Toby R. Meltzer

Vist 193 gange.

Toby R. Meltzer
Toby R. Meltzer
Toby R. Meltzer, der blev født den 19. september 1957, blev uddannet som læge i 1983 ved Louisiana State University og videreuddannet som kirurg ved Charity Hospital of Louisiana og siden 1996 assisterende professor ved Division of Plastic and Reconstructive Surgery, Oregon Health Science University, Portland, Oregon.
Siden januar 2003 har han haft sin praksis i Scottsdale, Arizona.

I 1991 begyndte han at udføre mand til kvinde kønsskifteoperationer, men først fra 1993 blev det hans væsentligste virkeområde. Han udfører nu (ifølge hans hjemmeside pr. 8. august 2014) ca. 200 kønsskifteoperationer om året.

Han udfører også ansigtsfeminiseringskirurgi og brystforstørrende operationer (indsættelse af brystinplantater).

I perioden 1996 til 1998 var han præsident for Oregon Society of Plastic Surgeons.

Meltzer har skrevet adskillige artikler og har holdt foredrag ved adskillige transkonferencer.

Han har patienter fra hele verden.

Hjemmeside for Toby R Meltzer og hans klinik.