Vist 765 gange.
SÃ¥ fik Tina sin debut som teatergænger – og sÃ¥ oven i købet til en gallapremiere. Det var en dejlig oplevelse.
Den 2. juli 2007 modtog jeg en e-mail fra marketingchef Katja Faurschou, Nørrebro Teater, om jeg på Vidensbanken ville omtale, at Nørrebro Teater åbner sæsonen med forestillingen Hedwig and the Angry Inch med Anders W. Berthelsen i rollen som Hedwig og Mads Langer i rollen som Tommy.
Det ville jeg selvfølgelig og tilføjede omtale af forestillingen i Arrangementskalenderen.
Den 28. august 2007 modtog jeg en invitation til med ledsager at deltage i gallapremieren på forestillingen den 20. september 2007. Det tilbud kunne jeg selvfølgelig kun svare ja tak til, og modtog få dage senere to billetter til forestillingen.
Vi gjorde os derefter klar til at tage i teateret – Jens som mand, og jeg som Tina.
Forestillingen begyndte kl. 20, og der var åbent fra kl. 19. Det var blevet meddelt mig i invitationen, at der før forestillingen ville blive serveret lidt at drikke, og efter forestillingen ville der også blive serveret lidt at drikke og lidt at spise.
På Sankt Hans Torv var der startet en demonstration. Nåede i forbifarten at høre en råbe noget i en magafon om en husbesættelse. Ak ja. Senere fandt jeg ud af, at det var unge, der havde lavet husbesættelse i Griffenfeldtsgade.
Det lykkedes os at finde en parkeringsplads på Blegdamsvej tæt ved Tagensvej/Fredensgade, så der var en mindre spadseretur. Men pyt. Vejret var mildt om end med anelse støvregn, der dog ikke var egentlig generende.
Fra Blegdamsvej gik vi ned til Ryesgade. Der blev vi vidne til blokade af restauration Nørrebro Bryghus, Ryesgade 3, hvor blokadevagtger foran restatuationsindgangen uddelte løbesedler. Gennem vinduerne til restaurationen kunne vi se, at der var stuvende fuldt derinde, så blokaden havde tilsyneladende ikke megen effekt. Nørrebro Bryghus har tegnet overenskomst med Kristelig Fagforening, men Fagligt Fælles Forbund (3F) og LO ønskede, at overensskomsten skal være med dem.
På min tur gennem byen på vej ind til Jens, havde jeg også set reklamer for forestillingen både på busser og på plakatsøjler.
HedwigJens-t.jpg Jens.
I indgangspartiet og i foyeren var der stuvende fuldt med mennesker, hvoraf vi genkendte adskillige koryfæer. Teaterdirektører, skuespillere, musikere, journalister og andre kendte mennesker.
Men mest iøjefaldende var to dragqueens med højt opsat blond hår og korte strutskørter, der havde travlt med at byde de fremmødte på champagne. Det var Queens of Denmark bestående af Katarina Collins og Celine Benz. Vi fik selvfølgelig også et glas og nød stemningen en halv times tid, til det var tid at gå op i teatersalen.
Blandt alle de mange tilstedeværende bemærkede jeg ikke en eneste transperson. Var jeg mon den eneste?
Vi havde fået billetter til pladser ca. midt i salen. Det var gode pladser. Et godt udsyn og ikke længere væk fra scenen, end at vi kunne se skuespillernes ansigtstræk.
Og så startede forestillingen. Handlingen skal jeg ikke gentage. Den kan der læses om både i omtalen Hedwig and the Angry Inch på Nørrebro Teater og i omtalen af filmen af samme navn.
Vi “kender” nok alle skuespilleren Anders W. Bertelsen. Vi har set ham i adskillige store roller pÃ¥ film – ikke mindst i “Krøniken”.
Hans præstation som Hedwig gør, at min agtelse for hans talenter er steget endnu mere. Det var en fremragende præstation og sÃ¥ kan han synge. Fremførelsen af stykket var dels monologer og dels sange – fortrinsvist af Hedwig, men sÃ¥ sandelig ogsÃ¥ af Anne Vester Høyer, der spille manden Yitzak, som Hedwig forelsker sig i og turnerer sammen med. Hun synger godt og evnede i den grad at trænge ud i alle kroge af teateret. Musikken var høj, men passede fortrinligt til forestillingen.
Opsætningen var meget moderne og både sceneskift og omklædninger foregik for det meste helt åbent, men indpasset, så det forekom ganske naturligt.
Klapsalverne brød løs – højt og vedvarende. Hurtigt rejste alle i salen sig. Klapsalverne varede i hen ved fem minutter, medens samtlige skuespillerne kom frem pÃ¥ scenen og modtog bifaldet, og fortsatte, medens de fik blomster; og da instruktør m.fl. kom pÃ¥ scenen, fik bifaldet en ekstra styrke.
Herefter var der i barlokalet på første sal mad i form af ost, pålæg, frugt mm. samt rød- og hvidvin, som vi nød lidt af, medens vi sludrede om forestillingen.
Det bør nævnes, at i relation til transseksualitet, sÃ¥ er der ikke noget “at hente” i forestillingen, selv om det er et væsentligt fundamentet i historien. Men det gør ikke oplevelsen mindre, og jeg vil meget anbefale at se forestillingen.
Tyve minutter over 22 forlod vi teateret, spadserede tilbage til bilen og kørte hjem til Jens. Vi sludrede om oplevelsen – for en oplevelse var det sÃ¥ sandelig, og var enige om, at vi havde haft en pragtfuld aften.
Tak til Nørrebro Teater for billetterne.