Spgsm. 442 den 22. marts 2016 om om kriterier for kastration og justeringer som følge af indførelse af juridisk kønsskifte. Svar 19. april 2016.

Vist 153 gange.
Sundheds- og Ældreudvalget stillede den 22. marts 2016 spørgsmål nr. 442 – Samling: 2015-16 – om kriterier for kastration og justeringer som følge af indførelse af juridisk kønsskifte og om Sundhedsstyrelsens Vejledning om udredning og behandling af transkønnede, til sundheds- og ældreminister, Sophie Løhde, der svarede den 19. april 2016.

Spørgsmål
Kan ministeren redegøre for udmøntningen af L 189 om kriterier for kastration og justeringer som følge af indførelse af juridisk kønsskifte m.v. (folketingsåret 2013-14), herunder for om ministeren mener, at Sundhedsstyrelsens vejledning om udredning og behandling af transkønnede på hensigtsmæssig og tilfredsstillende vis udmønter L 189?

Svar
Samtidig med indførelsen af juridisk kønsskifte i 2014, som fandt sted ved en ændring af lov om Det Centrale Personregister, blev lov nr. 744 af 25. juni 2014 om ændring af sundhedsloven og lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v. (fremsat som lovforslag L 189) vedtaget.

Lov nr. 744 af 25. juni 2014 havde for det første til hensigt at foretage en række ændringer af sundhedsloven og lov om assisteret reproduktion – som konsekvens af indførelsen af juridisk kønsskifte – bl.a. for sikre, at en person med livmoder fortsat kan få tilbudt relevante, lovfæstede ydelser vedrørende svangreomsorg, abort, fosterreduktion og behandling med assisteret reproduktion.

Disse konsekvensændringer af de to loves lovtekster er efter lovens ikrafttræden fulgt op med tilsvarende justeringer af en række bekendtgørelser og vejledninger på områderne.

For det andet indførte man med loven ændrede kriterier for tilladelse til varig kastration med henblik på kønsskifte. En person kan nu få Sundhedsstyrelsens tilladelse til kastration som led i kønsskifte, hvis ansøgeren har fået stillet diagnosen transseksualitet, har et vedholdende ønske om kastration og kan overskue konsekvenserne heraf.

For så vidt angående udmøntningen af lovens ændrede kriterier for kastration har Sundhedsstyrelsen under henvisning til styrelsens Vejledning om udredning og behandling af transkønnede fra december 2014 – bl.a. oplyst følgende:

”Først og fremmest er det besluttet – og det fremgår af vejledningen – at udredning og behandling af transkønnede skal foregå i en højt specialiseret funktion i sundhedsvæsenet ved et multidisciplinært team, som omfatter speciallæger i psykiatri, gynækologi og plastikkirurgi, samt andet personale med indsigt og kompetence på området, bl.a. psykologer. Herved kan der ske en kontinuerlig koordineret indsats omkring den enkelte patient. Som følge af lovgivningen gennemføres der et udrednings- og observationsforløb med henblik på, om den pågældende opfylder diagnosen transseksualitet, og om der er sygdomme eller tilstande, der gør, at kønsmodificerende behandling er kontraindiceret.
Den pågældende skal desuden have tid til refleksion over, hvorvidt ønsket om kønsmodificerende behandling er vedvarende, samt om den pågældende kan overskue konsekvenserne af de ønskede forandringer.

Det kirurgiske indgreb kastration forudsætter viden og specialisterfaring om transseksuelle, og indgrebet skal varetages af speciallæger i hhv. gynækologi og plastikkirurgi fra det multidisciplinære team. Forud for indgrebet skal den for indgrebet ansvarlige speciallæge deltage i drøftelser herom på møde i det multidisciplinære team, og patienten skal tilbydes samtale og vurdering af de kirurgiske muligheder. Videre er der i vejledningen opstillet følgende krav:

  • Sundhedsstyrelsen skal have givet tilladelse til kastration.
  • Der skal foreligge en aktuel status for det hidtidige udrednings- og behandlingsforløb for patienten.
  • Der skal være gennemført mindst 12 måneders kønshormonbehandling målrettet det ønskede køn, medmindre dette er kontraindiceret.
  • Patienten skal have levet som det ønskede køn i 12 sammenhængende måneder

Det tidsforløb, der er en del af vejledninens krav, vil desuden give den pågældende person tid til refleksion.

På ovenstående grundlag finder Sundhedsstyrelsen, at ”Vejledning om udredning og behandling af transkønnede” hensigtsmæssigt udmønter lovændringen.”

Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens vurdering.

Med venlig hilsen
Sophie Løhde

* * *
Folketingets journal vedr. spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.