FAQ om kønsidentitet. Sundhedsstyrelsen den 26. september 2017.

Vist 77 gange.
Sundhedsstyrelsen

Sundhedsstyrelsen

Sundhedsstyrelsen offentliggjorde den 26. september 2017 en række spørgsmål med tilhørende svar (FAQ) med relation til Vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold. VEJ nr. 9921 af 22. september 2017, som blev offentliggjort samme dag

FAQ om kønsidentitet
Som person eller pårørende til en person med kønsidentitetsforhold kan du have mange spørgsmål. Find svar på nogle af de oftest stilede spørgsmål:

Hvor kan jeg få hjælp, hvis jeg oplever uoverensstemmelse mellem det køn jeg fik tildelt ved fødslen og min kønsidentitet?

a. En række organisationer har på deres hjemmeside information om mulighederne, og kan evt. tilbyde rådgivning. Se f.eks. LGBT Danmark og FSTB.

b. Hvis du ønsker hjælp hos en af de to offentlige kønsidentitetsklinikker i Aalborg eller København, eller hos f.eks. en praktiserende speciallæge i gynækologi, skal du have en henvisning fra din praktiserende læge.

c. Hvis du er under 18 år skal du have en henvisning til Rigshospitalet, som er det eneste sted der tilbyder behandling til børn og unge.

Kan jeg frit vælge behandlingssted? Og behandler?

a. Du har frit sygehusvalg hvilket betyder, at du frit kan vælge om du vil henvises til behandlingstilbuddene i Aalborg eller på Rigshospitalet. Men det gælder selvfølgelig kun hvis de tilbyder den behandling, du søger. Det kun Rigshospitalet, der tilbyder ’nedre’ kønsskiftekirurgi og hormonbehandling til unge under 18, mens Aalborg tilbyder både hormonbehandling og ’øvre’ kirurgi til voksne. I det offentlige sygehusvæsen har man ikke krav på en bestemt behandler, men du har krav på at personalet inddrager dine ønsker og præferencer ift. din behandling, også ift. hvordan du bliver mødt af personalet.

Er det et krav at min behandler har særlig viden om kønsidentitetsforhold?

a. Ja. Sundhedsstyrelsen stiller krav til at sundhedspersonerne har særlig viden og kompetencer indenfor kønsidentitetsforhold.

Skal jeg psykiatrisk udredes før behandling? Skal jeg udfylde forskellige psykologiske tests?

a. Nej, det er ikke krav til at alle skal gennemgå psykiatrisk udredning, eller lave spørgeskemaer og tests. Men de læger, der varetager behandlingen, skal i hvert enkelt tilfælde vurdere om det er nødvendigt, ud fra en individuel vurdering af dine forhold. Ligesom de også skal vurdere om det er nødvendigt at tage blodprøver, lave ultralydsundersøgelser m.v. Det kræver ikke en bestemt diagnose at få tilbudt behandling med hormoner eller kirurgi. Men den behandlende læge skal sikre, at der en lægefaglig begrundelse (indikation) for behandlingen, og at der ikke er relevante forhold som taler i mod behandling (kontraindikationer) på nuværende tidspunkt.

b. For børn og unge gælder det, at det er særligt vigtigt at udelukke, at andre forhold kan forklare ønsket om at være et andet køn. Det betyder, at de fleste børn og unge i udredningsfasen vil blive vurderet af både en børnelæge og en børnepsykolog eller en børne- og ungdomspsykiater før evt. igangsættelse af medicinsk behandling.

Kan man få offentlig finansieret psykologisk støtte i forbindelse med kønsidentitetsforhold andre steder end på Rigshospitalet og Aalborg Universitetshospital?

a. I den nye vejledning har Sundhedsstyrelsen præciseret, at omfanget af udredning og vurdering skal stå i proportion til den behandling, der ønskes og tilbydes. Det vil altid bero på en konkret lægefaglig vurdering. For behandling med hormoner til voksne er der ikke særlige krav til varigheden af kønsligt ubehag, men før tilbud om irreversible indgreb som f.eks. ’nedre’ kirurgi vil der være skærpede krav f.eks. til at man har været i hormonbehandling. Hvis man skal have fjernet æggestok eller testikler som led i kønsskifte kræver loven at man søger tilladelse i Sundhedsstyrelsen.

Er det et krav for at få behandling, at man har gennemgået social transformation (”real life experience”)?

a. Det er ikke et krav, at man har gennemført en social transformation inden opstart af kønsmodificerende behandling. Nogen har allerede inden de opsøger hjælp udlevet deres kønsidentitet ved at ændre navn, CPR-nummer og kønsudtryk, fx påklædning og frisure. Andre ønsker først at gennemgå kønsmodificerende hormonbehandling og evt. kirurgi, inden de ændrer deres køn i sociale sammenhænge. Før ’nedre’ kirurgi vil der være skærpede krav til hvor længe man har været afklaret med sin kønsidentitet, men ikke krav til social transformation.

Har min seksuelle orientering og praksis betydning for, om jeg tilbydes den ønskede behandling?

a. Nej, kønsidentitet og seksualitet er to forskellige ting. Men da de behandlinger, der tilbydes – både hormoner og kirurgi – kan påvirke din seksualitet og din seksualfunktion vil det være naturligt at både du og din behandler drøfter dine seksuelle forhold.

Kan behandlingen påvirke min mulighed for senere at få børn (reproduktion), og hvad kan jeg få af hjælp?

a. Både hormonbehandling og nedre kirurgi kan påvirke din evne til at blive gravid eller gøre gravid. Du kan drøfte mulighederne med de fagfolk, der varetager din behandling, og f.eks. høre om der er mulighed for at få nedfrosset sæd.

Hvor kan jeg få hormonbehandling?

a. Kønsmodificerende hormonbehandling hos voksne kan opstartes på en af de to sygehusafdelinger, der er godkendt hertil, enten på Rigshospitalet eller på Aalborg Universitetshospital. Praktiserende speciallæger i gynækologi kan også opstarte hormonbehandling, men det kræver særlige kompetencer og interesse og de skal følge Sundhedsstyrelsens vejledning, det er derfor ikke sikkert at der er nogen i dit område, der kan tilbyde det.

b. Vedligeholdelsesbehandlingen med kønshormoner kan i samarbejde med et af de to centre varetages af egen læge, privatpraktiserende gynækologer og gynækologiske hospitalsafdelinger i hele landet.

Hvor kan jeg få stophormoner?

a. Stophormoner kan tilbydes til unge i starten af puberteten til at stoppe/udsætte de kropslige forandringer, der sker i puberteten. Behandling med stophormoner kræver særlig ekspertise og kan derfor kun opstartes på Rigshospitalet.

Hvor kan jeg få foretaget øvre kirurgi?

a. Med øvre kirurgi forstås operation på bryst/brystkasse, enten ved at fjerne brysterne eller ved at forstørre brysterne f.eks. med indsættelse af implantater. Operationerne kan udføres på alle hospitaler, som udfører brystkirurgi, efter henvisning fra et af de to højt specialiserede centre i landet i hhv. Region Hovedstaden og Region Nordjylland.

b. Unge under 18 år kan kun i meget sjældne tilfælde få tilbudt øvre kirurgi. Dette vil bero på en individuel vurdering.

Hvor kan jeg få foretaget nedre kirurgi?

a. Med nedre kirurgi forstås operation på indre og ydre kønsorganer. Fjernelse af kønskirtler (æggestokke og testikler) kan foregå på alle hospitaler, som i forvejen udfører disse operationer, mens tildannelse af neopenis og neovagina kræver særlig ekspertise og må derfor kun udføres på Rigshospitalet.

b. For personer, som ønsker mandlige kønsorganer, kan man fjerne æggestokke, æggeledere, livmoder og skede samt tildanne neopenis enten ved at frigøre den forstørrede klitoris (metoidioplastik) eller ved at konstruere en penis med proteser, som kan pumpes op ved ønske om rejsning (phalloplastik).

c. For personer som ønsker kvindelige kønsorganer kan man fjerne testikler, penis og pung, samt tildanne neovagina, kønslæber og klitoris.

Får jeg udleveret en oversigt/tidsplan for mit behandlingsforløb?

a. Du har krav på at få en plan for dit udrednings- og behandlingsforløb, og du bør efterspørge den ved de første konsultationer. Det er dog meget forskelligt fra person til person, hvordan det bedste behandlingsforløb sammensættes, så planen vil løbende blive justeret.

Hvor lang er ventetiden på at få den ønskede behandling?

a. Du har efter sundhedsloven ret til hurtig udredning, hvilket betyder at hvis du henvises til et sygehus, skal du have et tilbud om at blive udredt inden for 30 dage, hvis det er fagligt muligt. Det vil være meget forskelligt hvor lang tid det tager før udredningen er færdig.

b. Da kønsskifteoperation (øvre og nedre kønsmodificerende kirurgi) ikke er omfattet af reglen om udvidet frit sygehusvalg, har du ikke ret til at vælge at få behandlingen på f.eks. et privat hospital, selvom ventetiden på behandling er over 30 dage.

Hvad betyder informeret samtykke?

a. Informeret samtykke betyder, at det er et krav, at personen, der ønsker behandling grundigt informeres om virkninger og evt. skadevirkninger af behandlingen, samt at personen efterfølgende har ret til at takke ja eller nej til behandlingen.

Kan man som non-binær få hjælp i det offentlige sundhedsvæsen?

a. Sundhedsstyrelsens nye vejledning stiller ikke krav til at man ønsker fuldt ’nedre’ kirurgisk kønsskifte for at få sundhedsfaglig hjælp til kønsidentitetsforhold, f.eks. med kønshormoner eller brystkirurgi.

Kan jeg få brystimplantater uden først at have fået hormonbehandling?

a. Som ved al anden behandling forsøges først behandlinger, som er mindst muligt indgribende og som giver mulighed for, at man kan få den oprindelige funktion tilbage, før man iværksætter behandlinger, som er mere indgribende, og hvor man ikke kan få den oprindelige funktion tilbage. Det betyder, at det lægefagligt set er det bedste at afvente effekt af østrogenbehandling inden brystforstørrende kirurgi med mindre at behandling med østrogener må frarådes pga. samtidig fysisk sygdom, som kan tale i mod østrogenbehandlingen.

Kan jeg få fjernet bryster uden først at have fået hormonbehandling?

a. Som ved al anden behandling forsøges først behandlinger, som er mindst muligt indgribende og som giver mulighed for, at man kan få den oprindelige funktion tilbage, før man iværksætter behandlinger, som er mere indgribende, og hvor man ikke kan få den oprindelige funktion tilbage. Det betyder, at man i nogle tilfælde lægefagligt vil anbefale at afvente effekt af testosteronbehandling kombineret med styrketræning inden brystreducerende kirurgi.

Kan jeg få fjernet kønskirtler uden forudgående og efterfølgende hormonbehandling?

a. Som ved al anden behandling forsøges først behandlinger, som er mindst muligt indgribende og som giver mulighed for, at man kan få den oprindelige funktion tilbage, før man iværksætter behandlinger, som er mere indgribende, og hvor man ikke kan få den oprindelige funktion tilbage. Det betyder, at det lægefagligt set er det bedste at afvente effekt af hormonbehandling før tilbud om fjernelse af kønskirtler. Der er desuden helbredsmæssige risici ved ikke at fortsætte hormonbehandling efter fjernelse af kønskirtlerne, da kønshormoner er vigtige for mange af kroppens funktioner, bl.a. knoglemasse og hjerte-karsystemet.

Kan jeg få fjernet livmoder og æggeledere uden først at få fjernet æggestokke?

a. I Danmark skal der være en lægefaglige begrundelse (indikation) for den behandling, man tilbydes. Du kan få tilbudt behandling om fjernelse af dine æggestokke (kastration), hvis du oplever kønsligt ubehag med ønske om kønsmodificerende behandling og ellers opfylder kravene. Da kastrationen foretages med henblik på at stoppe hormonproduktionen i kønskirtlerne, foreligger der som udgangspunkt ikke indikation for at fjerne livmoder og æggeledere før kastration. Man kan derfor som udgangspunkt ikke få tilbudt fjernelse af livmoder og æggeledere forud for kastration.

Kan jeg få fjernet penis uden først at få fjernet testikler?

a. I Danmark skal der være en lægefaglige begrundelse (indikation) for den behandling, man tilbydes. Du kan få tilbudt behandlingen om fjernelse af dine testikler (kastration), hvis du oplever kønsligt ubehag med ønske om kønsmodificerende behandling, og ellers opfylder kravene i vejledningen. Da kastrationen foretages med henblik på at stoppe hormonproduktionen i kønskirtlerne, foreligger der som udgangspunkt ikke indikation for at fjerne penis før kastration. Man kan derfor som udgangspunkt ikke få tilbudt fjernelse af penis forud for kastration.

Kan jeg få lavet en neo-penis uden først at have fået fjernet bryster?

a. Lægefagligt set vil det bedste være at afvente effekten af brystreduktionen på det kønsligt ubehag, inden den mere indgribende nedre kirurgi tilbydes.

Kan jeg få en ’second opinion’, hvis jeg ikke er enig med mine behandlere?

a. Du kan altid henvende dig til afdelingen og ønske at en anden fagperson vurderer din sag, men da der på nogle områder kun er få fagfolk i Danmark, kan det nogle gange være svært at finde andre. Du kan altid bruge dit frie sygehusvalg til at bede om et blive henvist til et andet sygehus i Danmark, der kan tilbyde behandlingen. Offentligt betalt behandling i udlandet kan kun ske hvis man er indstillet dertil af den danske specialafdeling, og hvis der er tale om en nødvendig behandling, som ikke kan gives i Danmark.

Hvilke klagemuligheder har jeg?

a. Du har de samme rettigheder til at klage over sundhedsfaglig behandling eller brud på patientrettigheder som alle andre, der behandles i det danske sundhedssystem. En klage skal sendes til Styrelsen for Patientsikkerhed. På Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside, kan du læse mere om klagemuligheder.

Er jeg omfattet af de forskellige screeningstilbud, hvis jeg skifter køn (inkl. juridisk kønsskifte)?

a. Da indkaldelse til screening sker på baggrund af CPR-nummer, er det ens eget ansvar at gå til regelmæssige undersøgelser. Hvis man f.eks. har en livmoderhals og har et mandligt CPR-nummer, skal man selv bestille en undersøgelse hos egen læge hvert 3. år fra man er 23-49 år og hvert 5. år fra du er 50-64 år. Har man brystudvikling og et mandligt CPR-nummer, skal man via egen læge henvises til mammografi hvert andet år fra man er 50-69 år.

Gælder de samme rettigheder for mig som for andre personer, der søger hjælp i det danske sundhedsvæsen?

a. Ja, når man søger sundhedsfaglig hjælp for kønsidentitetsforhold har man fuldstændigt de samme rettigheder som alle andre i sundhedsvæsenet. Den eneste undtagelse er fra det udvidede frie sygehusvalg ved kønsmodificerende kirurgi (se evt. pkt. 2 og 16).

Kan jeg får hjælp til at ændre min stemme?

a. Du kan frit henvende dig til din bopælskommune, hvis du ønsker stemmetræning. Det kræver ikke henvisning fra læge.

Kan man få ansigtskirurgi betalt af det offentlige system?

a. Kun i meget sjældne tilfælde vil det være muligt at få tilbudt kønsmodificerende operationer i ansigtet og på adamsæblet. Det vil bero på en konkret lægelig vurdering om det kan tilbydes.

Kan man få kønshormoner af sin egen læge?

a. Kønsmodificerende hormonbehandling kan opstartes på de to centre i landet, hhv. Region Hovedstaden (voksne + børn/unge) og Region Nordjylland (voksne). Det er desuden muligt for speciallæger i gynækologi at tilbyde hormonbehandling, se også ovenfor.

b. Vedligeholdelsesbehandlingen med kønshormoner kan i samarbejde med et af de to centre varetages af egen læge, privatpraktiserende gynækologer og gynækologiske hospitalsafdelinger i hele landet.

Kan jeg få behandling i det private sundhedsvæsen?

a. Det er muligt for speciallæger på privatklinikker og – hospitaler at tilbyde behandling for egenbetaling, hvis de opfylder kravene i Sundhedsstyrelsens vejledning.

Hvor kan jeg få stophormoner?

a. Stophormoner kan tilbydes til unge i starten af puberteten til at stoppe/udsætte de kropslige forandringer, der sker i puberteten. Behandling med stophormoner kræver særlig ekspertise og kan derfor kun opstartes på Rigshospitalet.

Hvor gammel skal jeg være for at få stophormoner?

a. Tidligere har man skulle være 12 år. Med den nye vejledning er grænsen ”Tanner stadie 2”, dvs. at der er tegn på, at de kroplige forandringer i forbindelse med puberteten er ved at gå i gang.

Hvad gør jeg, hvis mine forældre ikke synes, at det er en god idé, at jeg taler med nogen i sundhedsvæsenet om min uoverensstemmelse mellem fødselstildelt køn og kønsidentitet eller hvis de siger, at jeg ikke må få stophormoner?

a. Du har altid ret til at opsøge sundhedsplejersken eller lægen på egen hånd. De vil kunne hjælpe dig i forhold til, hvad du skal gøre i din situation.

b. Mener du og din behandler, at det rigtige for dig, er at få stophormoner, kan din behandler hjælpe med at tale med dine forældre eller på en anden måde finde en løsning så du får den hjælp, du behøver.

Ovennævnte FAQ hos Sundhedsstyrelsen.

Udgivet i: Skrivelser om danske love, Vejledninger.
Søgeord: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , .