Vist 52 gange.
Den 18. marts 2013 stillede Ligestillingsudvalget spørgsmål 43 – Alm. del 2012-13 -om Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder er retligt bindende som dansk lov, til social- og integrationsminister, Karen Hækkerup, der svarede den 19. april 2013.
Spørgsmål
Kan ministeren i forlængelse af LIU alm. del – bilag 52 bekræfte, at § 18 om diskrimination i EU Charteret er retligt bindende som dansk lov? Og kan ministereni forlængelse heraf bekræfte, at i tilfælde af en retssag om diskrimination udenfor arbejdsmarkedet, f.eks. i forhold til alder, vil domstolene dømme efter §18 i EU Charteret? Finder ministeren det hensigtsmæssigt, at der ikke er dansk lovgivning på området?
Svar
Til brug for svar har Social- og Integrationsministeriet indhentet en udtalelse fra Justitsministeriet, hvortil Social– og Integrationsministeriet kan henholde sig:
”EU’s charter om grundlæggende rettigheder fastslår i artikel 21, at enhver forskelsbehandling på grund af køn, race, farve, etnisk eller social oprindelse, genetiske anlæg, sprog, religion eller tro, politiske eller andre anskuelser, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder, seksuel orientering eller ethvert andet forhold er forbudt. Charterets artikel 21 indeholder således et generelt forbud mod diskrimination på grund af bl.a. alder. Derimod vedrører charterets artikel 18, som der henvises til i spørgsmålet, ikke diskrimination, men asylret.
Med Lissabon-Traktatens ikrafttræden den 1. december 2009 er charteret, herunder artikel 21, blevet juridisk bindende på traktatniveau, jf. EU Traktatens artikel 6, stk. 1. Lissabon-Traktaten er gennemført i dansk ret ved lov nr. 321 af 30. april 2008 om ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber og Den Europæiske Union.
Charteret kan påberåbes for og anvendes af danske domstole. Charteret finder imidlertid kun anvendelse i medlemsstaterne, når de gennemfører EU-retten, jf. charterets artikel 51, stk. 1. Danske domstole vil derfor alene kunne anvende charteret i sager, der falder inden for EU-rettens saglige anvendelsesområde.
Justitsministeriet kan i øvrigt henholde sig til ministeriets bidrag til social- og integrationsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 34 (alm. del) fra Folketingets Ligestillingsudvalg. Som det fremgår heraf, er det Justitsministeriets opfattelse, at nærmere overvejelser om ved lov at indføre et generelt forbud mod diskrimination bør afvente, at det udvalg om inkorporering mv. inden for menneskeretsområdet, som regeringen nedsatte den 21. december 2012, afslutter sit arbejde.” [1]
Karen Hækkerup
* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret hos Folketinget i pdf-format.
Note af Tina Thranesen.
- [Retur] Udvalget afgav den 15. august 2014 betænkning nr. 1546 om inkorporering mv. inden for menneskeretsområdet.