Spgsm. 414 fra Retsudvalget den 17. marts 2016 om en bedre opgørelse af hadforbrydelser. Svar 15. april 2016.

Vist 67 gange.
Retsudvalget stillede den 17. marts 2016 spørgsmål 414 – Samling: 2015-16 – efter ønske fra Pernille Skipper (EL) om en bedre opgørelse af hadforbrydelser, til justitsminister, Søren Pind, der svarede den 15. april 2016.

Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvordan ministeren vil sikre en fremadrettet forbedret opgørelse over 1) antallet af hadforbrydelser, herunder mørketallene, 2) forskellen mellem oplevede hadforbrydelser og politiets vurdering af antallet af hadforbrydelser og 3) de forbrydelser, hvor der i strafudmåling indregnes hadforbrydelser som en skærpende omstændighed?”

Svar
1. Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af delspørgsmål 1) og 2) i spørgsmålet indhentet udtalelser fra Rigspolitiet og Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet.

Rigspolitiet har oplyst følgende:
”Indledningsvis kan Rigspolitiet henvise til Justitsministeriets tidligere besvarelse af 14. marts 2016 af spørgsmål nr. 278 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del) angående en nærmere beskrivelse af Rigspolitiets nye nationale moniteringsordning vedrørende hadforbrydelser, der trådte i kraft den 2. november 2015. Rigspolitiet forventer, at etableringen af den nye moniteringsordning sammen med Rigspolitiets løbende arbejde med at forbedre datakvaliteten, registrering samt opfølgning på området, fremadrettet vil forbedre opgørelsen over hadforbrydelser.

Rigspolitiet kan for så vidt angår mørketal på hadforbrydelsesområdet oplyse, at Rigspolitiet har iværksat en indsats for at øge antallet af anmeldelser på området, hvorfor der er påbegyndt en dialog med en række væsentlige interessenter på området. Det er Rigspolitiets opfattelse, at denne dialog bl.a. vil kunne afdække, hvordan der kan samarbejdes om at få flere ofre for hadforbrydelser til at anmelde disse sager til politiet. Endvidere er det ønsket, at dialogen vil kunne belyse mulige vanskeligheder eller barrierer i forhold til anmeldelsesprocessen. Rigspolitiet kan herom i øvrigt henvise til Justitsministeriets tidligere besvarelse af 14. marts 2016 af spørgsmål nr. 275 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del).

I forhold til spørgsmålet vedrørende en forbedret opgørelse over forskellen mellem oplevede hadforbrydelser og politiets vurdering af antallet af hadforbrydelser, kan Rigspolitiet indledningsvis oplyse, at anmeldelser om strafbare forhold, herunder hadforbrydelser, registreres i politiets sagsstyringssystem (POLSAS).

Endvidere kan Rigspolitiet oplyse, at eventuelle divergenser mellem en anmelders og politiets vurdering af en anmeldelse, herunder hvorvidt der er tale om en hadforbrydelser, ikke registreres særskilt i POLSAS. Anmelderens oplevelse/vurdering vil dog fremgå af den politirapport, der udarbejdes i forbindelse med afhøring af denne. Det vil imidlertid forudsætte en meget ressourcekrævende manuel gennemgang af et betydeligt antal sager for at kunne identificere eventuelle divergenser. Rigspolitiet har ikke umiddelbart fundet grundlag for at iværksætte en sådan manuel gennemgang.

Rigspolitiet kan endvidere oplyse, at såfremt politiet afviser en anmeldelse om en hadforbrydelser, kan afgørelsen herom påklages til den overordnede anklagemyndighed i medfør af Retsplejeloven.

Endelig kan Rigspolitiet henvise til Justitsministeriets tidligere besvarelse af 14. marts 2016 af spørgsmål nr. 275 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del). Det fremgår bl.a. af besvarelsen, at Rigspolitiet har fokus på at styrke politiets indsats mod bekæmpelse af hadforbrydelser i det daglige politiarbejde, herunder at politiet i forbindelse med afhøring af anmeldere er opmærksomme på at identificere eventuelle hadforbrydelser. Det fremgår endvidere, at Rigsadvokaten til brug herfor har udstedt retningslinjer om, at politiet i efterforskningen og sagsbehandlingen skal være opmærksomme på en række indikationer, der kan pege i retning af, at der i en given sag kan foreligge et såkaldt hadmotiv. Det kan endvidere hertil bemærkes, at Politiskolen ligeledes underviser de studerende i hadforbrydelser.

Det er således Rigspolitiets vurdering, at politiet umiddelbart har de fornødne kompetencer til at identificere og behandle sager vedrørende hadforbrydelser.”

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har oplyst følgende:
”Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet kan oplyse, at ministeriet ikke aktuelt har planer om iværksætte undersøgelser af hadforbrydelser. Det bemærkes imidlertid, at ministeriet løbende vil vurdere behovet for at iværksætte undersøgelser, som kan supplere Justitsministeriets monitorering af området.”

Jeg finder på den baggrund ikke, at der på nuværende tidspunkt er grundlag for at iværksætte nye tiltag i anledning af de emner, der er berørt i delspørgsmål 1) og 2).

2. For så vidt angår delspørgsmål 3) kan jeg henholde mig til besvarelse af 19. maj 2015 af spørgsmål 687 (Alm. del) til Folketingets Retsudvalg vedrørende spørgsmålet om en opgørelse over sager, hvor det ved fastsættelsen af straffen er indgået som en skærpende omstændighed, at der var tale om en hadforbrydelse.

* * *
Folketingets journal vedr. spørgsmålet.
Spørgsmålet i pdf-format hos Folketinget.