Spgsm. 492 fra SUU den 18. april 2016 om evaluering af Vejledning om udredning og behandling af transkønnede. Svar 25. april 2016.

Vist 142 gange.
Sundheds- og Ældreudvalget stillede den 18. april 2016 (i relation til B 7) spørgsmål nr. 492 – Samling: 2015-16 – om evaluering af Vejledning om udredning og behandling af transkønnede til sundheds- og ældreminister, Sophie Løhde (V), der svarede den 25. april 2016.

Spørgsmålet
Hvilke overvejelser har ministeren om evaluering af vejledningen om udredning og behandling af transkønnede? Vil ministeren oplyse, hvornår vejledningen om udredning og behandling af transkønnedee skal justeres, og om der er noget i de nuværende drøftelser, som får ministeren til at tage vejledningen op til fornyet overvejelse før?

Svar
Til brug for min besvarelse har ministeriet indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen. I bidraget oplyser Sundhedsstyrelsen følgende:
Sundhedsstyrelsen er aktuelt i dialog med både repræsentanter for de transkønnede, fagfolk, Region Hovedstaden og øvrige regioner mhp. forbedring og udvidelse af udrednings- og behandlingstilbuddene for transpersoner i Danmark. I denne dialog er der blevet peget på behovet for revision og præcisering af vejledningen, herunder behovet for at sikre rammer for hurtigere og mere differentierede tilbud om rådgivning, udredning og behandling. Der er samtidig peget på et behov for modernisering af sproget i vejledningen samt behov for, at Sundhedsstyrelsen i revisionsarbejdet inddrager nyere udenlandske erfaringer og ny viden på området.

Sundhedsstyrelsen forventer i anden halvdel af 2016 at kunne udsende revideret vejledning i høring. Styrelsen vil i arbejdet med revision af vejledningen inddrage relevante parter, herunder repræsentanter for transpersoner samt fagfolk på området.”

Jeg kan henholde mig til ovenstående.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde

* * *
Folketingets journal vedr. spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.