Trans-Danmarks høringssvar af 5. marts 2009 ændring af pasbekendtgørelsen.

Vist 140 gange.

Trans-Danmark
Trans-Danmark
Justitsministeriet
Slotholmsgade 10
1216 København K
Att.: Hr. justitsminister Brian Mikkelsen

Karup, den 5. marts 2009.

Ang.: Udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om pas mv.

Med henvisning ovennævnte skrivelse af 5. februar 2009 vil Trans-Danmark gerne kommentere udkastet.

Det er Trans-Danmarks generelle holdning, at kønsbetegnelsen skal betegne det køn, som personen lever fuldtids i. Dette skal gælde fra første dag for alle officielle papirer, herunder pas samt CPR-registrering (også uden operativt indgreb).

§5 stk. 4
Stk. 4. Den i stk. 2 nævnte pasblanket skal indeholde oplysning om pasindehaverens køn bestemt ud fra personens CPR-nummer. For personer med lige endetal anføres F, og for personer med ulige endetal anføres M, jf. dog stk. 5.

Sådan som CPR-registreringen for transkønnede fungerer i dag, kræves der et operativt indgreb for at få ændret dette. Trans-Danmark anbefaler, at man i stedet for den automatiske tildeling af kønsbetegnelsen anvender personens egenopfattelse, altså det køn som personen opfatter sig som.

Dette er anerkendt af Retslægerådet i deres kommentarer i Årsberetningen for 2006, udgivet i 2007, hvor konklusionen er:

RÃ¥det fandt sÃ¥ledes samlet, at “kriterierne for kønnet (mÃ¥) være den subjektive, private opfattelse af kønsidentiteten og den offentlige manifestation af kønsopfattelsen

Registreringen af kønnet vil kunne ske via den i stk.2 nævnte blanket.

§5 stk. 5

Stk. 5. Rigspolitichefen kan tillade, at kønnet for en person, som ikke har gennemgået et kønsskifte, men som af Rigshospitalets Sexologiske Klinik vurderes at være transseksuel, betegnes X.

Trans-Danmark ønsker at man bibeholder de nuværende kønsbetegnelser F og M for transkønnede personer, hvilket ikke kolliderer med specifikationerne i Sexologiske Klinik (International Civil Aviation Organization) doc. 9303, part 1, sixth edition.
Vore nabolande kan sagtens håndtere, at personer der lever i det modsatte af deres biologiske køn, kan få en kønsbetegnelse i passet der svarer til den offentlige manifestation af kønsopfattelsen.

I den tyske paslovgivning kan man læse i § 4 følgende:

Die Angabe des Geschlechts richtet sich nach der Eintragung im Melderegistger.
Abweichend von Satz 3 ist einem Passbewerber, dessen Vornamen auf Grund gerichtlicher Entscheidung gemäß § 1 des Transsexuellengestzes geändert wurden, auf Antrag ein Pass mit der Angabe des anderen, von dem Geburtseintrag abweichenden Geschlechts auszustellen.

“Kønsangivelsen retter sig efter registreringen i folkeregistret. Afvigelser fra pkt. 3 skal gives til en pasansøger, hvis fornavn pÃ¥ grund af en retskendelse i henhold til § 1 i loven om transseksuelle er blevet ændret til et kønsspecifikt fornavn der afviger fra fødselsattestens kønsangivelse.”

Dette betyder med andre ord, at nationalstaten, i dette tilfælde Tyskland, godt kan anvende betegnelserne F eller M for transkønnede personer. Trans-Danmark har derfor vanskeligt ved at forstå begrundelsen for kun at ville tillade X for transkønnede personer i passet.

I forbindelse med den igangværende revision af Navneloven, vil der åbnes muligheder for transkønnede til at ændre fornavnet til et kønsspecifikt fornavn, derfor mener Trans-Danmark at kønsbetegnelsen i passet skal følge det kønsspecifikke fornavn. I tilfælde af, at personen har et fornavn fra fælleslisten med navne, der både kan betegne mænd og kvinder, skal personen selv have mulighed for at angive den ønskede kønsbetegnelse.

Ligeledes mener Trans-Danmark, at man ikke har overvejet de økonomiske konsekvenser af at personerne skal via Rigshospitalets Sexologiske Klinik.

Foreningen er bekymret over udsigten til, at transseksuelle personer, som ønsker at forbedre deres livskvalitet væsentligt, ved at ændre deres fornavn til et, der passer til deres ydre fremtoning og kønsidentitet, samt ændret kønsbetegnelsen i passet, kan se frem til at skulle konsultere Sexologisk Klinik på Rigshospitalet et ukendt antal gange over et ligeså ukendt antal år. Skal ansøgeren følge de kendte procedurer, vil udgiften for den enkelte region løbe op i minimum 130.000 DKK pr. person. (24 x ca. 5.500 DKK.). Det er samtidig Trans-Danmarks klare opfattelse, at behandlingstiden på Sexologisk Klinik markant overstiger de af Sexologisk Klinik oplyste 2 år.
Det vil efter Trans-Danmark opfattelse være helt uforsvarligt at bruge skatteydernes penge på denne måde.
Såfremt en transseksuel person IKKE ønsker et kønsmodificerende indgreb, ser foreningen ikke det formålstjenlige i, at personen skal konsultere sexologer og lignende.
Det mÃ¥ siges, at man i sÃ¥danne tilfælde “Skyder grÃ¥spurve med kanoner”.
Under folketingsdebatten om navneloven bemærkede vi, at der blev talt meget om mobning. At blive mobbet kan gÃ¥ meget hÃ¥rdt ud over det psykiske velbefindende sÃ¥vel hos børn som hos voksne. Det være sig fornavn eller en “forkert” kønsbetegnelse i passet.

§5 stk. 6

“Hvis vurderingen fra Rigshospitalet giver anledning til tvivl om, hvorvidt personen er transseksuel, kan der indhentes en supplerende udtalelse fra RetslægerÃ¥det.”

Med udgangspunkt i Trans-Danmarks kommentarer til § 5 Stk. 4 og 5, overflødiggøres stk. 6.

Skulle vi ikke få medhold i vores forslag til ændring, så mener Trans-Danmark, at bekendtgørelsen har en væsentlig mangel, idet der ikke gives ansøgeren adgang til at anke afgørelsen om kønsbetegnelsen. Dette anser vi som et brud på den retssikkerhed som ellers er gældende her i landet.

Med venlig hilsen

Trans-Danmark
Karin Astrup
Formand

* * *
Høringsportalen om udkastet til ændring af pasbekendtgørelsen.
Høringssvar fra Trans-Danmark i pdf-format.
Samtlige høringssvar i pdf-format på Høringsportalen.