mod Vinstrup videre til Dalbyover og sÃ¥ mod Dalbyneder – og dér, der lÃ¥ forsamlingshuset. Ingen mulighed for fejltagelse. Dels var det let genkendeligt fra billederne fra forsamlingshusets hjemmeside, og dels var der placeret en stander med Dannebrog pÃ¥ hver side af indgangsdøren.
Parkerede på den store P-plads på modsatte side af vejen. Det er virkelig et ideelt sted for transkønnede, der måtte være lidt sky for at møde andre.

Spisning. Med ansigt til fra venstre: Jytte Witt, Peter, Sheila Frik og Michelle. Med ryggen til fra venstre: Irene Haffner, Nauja, Ulla Rørvig og Lise.
Spisning. Med ansigt til fra venstre: Jytte Witt, Peter, Sheila Frik og Michelle. Med ryggen til fra venstre: Irene Haffner, Nauja, Ulla Rørvig og Lise.
Spisning. Fra venstre: Lise, Ulla Rørvig, Tina Thranesen, Nauja og Irene Haffner. Michelle stående bagved.

Spisning. Fra venstre: Lise, Ulla Rørvig, Tina Thranesen, Nauja og Irene Haffner. Michelle stående bagved.
Da jeg åbnede døren, åbenbaredes en pæn entre med garderobe og åbentstående døre ind til dels forsamlingshussalen og dels til et mindre lokale, hvor de allerede ankomne sad snakkende og kaffedrikkende ved et bord. Straks forstummede al snak for at blive afløst af velkomsthilsener og knus. En dejlig måde at blive budt velkommen på af Irene Haffner, Nauja, Sheila Frik, Ulla Rørvig, Jytte Witt, Michelle fra århus og Lise fra Randers.
Efter den første kop kaffe blev jeg vist rundt af Sheila. Og jeg mÃ¥ medgive Irene, at det sandelig var et dejligt sted – masser af plads, dejlige værelser, fine badeværelser og toiletter og et proffessionelt udrustet køkken.
Kort efter ankom Peter – Sheilas kæreste, og dermed var vi fuldtallige, idet der desværre var nogle, som udeblev uden at melde afbud.
Lokalet, som vi sad i, vendte ud mod forsamlingshusets have, hvor der var en dejlig stor græsplæne, en stor terrasse og en mindre P-plads – og sÃ¥ en flagstang med Danneborg vejende og bølgende i vinden.

Seila havde haft travlt. Hun havde været i forsamlingshuset fra kl. 1330 og havde pÃ¥ vejen dertil købt ind til middagen, som hun næsten ogsÃ¥ var færdig med at lave – pÃ¥ det sidste med hjælp fra de andre ankomne. Bordet i forsamlingshussalen var ogsÃ¥ allerede blevet dækket og smukt pyntet med lyngbuketter i vaser.
Da jeg havde fÃ¥et bÃ¥ret min bagage op pÃ¥ mit dejlige, store værelse pÃ¥ førstesalen, blev der tid til mere kaffe og snak – og der blev sandelig snakket.

Forsamlingshussalen med det dækkede bord.
Forsamlingshussalen med det dækkede bord.
Irene Haffner spiller, Lise lytter.
Irene Haffner spiller, Lise lytter.
Tiden nærmest fløj afsted og pludselig var klokken blevet halv syv – maden var færdig, og
det var tid at sætte sig til bords inde i salen. Vi fyldte ikke sÃ¥ meget – ni personer omkring et enkelt bord. Det varede dog ikke mange øjeblikke, før det føltes, som om vi udfyldte hele salen – sÃ¥dan blev der snakket. Der blev ogsÃ¥ skÃ¥let – ja Sheila formÃ¥ede endog at fÃ¥ os til at skÃ¥le med de tomme borde, som om alle bordene var besat med flere deltagere. Egentlig synd for dem, som ikke kom. De gik glip af en dejlig sammenkomst med en rar og nærværende stemning. Det kunne ogsÃ¥ være spændende, om det kan lykkes at lave et arrangement, hvor alle bordene var fyldte – altsÃ¥ omkring 60 – 70 deltagere.

Maden var dejlig – kylling i carry med ris og diverse salater til – og som dessert fløderand. Men inden vi nÃ¥ede til dessærten, holdt vi en lille pause. Der skulle jo ogsÃ¥ ryddes af og desserten klagøres.
Midt herunder var det tid at tage flaget ned. Det mÃ¥tte vi ikke glemme – og gjorde det heller ikke. Det blev under behørig respekt for flaget taget ned af Sheila og Tina.

Ulla Rørvig og Sheila Frik i køkkenet.
Ulla Rørvig og Sheila Frik i køkkenet.

Dalbyneder Forsamlingshus
Dalbyneder Forsamlingshus
I det ene hjørne stod et klaver, på hvilket Irene underholdt både i pausen mellem hovedretten og desserten og senere på aften, medens flere sang med.
Under desserten begyndte Irene at spille fødselsdagssangen “I dag er det…”. Jytte Witt havde nemlig fødselsdag, sÃ¥ vi rejste os alle og sang “I dag er det Jyttes fødselsdag…”. Der var ogsÃ¥ blevet placeret et Dannebrogsflag pÃ¥ bordstang ud for Jytte. Æres den, der æres bør.

Der synges fødselsdagssang for den siddende Jytte Witt. Stående fra venstre: Peter og Shiela Frikk. Nauja forrest med ryggen til.
Der synges fødselsdagssang for den siddende Jytte Witt. Stående fra venstre: Peter og Shiela Frikk. Nauja forrest med ryggen til.
Frit at tænke, tro og tale, Det er Folkets gamle Ret.

Frit at tænke, tro og tale, Det er Folkets gamle Ret.
PÃ¥ endevæggen i salen var placeret en rosette med teksten: “Frit at tænke, tro og tale, Det er Folkets gamle Ret.”
Det er en tekst, som genfindes i mange forsamlingshuse rund om i landet. Det er også visdomsord, som er værd at fremhæve og skønne på.
Det er også ord, som blev efterlevet under vores samvær. Det var utroligt så mange emner, vi fik berørt. Stemningen var dejlig, ingen mislyde, men respekt for hver enkelts holdning og mening.

Men enhver dejlig stund før sin ende – tidligere for nogen end for andre.
Sent på aftenen tog Lene afsted og hen mod midnat Jytte efterfulgt af Irene og Nauja.

Solopgang kl. 0643.
Solopgang kl. 0643.
Vi fik ogsÃ¥ klaret den sidste oprydning, hvorefter vi fire tilbageværende – Sheila Frik, Peter, Michelle og jeg selv gik op i den hyggelige stue pÃ¥ førstesal, hvor vi sludrede videre, til vi omkring kl. 2 om natten brød op for at gÃ¥ til køjs.
Klokken 0630 vågnede jeg ved at solen skinnede ind gennem vinduet. Da jeg et kvarters tid senere ikke var faldet i søvn igen, stod jeg op. Da jeg havde fået et morgenbad, var kommet i tøjet og havde fået min bagage anbragt i bilen, var der endnu ikke nogen af de andre, der var stået op.
Jeg listede derfor stille afsted kl. 0750 efter en dejlig sommersammenkomst i Dalbyneder Forsamlingshus.

Tina Thranesen.