TiD’s julefrokost den 30. november 2007. Af Tina Thranesen.

Vist 551 gange.
Af Tina Thranesen.
I tiden op til jul er der i mange firmaer og foreninger tradition for at holde fest. En sådan tradition er der også i TiD.
TiD‘s julefest 2007 blev afholdt fredag den 30. november kl. 1900 i “Beboerbrugsen”, Enghavevej 110, i sydvestkvarteret i København.
Stedet fungerer som mødelokaler for omegnens mange foreninger, men er ogsÃ¥ blevet fast sted for TiD‘s aktiviteter i København.
Det er en gammel HB-forretning. HB er forkortelse for Hovedstadens Brugsforening, som tidligere havde forretninger spredt over hele hovedstaden. I dag er mange af dem nedlagte, medens andre endnu eksisterer under navne som SuperBrugsen, Dagli’Brugsen og LokalBrugsen.
Det er et fint sted at holde møder og mindre fester, idet der er flere pæne lokaler og dermed også rimelige forhold til omklædning for dem, der ikke tager hjemmefra som piger.

Da jeg selv ankom et par minutter over nitten var der allerede ankommet en halv snes stykker, herunder Katja Tordrup – formanden for TiD.
I løbet af det næste kvarterstid ankom de resterende.
Noget af det første, vi gjorde, efterhånden vi ankom, var at anbringe vores medbragte julegave under det fint pyntede juletræ, der stod i det ene hjørne af lokalet.
Omkring kl. 1930 bød Katja Tordrup velkommen, og der blev serveret en velkomstdrink. Kort efter bad hun alle om at sætte sig ved det pænt dækkede bord, der var opstillet som en hestesko.
Gennem de næste par timer spiste vi os gennem det store kolde danske julebord. Der var sild i flere varianter, fiskefilet m. remoulade, sylte med rødbeder og sennep, hjemmelavet leverpostej med champignon og bacon, juleskinke med grønlangkÃ¥l, ost i flere varianter og risallamande. – Og der var mere end rigeligt, sÃ¥ ingen gik sultne fra bordet.

Under spisningen gik snakken lystigt – ja selv en sang blev det til.

Efter spisningen var der hyggeligt samvær.
Og hyggeligt var det.
Julegaverne blev uddelt. Det foregik ved, at vi skiftedes til at hente en af pakkerne og gav den til en tilfældig udvalgt ved bordet.
Derefter blev der raflet om pakkerne, så de vandrede på kryds og tværs over bordet indtil Katja Tordrup meddelte, at så var det slut, og at de, der netop i dette øjeblik sad inde med gaverne måtte åbne dem og beholde dem.
Min pakke indeholdt en mindre gummipisk, som det lykkedes mig at få byttet til et par dejlige sorte nylonstrømper.

Senere blev snakken afbrudt af et amerikansk lotteri – eller som Katja Tordrup omtalte det “Kinesisk lotteri”, da hun kunne se, at lodderne var lavet i Kina.
Hvor mange gevinster, der egentlig var, blev jeg ikke helt klar over, men selv var jeg en af de heldige, der fik gevinst. Det var en bog – “Café Hack – kom og se radio” – hvilket var skønt, da jeg er noget af en læsehest.

Så blev bordet ryddet og på vidunderlig vis, var der nogen, der klarede opvasken.
Kaffen kom på bordet, og der blev snakket videre.

Der var 26 tilmeldte og 26, der var til stede Рheraf flere, som jeg ikke tidligere havde set, s̴ der blev ogs̴ stiftet nye bekendtskaber.

Julefrokoster er en god tradition, og TiD‘s julefrokost er sandelig ogsÃ¥ en god tradition.

Hen mod midnat begyndte de første at tage afsked. Selv tog jeg af sted tyve minutter over midnat.
Det var jo en af de store julefrokostaftener, så da Rebecca Holm kom med en lille hentydning om, at det nok var svært at få fat i en taxi, men at det gjorde nok ikke noget, for Tina kørte hende nok hjem, svarede jeg, at selvfølgelig gjorde jeg det.
Rebecca havde følgeskab med Louise Orlando fra Orø. Louise boede hos noget familie i Høje Gladsaxe og var taget ind til Rebecca i nordvestkvarteret, hvorfra de sammen var kørt til julefrokosten i taxi.
Så vi kørte til ud til nordvestkvarteret, hvor Rebecca steg af og fortsatte til Høje Gladsaxe, hvor Louise steg af.
Det var svært at sige farvel og glædelig jul, da snakken næsten ingen ende ville tage.

SÃ¥ var det ellers blot om at komme hjem – en dejlig oplevelse rigere.

Tina Thranesen.