Vist 125 gange.
Retsudvalget stillede den 16. marts 2015 efter ønske fra Pernille Skipper (EL) spørgsmål 564 – Samling: 2014-15 – om hvilke muligheder for billedlegitimation der er for personer, der hverken har kørekort eller pas, til justitsminister, Mette Frederiksen (S), der svarede 7. april 2015.
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvilke muligheder for billedlegitimation der er for personer, der hverken har kørekort eller pas, samt hvorvidt sådanne alternativer generelt accepteres f.eks. hos banker og pengeinstitutter til lånoptagelse?
Svar
Der er ikke på Justitsministeriets område lovgivning, der regulerer, hvilke identifikationspapirer der kan anvendes, hvis en person ikke er i besiddelse af billedlegitimation i form af et kørekort eller et pas f.eks. i forbindelse med låneoptagelse hos pengeinstitutter eller banker.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Erhvervs- og Vækstministeriet om, hvorvidt banker og pengeinstitutter generelt accepterer andre former for identifikation end kørekort eller pas. Erhvervs- og Vækstministeriet har i den forbindelse oplyst følgende:
For fysiske personer gælder, at legitimationen skal omfatte navn, adresse og CPR-nr. eller anden lignende identifikation, hvis den pågældende ikke har et sådant nummer. Hverken hvidvaskloven eller vejledningen til loven indeholder en udtømmende liste over den type af legitimation, som skal eller kan fremvises i forbindelse med etableringen af kundeforholdet. Legitimationen skal dog stamme fra en pålidelig og uafhængig kilde, hvilket typisk vil betyde, at den skal være udstedt af eller stamme fra en offentlig myndighed.
Der er derfor heller ikke i loven krav om forevisning af billedlegitimation, men i de situationer, hvor kundeforholdet etableres ved kundens fysiske fremmøde, anbefales det i vejledningen, at der forevises billedlegitimation som f.eks. pas eller kørekort.
Hvis kunden ikke har billedlegitimation, kan der som legitimation i stedet anvendes dansk sundhedskort, dåbs-, navne- eller vielsesattest mv. Da der ikke foreligger den samme sikkerhed 3 som ved billedlegitimation, bør virksomheden foretage yderli-gere legitimationshandlinger, hvilket fremgår af vejledningen.
Det er op til det enkelte pengeinstitut, på grundlag af en risiko-vurdering, at fastlægge sin legitimationsprocedure, herunder om der kræves yderligere dokumentation.
Som det fremgår, er der derfor flere alternativer, der kan an-vendes ved oprettelse af kundeforhold med personer, der ikke har billedlegitimation.”
Der henvises i øvrigt til Økonomi- og Indenrigsministerens besvarelse af 11. marts 2015 af spørgsmål nr. S 811 fra medlem af Folketinget Pernille Vigsø Bagge (SF) vedrørende overvejelser om at indføre et nyt nationalt id-kort, borgerkort eller lignende.
* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret hos Folketinget i pdf-format.