SUU bilag 137. Spgsm. nr. 178 af 3. januar 2012. Skr. af 23. december 2011 fra LGBT Danmark til SUU om at fjerne transkønnethed fra WHO’s diagnosefortegnelse. Svar 2. februar 2012.

Vist 521 gange.

LGBT Danmark
LGBT Danmark
Dateret den 23. december 2011 skrev LGBT Danmark til Sundheds- og Forebyggelsesudvalget – SUU, Alm. del, 2011-12, bilag 137 – om at fÃ¥ fjernet transkønnethed fra WHO‘s diagnosefortegnelse – ICD-10.
Skrivelsen, Stop sygeliggørelsen af transkønnede!, der tidligere har været dateret 25. maj 2011, men nu er dateret 19. december 2011, medsendt.

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har den 3. januar 2012 pÃ¥ foranledning af Stine Brix (EL) stillet spørgsmÃ¥l nr. 178 – Alm. del 2011-12 – om at kommentere henvendelsen fra LGBT Danmark til ministeren for sundheds- og forebyggelsesminister, Astrid Krag (SF). Svaret blev givet den 2. februar 2012 af fungerende minister Pia Olsen Dyhr, idet Astrid Krag havde barselsorlov.

Dateringen den 19. december 2011 i spørgsmålet relaterer sig til den medsendte skrivelse, Stop sygeliggørelsen af transkønnede!, medens selve henvendelsen er fra den 23. december 2011.

Indhold
Henvendelsen
Spørgsmålet
Svaret
Kildehenvisning

Til indhold] Henvendelsen

København, 23/12-2011

Danmark ikke forpligtet af WHO‘s sygdomsliste

Den 3. januar 1981 fjernede Danmark homoseksualitet fra listen over sygdomme (1). Dette var knapt ti Ã¥r før WHO fjernede kategorien i maj 1990 (2). Danmark har yderligere mindst to gange fraveget WHO‘s liste da ikke-fetichistisk transvestisme og sadomasochisme blev fjernet i henholdsvis 1994 og 1995 (3)(4).

LGBT Danmark og Amnesty mener ikke transkøn er en psykisk sygdom og har derfor igangsat en underskriftsindsamling for at fjerne transkønnede fra sygdomslisten. Man kan deltage ved at sende en SMS med teksten AKTION til 1919. Det har mere end titusinde personer allerede gjort (5).

Menneskerettighedskommisær Hammarberg udtalte i 2009, at det hverken ud fra et menneskeretligt eller sundhedsfagligt perspektiv er nødvendigt at give transkønnede en psykiatrisk diagnose forud for adgang til behandling (6). Verdensorganisationen for transkønnedes sundhed erklærede i maj 2010 at transkøn ikke er en psykisk sygdom (7).

Vi er enige. Transkøn er ikke en psykisk sygdom og skal væk fra listen. Behandlingen kan udmærket kodes på samme måde som behandlingen af andre mennesker, der har problemer med eksempelvis uønsket hårvækst, uønsket brystvækst eller sågar uudviklede kønsdele på grund af hormonelle eller genetiske variationer (se bilag).

Inklusionen på listen over psykiatriske lidelser giver anledning til fordomme og misforståelser såsom når sundhedsstyrelsen sammenligner transkøn med ludomani (8).
Sidstnævnte er en uhensigtsmæssig adfærd, der kan koste mennesker og deres pårørende hus og hjem. En tilstand, som det er ønskeligt at kurere. Transkøn er ikke i sig selv uhensigtsmæssigt og den transkønnede identitet hverken kan eller skal kureres.
Tværtimod viser mange undersøgelser, at det fører til øget trivsel og færre problemer, når der skabes harmoni imellem den transkønnedes fysiske og sociale liv og identitet.

Danmark har tre gange tidligere fraveget WHO‘s liste. Nu bør vi gøre det igen!

Med venlig hilsen
landsledelsesmedlem
Vibe Grevsen

Referencer
  1. [Retur] 30 ̴r siden РHomoseksualitet fjernet fra sundhedsstyrelsens liste. Panbladet, 3. januar 2011.
    URL: [Hjemmesiden findes ikke mere. Den 2. oktober 2017. Tina Thranesen.].
  2. [Retur] ILGA. May 17th is the intl day against homophobia. ILGA, 4. maj 2005.
    URL: [Ny url: https://ilga.org/may-17-international-day-against-homophobia-and-transphobia-idaho-t Den 31. juli 2019. Tina Thranesen.].
  3. [Retur] Simonsen, RT. Se min kjole… Femina, 5. april 2009.
    URL: http://www.femina.dk/Dig-og-dit-liv/Klummer/0913-se-min-kjole.aspx
  4. [Retur] Klit P. Danske s/m’ere er raske – men resten af verdenen er syg. SMiL, 2002;3:38.
    URL: http://sado.dk/sm11/images/smil_blade/2002_3/38-41.pdf
  5. [Retur] Amnesty. Stop sygeliggørelsen af transkønnede. Amnesty, 19. december 2011.
    URL: Dokumentet findes ikke mere. [Den 2. oktober 2017. Tina Thranesen.].
  6. [Retur] Punkt 3.3 I: Hammarberg, T. Human Rights and Gender Identity, 2009.
    URL: https://wcd.coe.int/wcd/ViewDoc.jsp?id=1476365
  7. [Retur] WPATH. WPATH De-Psychopatholisation Statement. WPATH, 26. maj 2010.
    URL: Dokumentet findes ikke mere. [Den 2. oktober 2017. Tina Thranesen.].
  8. [Retur] Ritzau. Derfor er transkønnede på sygdomslisten. BT, 22. december 2011.
    URL: http://www.bt.dk/danmark/derfor-er-transkoennede-paa-sygdomsliste

[Retur] Bilag
ICD-10 koder, der kan bruges ved korrektion af primære og sekundære kønskarakteristika.

Stemmetræning
R49.0 Dysphonia

Hormonbehandling
E34.9 Endocrine disorder, unspecified
alternativt Q50.0 eller Q55.0

Uønsket hårvækst, kirurgiske indgreb
L68.0 Hirsutism

N64.9 Disorder of breast, unspecified
Q50.0 Congenital absence of ovary
Q52.0 Congenital absence of vagina

Kirurgiske indgreb
N62 Hypertrophy of breast (Gynaecomastia)
Q55.0 Absence and aplasia of testis
Q55.5 Congenital absence and aplasia of penis

Allerede indenfor nuværende udgave af ICD er der således mulighed for at kode behandlingen af transkønnede uden at anvende en psykiatrisk diagnose.

* * *
[Til indhold] Spørgsmålet
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 19. december 2011 fra Landforeningen for bøsser, lesiske, biseksuelle og transpersoner vedrørende transkønnede, jf. SUU alm. del – bilag 137.

[Til indhold] Svaret
Ministeren for sundhed og forebyggelse
2. februar 2012.

Til
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg

Regeringen er opmærksom på transseksuelles vilkår og de særlige udfordringer, som transseksuelle kan møde. Derfor vil vi undersøge reglerne for kønskorrigerende behandling, herunder mulighederne for at foretage juridisk kønsskifte uden krav om kirurgiske indgreb.

Det er min opfattelse, at undersøgelsen af de nugældende regler skal afdække de konsekvenser, som der eventuelt kan være af at ændre reglerne, og må søge at balancere hensynene til de sundhedsfaglige procedurers særlige karakter, herunder deres uigenkaldelighed og kompleksitet, og at der skal være tilstrækkelig sundhedsfaglige indikation for at påbegynde et forløb, som sigter mod en kønsskifteoperation, samt de behov, som en behandlingssøgende person har, herunder at det kan opleves som en stor personlig belastning at skulle gennemgå et længere udredningsforløb. Endvidere må der tages udgangspunkt i, at udredning i forbindelse med transseksualitet, herunder kønsskiftevurdering, i sundhedsstyrelsens
nugældende vejledning om lands- og landsdelsfunktioner er fastsat som højt specialiseret landsfunktion ved Rigshospitalets Sexologiske Klinik.

Vedr. anvendelse af sygdomsklassifikation kan jeg henholde mig til mit brev af d.d. til LGBT Danmark, som vedlægges til udvalgets orientering.

Med venlig hilsen
Pia Olsen Dyhr

Svaret til LGBT Danmark af 2. februar 2012, som Pia Olsen henviser til gengives herunder.
Ministeren for sundhed og forebyggelse
2. februar 2012.

Til
LGBT Danmark
Att.: Landsledelsesmedlem Vibe Grevsen
[vibe@lgbt.dk]

Kære Vibe Grevsen

Tak for LGBT Danmarks henvendelser af 19. og 23. december 2011 vedrørende transseksuelles vilkÃ¥r og WHO‘s sygdomsklassifikation ICD-10 samt den vedhæftede underskriftsindsamling om at fjerne transseksualitet fra sygdomsklassifikationen.

Sygdomsklassifikationen er bl.a. en oversigt over alle årsager til, at mennesker kommer i kontakt med sundhedsvæsenet. Den rummer mange forskellige grupper, også grupper, som ikke er syge, f.eks. gravide kvinder, raske nyfødte og (indlagte) raske ledsagere.

Klassifikationen indebærer således ikke, at sundhedsvæsenet betragter transkønnede som psykisk syge. Men transkønnethed (transseksualisme) er klinisk relevant, eftersom de transkønnede p.g.a. deres transkønnethed efterspørger behandling i sundhedsvæsenet.

Når transseksuelle henvender sig til sundhedsvæsenet med henblik på behandling, eksempelvis hormonbehandling og kønsskifteoperationer, må transseksualitet være i klassifikationen, så behandlingsindikationen, der er begrundelsen for den valgte behandling, kan angives.

Transseksualisme optræder i gruppen “kønsidentitetsforstyrrelser” under et afsnit, der omhandler en række tilstande og adfærdsmønstre af klinisk betydning, som er udtryk for personens karakteristiske livsstil og holdning til sig selv og andre.

Jeg har forstÃ¥else for, at udtrykket “forstyrrelser” kan virke stødende. Jeg vil derfor bede sundhedsstyrelsen om ved den førstkommende revision af den danske udgave af WHO‘s sygdomsklassifikation at overveje, om et andet udtryk end “forstyrrelser” er mere dækkende og mindre stødende.

Med venlig hilsen

Pia Olsen Dyhr

* * *
[Til indhold] Kildehenvisning
Folketingets journal vedrørende spørgsmål 178 og svaret.
Spørgsmål 178 og svaret hos Folketinget i pdf-format.
Folketingets journal vedrørende henvendelsen af 23. december 2011 fra LGBT Danmark.
Henvendelsen af 23. december 2011 fra LGBT Danmark hos Folketinget i pdf-format.
Svaret af 2. februar 2012 til LGBT Danmark att. Vibe Grevsen hos Folketinget i pdf-format.
Skrivelsen af 19. december 2011 fra LGBT DanmarkStop sygeliggørelsen af transkønnede! hos Folketinget i pdf-format.