Vist 1.048 gange.
Af Freja Nordam, der modtog stafetten fra Tina Vyum
Som barn var jeg ikke god til stafet. Særlig atletisk har jeg nemlig aldrig været. At denne stafet er beregnet til at skrive sig ud af, gør at jeg godt tør tage udfordringen jeg modtog fra Tina Vyum op.
På denne tid af året er der traditioner for at man gør status over årets gang, og hvordan det har formet sig. Det vil jeg tillade mig at gøre, men som bekendt er bakspejle mindre end vindspejle, derfor vil jeg bruge mest energi på nogle visioner for næste år.
Den absolut største og mest betydningsfulde begivenhed i 2008, var at jeg den 6. oktober blev bedste til lille August. Det er helt vidunderligt, og kan ikke beskrives. Samtidig er jeg ogsÃ¥ “tante af reserven” til Lukas fra Viby, der sÃ¥ smÃ¥t er begyndt at gÃ¥. Glæden og fornemmelsen ved at have en af disse smÃ¥ pÃ¥ armen er ubeskrivelig.
Tidligt på året blev jeg tilkendt førtidspension. Jeg vælger at betragte det som en positiv udvikling i mit liv. Nu har jeg ro til at finde mig selv igen, efter en række meget turbulente år. Hvad det dækker over er meget privat, men jeg vil gøre en enkelt bemærkning: Jeg fejrede titlen som førtidspensionist med at anskaffe mig en spritny cykel. Det er klart den bedste gave jeg har givet mig selv i rigtig mange år. Forsynet med kurve både foran og bag er der plads til at tage til byen og gå på shopping.
Trans-Danmark har gennem det forgangne Ã¥r afholdt mange gode arrangementer. Jeg har deltaget i den del jeg har kunnet overskue, og ikke mindst – det som økonomien har kunnet række til. Det har været dejligt pÃ¥ den mÃ¥de at udbygge og fastholde tilknytningen til andre i vores lille minoritet. Det har ogsÃ¥ været herligt at træffe nye transpersoner, der har mod pÃ¥ at opleve livet, borte fra PC-skærmene.
Desværre har der på nettet været nogle debatter hvor man ikke har ønsket at være progressiv og positiv. Det er ærgerligt, og hvorfor det opstår, vil jeg ikke gå ind i en analyse af. Først og fremmest fordi det er så trættende at beskæftige sig med negative energier, men også fordi vi næppe slipper af med personer, der ikke formår at elske sig selv. (I mangel på personlig succes, er andres fiasko ikke at kimse af).
Medierne er i denne tid tykke af svulstige slogans, “Change can happen” er et af dem og baseret pÃ¥ valget af Obama, og med ham trækkes der trÃ¥de tilbage til John F. Kennedy, der i sin tiltrædelsestale 20. januar 1961 blandt andet sagde: “Spørg ikke hvad dit land kan gøre for dig, spørg hvad du kan gøre for dit land.”
Hvis vi nu alle udskifter land med Trans-Danmark, så bliver vi virkelig en slagkraftig styrke af kreative transkønnede, der kan forbedre livsvilkår og rettigheder for vores gruppe.
Det stof mine drømme, håb og visioner er gjort af, handler først og fremmest om at de tre elementer i B 65 bliver gennemført.
Det vil sige – at vi fÃ¥r en ret til at bære et ikke kønsbestemt fornavn, at vi kan fÃ¥ lov til at skifte CPR nummer sÃ¥ledes at det modsvarer det køn vi ønsker at udtrykke, og endeligt at der foretages en vurdering af det forløb, personer der ønsker kønsskifteoperation, gennemgÃ¥r pÃ¥ RHSK.
Drømmen er også at Trans-Danmark kan fastholde sin gennemslagskraft i medierne. Naturligvis på en sober måde, og på baggrund af relevante spørgsmål, på samme måde som det har været tilfældet i efteråret 2008.
Håbet er at 2009 kan blive året hvor fraktioner og enkeltpersoner vælger at slutte op om Trans-Danmark, på trods af at det vil betyde at nogle kameler skal sluges. Konstante nålestik ind i foreningen fører ikke til noget som helst, andet end den enkelte isoleres mere og mere fra et udviklende fællesskab.
Visionen er at vi vil være flere der indgår direkte i den politiske debat, således at vi kan blive synlige blandt de virkelige beslutningstagere. Debatter på nettet kan være meget underholdende, men batter de noget? Jeg er overbevist om at det direkte møde med politikere kan være en stærkt medvirkende årsag til at få vore drømme og håb til at blive virkelighed. Irene Haffner har på det seneste skrevet om sine positive erfaringer ved at melde sig ind i et parti som transkønnet, og også om den positive modtagelse hun så efterfølgende har fået. I skrivende stund er partierne ved at forberede næste års valgkamp om pladserne i kommunalbestyrelsen. Således også i mit parti, men mit navn kommer ikke til at fremgå af nogen liste. Det må jeg erkende at min psyke ikke er stærk nok til: Men derfor vil jeg alligevel søge at gøre min indflydelse gældende, i valgkampen.
Jeg håber at andre som Irene Haffner og jeg vil slutte op om partier der aktivt viser at de støtter kampen for transkønnedes rettigheder.
Jeg har den overbevisning at der ikke findes nogen større sag at kæmpe for, end kampen for sine rettigheder.
I sommer blev der pjattet en del om en Tour de Transer. Den ide vil jeg gerne arbejde videre med, således at det kan blive til en konkret begivenhed til sommer. Jeg forestiller mig en hyggelig cykeltur i og omkring Viborg, hvor vi kan nyde hinanden og naturen. Doping i form af kaffe eller the vil være obligatorisk under turen, der kan føre os gennem skove, hedelandskaber og hvad det midtjyske morænelandskab ellers kan byde på. Jeg tror at vi på den måde kan få en mulighed dels for at eksponere vores gruppe på en positiv måde, samtidig med at vi udvikler vores fællesskab.
I det lidt længere perspektiv har Irene Haffner søsat ideen om en sommerhøjskole. Jeg glæder mig meget til at følge udviklingen af dette projekt, og håber det kan blive en realitet allerede i 2010. Igen et tiltag der kan føre os videre.
Med disse ord vil jeg sende stafetten videre til Karen M. Larsen, der er kendt som en ganske ivrig debattør af rettighederne for alle grupper der hører under “Regnbuefamiliens” paraply.
Kærlig hilsen. Freja
* * *
Oversigt over stafetartikler.