Kønsidentitet. – Vidensbanken om kønsidentitet

Vist 2.303 gange.
Af Tina Thranesen den 21. april 2008.
I denne artikel beskrives årsagssammenhængen mellem transvestisme og transseksualisme ved at forklare om begreberne kønsidentitet, kønsidentitetsforstyrrelse, transvestisme, transseksualisme og seksuel orientering.

Lad det være klart, at der på nuværende tidspunkt ikke findes videnskabelige undersøgelser, der entydigt forklarer om årsag m.v. til kønsidentitetsforstyrrelse, transvestisme og transseksualisme.
Denne artikel er derfor en teori, – men en teori, der er vægtige grunde til at mene er rigtig.

På andre hjemmesider findes artikler og udtalelser om, at transseksualisme intet har med transvestisme at gøre. De er ofte udformet, så indholdet fremstår som kendsgerninger. De må imidlertid betegnes som manipulerende, usandfærdige og vildledende.
Enhver har lov at have sin mening og holdning til disse forhold, men det er useriøst at fremlægge ting som kendsgerninger, når de alene er udtryk for en personlig holdning.
Med denne artikel har jeg gjort mig stor umage for at forklare og uddybe, hvorfor jeg mener, at der er en direkte årsagssammenhæng.

Indholdsfortegnelse

[Til indholdsfortegnelsen] Kønsidentitet
Kønsidentitet er en persons indre opfattelse af sit køn.
For de flestes vedkommende er der overensstemmelse mellem det biologiske køn, altså det køn en person er født som, og personens indre kønsopfattelse. Det vil sige, at en mand, der ved fødslen var forsynet med mandlige kønsorganer, føler sig som værende en mand, er en mand, og tilsvarende for en kvinde.

[Til indholdsfortegnelsen] Kønsrolle
Kønsrollen er den ydre fremtoning af en mand eller en kvinde og bestemmes af kulturelle og sociale forhold såvel som måden, andre opfatter personens køn. Andres opfattelse af en persons kønsrolle afgøres af personens påklædning og øvrig ydre fremtoning såsom hår, makeup og smykker samt personens adfærd.
Normalt er der ligevægt mellem kønsidentitet og kønsrolle.
Kønsidentitet og kønsrolle må ikke forveksles med seksuel orientering.

[Til indholdsfortegnelsen] Kønsidentitetsforstyrrelse
Det er ikke alles kønsidentitet, som er i overensstemmelse med det køn, som pågældende biologisk er født som.
Hvis en biologisk født mand i sit indre føler sig som kvinde, så har personen en kvindelig kønsidentitet og dermed en kønsidentitetforstyrrelse. Og tilsvarende for en biologisk født kvinde, der i sit indre føler sig som en mand.

[Til indholdsfortegnelsen] Medfødt
Forskningen peger på, at kønsidentitetsforstyrrelse er medfødt ved, at der tidligt i fosterstadiet opstår en “defekt” i den del af hjernen, der hedder hypotalamus.
Når der kan opstå en “defekt”, må det være rimeligt at antage, at defekten kan være af forskellig størrelse, hvorved personer kan fødes med en større eller mindre grad af kønsidentitetsforstyrrelse.

[Til indholdsfortegnelsen] Ydre påvirkning og graden af kønsidentitetsforstyrrelsen
De ydre omgivelser forstået som forældre, søskende, anden familie, kammerater, skole m.v. har stor indflydelse på et barns og et ungt menneskes opvækst og udviklingsforløb.

Størrelse (graden) af den medfødte kønsidentitetsforstyrrelse vil være meget afgørende for barnets/den unges opvækst.
Størrelsen af kønsidentitetsforstyrrelsen er afgørende for, hvor meget barnet/den unge påvirkes af den i opvæksten. Jo større kønsidentitetsforstyrrelse, desto mere vil opvæksten være præget deraf.
En kønsidentitetskonflikt er svær at diagnosticere og vil ofte blive forvekslet med forskellige former for adfærdsproblemer.
Ved en mindre grad af kønsidentitetsforstyrrelse vil omgivelserne i de fleste tilfælde ikke opdage noget, da barnet/den unge ikke påvirkes i så stor en grad, at det er synligt for omgivelserne.
Men jo større kønsidentitetsforstyrrelsen er, desto mere vil den påvirke opvæksten og give problemer, som også er synlige for omgivelserne.
Problemerne vil ofte give sig udslag i bl.a. koncentrationsbesvær, manglende tilpasningsevne, problemer med at lege med børn af samme køn, mere eller mindre udtalte ønsker om at klæde sig i pigetøj, ønske om ikke at have en tissemand, forestilling om at den nok forsvinder af sig selv.
Hvis barnet/den unge har indsigtsfulde og forstående forældre, er der stor sandsynlighed for, at kønsidentitetsforstyrrelsen bliver erkendt tidligt i barnets/den unges opvækst.
Omvendt, hvis forældrene, lærer, læger og skolepsykologer mangler indsigt og viden og dermed forståelse for barnets/den unges kønsidentitetsforstyrrelse, så vil barnet/den unge gennem opvæksten og ind i voksenalderen lide af det.
Den unge vil heller ikke selv have nogen klar forståelse for årsagen til sin indre kønsidentitetforstyrrelse og vil sædvanligvis søge at undertrykke den i forsøget på at leve op til omgivelsernes forventninger og krav.
Imidlertid vil den unge sædvanligvis have en mere eller mindre problematisk barndom og ungdom, men dog på en måde som umiddelbart set er, hvad der forventes af et barn og en ung.
Men kønsidentitetsforstyrrelsen er der hele tiden. Det er derfor kun et spørgsmål om tid, inden den pågældende får tilstrækkelig viden til selv at erkende og forstå sin kønsidentitetsforstyrrelse.
Når det sker, vil personen ofte være så integreret med familie, socialt liv og arbejdsliv, at det kræver store overvejelser at betro sig til andre om sine kønsidentitetsproblemer. Derfor vil det ofte i lang tid blive forsøgt undertrykt eller mere eller mindre søgt udlevet i det skjulte på grund af frygt for reaktionen fra familie, venner, arbejdsplads m.v.
Det kan betyde, at nogle voksne selv med en høj grad af kønsidentitetsforstyrrelse vælger at leve hele eller en stor del af livet som mand. Hensynet til familie, venner og karriereforløb er baggrunden for dette valg.

På grund af disse meget forskelligartede udviklingsforløb, vil det også være meget forskelligt, hvornår de enkelte kommer til erkendelse med sig selv, og deres selvdiagnose vil ofte være ufuldstændig og ofte også forkert – primært på grund af manglende viden.

[Til indholdsfortegnelsen] Kønsidentitetsforstyrrelsesskema – skemaet beskriver mand til kvinde, men er lige så vel gældende for kvinde til mand
[Supplerende om graden af kønsidentitetsforstyrrelse]

Betegnelse	Grad	Beskrivelse
Biologisk født mand	0	Ingen kønsidentitetsforstyrrelse
	1	Primært seksuelt betonet og ofte i forbindelse med onani. Lille trang til at iføre sig kvindetøj. For det meste lingeri.
	2	Større trang til at iføre sig kvindetøj. Ofte udfordrende klædt i kvindetøj med ultrakorte nederdele og høje hæle. Stærkt seksuelt betonet.
	3	Ønsker at klæde sig i kvindetøj for i større udstrækning at ligne en kvinde. Ikke eller kun lidt seksuelt betonet. Drømmer om at bevæge sig uden for hjemmets fire vægge.
	4	Ønsker at klæde sig i kvindetøj for i større udstrækning at ligne en kvinde. Ikke eller kun lidt seksuelt betonet. Drømmer om at bevæge sig uden for hjemmets fire vægge.
	5	Den kvindelige kønsidentitet er så stor og ønsket om at ligne en kvinde så meget som muligt gør, at der anskaffes og anvendes paryk, brystproteser og makeup. Påklædningen søges tilpasset, så den passer til type og alder. Har et behov for at være socialt sammen med andre mennesker eller blandt andre mennesker medens pågældende er omklædt. Vil ofte have tanker om at være seksuelt sammen med en mand og har måske prøvet det.
	6	Føler sig meget som kvinde, benytter enhver lejlighed til at klæde sig som en kvinde. Færdes ofte offentligt, men måske ikke i sit nærområde. Påklædning og udseende tilpasses til type og alder. Den seksuelle orientering vil for de flestes vedkommen være rettet mod kvinder, men for en del vil den være rettet mod mænd.
	7	Følelsen af at være kvinde er så stor, at manden lever deltids nogle endog fuldtids som kvinde. Påklædning m.v. er som kvinder i øvrigt om end ofte feminint, men også med benklæder i stedet for kjole. Enkelte ønsker kønshormonbehandling, men sjældent kønsskifteoperation. Ville gerne være født som kvinde. Den seksuelle orientering vil for de flestes vedkommen være rettet mod kvinder, men for en del vil den være rettet mod mænd.
	8	Føler sig i et og alt som kvinde. Lever fuldtids som kvinde. Påklædningen m.v. er som kvinder i øvrigt. Er for de flestes vedkommende i et behandlingsforløb med henblik på kønsskifte, hvis ikke de har gennemgået den. Den seksuelle orientering er rettet mod kvinder.
	9	Føler sig i et og alt som kvinde. Lever fuldtids som kvinde. Påklædningen m.v. er som kvinder i øvrigt. Er for de flestes vedkommende i et behandlingsforløb med henblik på kønsskifte, hvis ikke de har gennemgået den. Den seksuelle orientering er rettet mod mænd.

Det skal bemærkes, at der er variationer og overlapninger indenfor grupperne, og at det ikke er muligt at lave en fuldt dækkende skematisk opstilling, hvorfor den kun er vejledende.

[Til indholdsfortegnelsen] Begrebsforklaring
[Til indholdsfortegnelsen] Transvestit/transvestisme
Beskrivelse og dermed betydningen af ordene transvestit og transvestisme er skiftet noget gennem årene.
Grundlæggende betyder “transvestit” at iklæde sig tøj, som almindeligvis anses som forbeholdt for det modsatte køn.
Gennem mange år var det flere læger og forskeres opfattelse, at transvestisme udelukkende var seksuelt betinget, og at transvestitter kun iførte sig det modsatte køns tøj for at få seksuel tilfredsstillelse, hvilket kan ses anført i ældre ordbøger.
Flere læger og psykologer har også gennem tiderne hævdet, at transvestisme kunne helbredes.
Det er imidlertid efterhånden mange år siden, at det seksuelle islæt blev fjernet til beskrivelse af, hvad transvestisme er.

I dag anvendes ordet transvestit fortsat, men betydningen er en noget andet og har et bredere spekter end oprindeligt beskrevet.

Almindeligvis anvendes ordet “transvestit” stadig om en person, der iklæder sig det tøj, som normalt anses som forbeholdt det modsatte køn – typisk om en mand, der iklæder sig kvindetøj. Men det er lige så vel gældende for en kvinde, der iklæder mandetøj.
Imidlertid har den kvindelige mode gennem årene tilnærmelsesvis udryddet begrebet kvindelig transvestit, idet kvinder gennem mange år har haft fri mulighed for at iføre sig lange bukser, slips, jakke, habit som tidligere blev anset som typisk mandetøj.
I det efterfølgende vil transvestisme derfor beskrive den mandlige transvestit.

Det er meget forskelligt, hvordan en transvestit udlever sin transvestisme.

For nogle er det tilstrækkeligt kun lejlighedsvis at iføre sig en smule kvindetøj – typisk nylonstrømper og/eller lingeri – ofte under sit almindelige mandetøj.
Andre gør det i forbindelse med onani, hvorved det får karakter af fetichisme.

Men for mange transvestitter er det ikke tilstrækkeligt. De ønsker at klæde sig helt som en kvinde, altså kvindeundertøj, nylonstrømper, kjole/nederdel og bluse og gør det for det meste i det skjulte.
Det er ikke usædvanligt, at disse transvestitter dyrker det mere ekstremt feminine med masser af flæser, ultrakorte nederdele og ultrahøje stilethæle.

Det er imidlertid en del transvestitter for hvem, det ikke er tilstrækkeligt blot at iføre sig kvindetøjet.
De ønsker i kortere eller længere tid ad gangen at forvandle sig mest muligt til kvinder og anskaffer sig og anvender derfor parykker i typiske kvindefrisurer, brystproteser og anvender makeup samtidig med, at de bedst muligt skjuler deres mandlige kønsorganer. Det er heller ikke usædvanligt, at de anvender korset for at få en mere markeret kvindelig talje, eller små puder på hofterne, igen for at få en mere kvindelig kropsfacon.
Samtidig bliver de også mere stilsikre og klæder sig som oftest som kvinder almindeligvis gør, om end stadig mere feminint end de fleste biologisk fødte kvinder gør til dagligt.
Det er også ganske almindeligt, at disse transvestitter antager et pigefornavn.
Samtidig er det yderst sjældent, at der er noget seksuelt forbundet med deres transformation.

De fleste transvestitter lever skjult med deres transvestisme. Men for de transvestitter, der som lige beskrevet, tilstræber at ligne kvinder mest muligt, opstår også et behov for at færdes offentligt “som kvinde” herunder at være sammen med andre mennesker.
Når de således er fuldt klædt om, søger de som oftest at færdes på en måde, så de ikke skiller sig ud fra andre kvinder. Og det er ikke usædvanligt, at de kan færdes frit i offentligheden uden, at det bliver opdaget, at de er mænd.
Og når disse transvestitter er sammen med andre mennesker, vil de gerne, at de bliver betragtet og behandler som kvinder og tiltalt og omtalt som kvinder.

Og så er det et mindre antal, som ønsker at leve fuldtids som kvinde. De har ikke noget ønske om at få foretaget en kønsskifteoperation, men ønsker at leve som og at blive opfattet som en kvinde, og det vil nok være mere korrekt at betegne dem som transseksuelle.

De fleste transvestitter har erindring om, at de meget tidligt i deres liv havde en stærk trang til at iføre sig kvinde/pigetøj.
Langt de fleste transvestitter er i det store og hele tilfredse med deres biologiske køn og har ikke noget ønske om hverken kønshormonbehandling eller kønsskifteoperation, og de har for de fleste vedkommende også familie og karriereforløb i overensstemmelse med det køn, de er fødte som.
Men en del transvestitter giver dog udtryk for, at kunne de have valgt, så ville de være født som kvinde.

[Til indholdsfortegnelsen] Transseksuel/transseksualisme
Relativt tidligt, det vil sige i den midterste del af 1900-tallet, var der rimelig enighed blandt læger og forskere om, at en transseksuel i sit indre i større eller mindre grad følte sig som det modsatte køn i forhold til det køn, den pågældende biologisk var født som. Der skelnedes ikke mellem en mand, der følte, han var en kvinde, eller en kvinde, der følte, hun var en mand.
Der var også læger og psykologer, der var af den opfattelse, at det kunne helbredes.
I det efterfølgende vil transseksualisme for nemheds skyld være beskrevet ud fra mand til kvinde situationen, men er også dækkende for kvinde til mand situationen.

Grundlæggende betyder “transseksuel” stadig, at en person har en indre følelse af at tilhøre det modsatte køn i forhold til det køn, personen biologisk er født som.
Det ses også ofte anført, at en transseksuel har et ønske om hormonbehandling og om at skifte køn.

Der er stor forskel på, hvor tidligt en person bliver bevidst om sin indre følelse af at tilhøre det modsatte køn.
For nogles vedkommende bliver det dog klart ret tidligt i barndommen eller ungdommen, at de er “anderledes” end de andre børn/unge. Ofte er det imidlertid svært både for dem selv, for deres forældre, skolelærer, skolepsykologer m.fl. at stille den rette diagnose.
Dette er dog blevet bedre gennem årene i takt med den øgede viden på området.
Disse unge transseksuelle vil derfor ofte have det svært i barndommen og ungdommen og have svært ved at tilpasse sig.

Det er ikke ualmindeligt, at transseksuelle først betragter sig selv som transvestitter og først, når de har fundet information om transseksualisme finder ud af, at de er transseksuelle.
Med internettets udbredelse er det blevet betydeligt lettere, hvorfor der i dag er betydeligt flere, der identificerer sig som transseksuelle i en tidlig alder, end der var tidligere.

Det er ganske almindeligt, at transseksuelle har levet en større eller mindre del af deres voksenliv som det biologiske køn, de er født som. Ofte bliver de gift, får børn og et karriereforløb.

Når først den transseksuelle – det være sig i en tidlig alder eller mere moden alder – bliver bevidst om sin transseksualitet, så opnås sædvanligvis en større indre ro, men til gengæld også et stort ønske om at komme i behandling med kønshormoner og at få foretaget en kønsskifteoperation.

Den transseksuelle tilstræber sædvanligvis at tilpasse sit ydre, så det mest muligt svarer til det køn, som den pågældende føler sig som i sit indre. Men modsat de fleste transvestitter, så betyder tøjet ikke helt så meget for dem. Det er derfor ganske almindeligt for mand til kvinde transseksuelle at klæde sig i lange bukser, om end i et kvindeligt snit. Og makeup bruges sædvanligvis også. Typisk vil de også lade håret vokse og få det klippet i en kvindelig frisure.

De transseksuelle har et stort ønske om at komme i behandling med kønshormoner.
Hormonbehandlingen er stærkt medvirkende til deres psykiske velvære og fremmer også deres ønske om udvendigt at ligne det køn, de i deres indre identificerer sig som.

Det er imidlertid ikke alle transseksuelle, der ønsker at gennemgå en egentlig kønsskifteoperation. Nogle finder ikke, at de mandlige kønsorganer er til så stor ulempe for dem, at de vil gennemgå den omfattende operation, en kønsskifteoperation er. Nogle synes måske, at de har nået en for høj alder til, at selve kønsskifteoperationen har den store betydning.
Andre lægger større vægt på feminiseringskirurgi så som fjernelse af adamsæble, ændring af næse, af kæben, epilering for fjernelse af skæg og uønsket kropsbehåring, stemmetræning og evt. stemmebåndsoperation, samt kønshormonbehandlingen for ændring af fedtdepoterne og voksende bryster evt. suppleret med brystimplantater.

For kvinde til mand transseksuelle er det for nogle tilstrækkeligt med fjernelse af brysterne.

Selve hormonbehandlingen, feminiseringskirurgi og hele kønsskifteprocessen er en svær tid at komme igennem. Det vil derfor være godt med støtte fra familie og venner eller eventuelt med professionel bistand.

[Til indholdsfortegnelsen] Seksuel orientering
Seksuel orientering anvendes til beskrivelse af, om mennesker er seksuelt orienteret mod (tiltrukket af) personer af modsatte køn, samme køn eller begge køn.
En heteroseksuel person er seksuelt orienteret mod en person af modsatte køn, hvilket er det mest almindeligt forekommende.
En homoseksuel er en mand eller en kvinde, som er seksuelt orienteret mod personer af eget køn og opdeles kønsmæssigt med betegnelserne bøsser og lesbiske.
Bøsser er mænd, der er seksuelt orienteret mod mænd.
Lesbiske er kvinder, der er seksuelt orienteret mod kvinder.
Biseksuelle er mænd og kvinder, der er seksuelt orienteret mod både personer af modsatte køn og mod personer af eget køn – oftest mest mod modsatte køn.

Kønsidentitet anvendes derimod som tidligere beskrevet til beskrivelse af, hvilket køn en person – uanset sit biologiske køn – føler sig som i sit indre.

[Til indholdsfortegnelsen] Sammenfatning af begrebsforklaring
Både transvestitter og transseksuelle lider i forskellige grader af kønsidentitetsforstyrrelse. Transvestisme og transseksualisme er diagnosebetegnelser/populære betegnelser for, hvor stor kønsidentitetsforstyrrelsen er.
Ifølge den meste forskning er kønsidentitetsforstyrrelse medfødt. Der er imidlertid ingen entydige forskningsresultater endnu, hvorfor det ikke er muligt at dokumentere ret meget om disse forhold.
Vedrørende seksuel orientering, så er de videnskabelige forhold ikke bedre. Der er ingen entydige forskningsresultater, der forklarer om årsagen til, at de fleste er heteroseksuelle, nogen homoseksuelle og nogen biseksuelle. At de fleste er heteroseksuelle, og at det alment opfattes som det normale, hænger sammen med, at kun et heteroseksuelt seksuelt forhold kan resultere i børn og dermed artens beståen.

Der er også almen enighed om, at kønsidentitetsforstyrrelse i sig selv ikke har noget med seksualitet at gøre, og at kønsidentitetsforstyrrelse dermed ikke er seksuelt betinget.

Ved vurdering af graden af kønsidentitetsforstyrrelse er det imidlertid rimeligt at inddrage den seksuelle orientering.

Det normale for menneskehedens beståen er, at den seksuelle orientering er heteroseksuel – altså rettet mod en person af modsatte køn.
Personer med kønsidentitetsforstyrrelse har i større eller mindre grad en kønsidentitet, der er modsat i forhold til det køn, de biologisk er født som.
En mand med kønsidentitetsforstyrrelse har dermed en større eller mindre indre kvindelig kønsidentitet. Når den er størst, tales der ofte om, at den pågældende er født i en forkert krop.

Da den heteroseksuelle orientering er den mest almindelige, må deraf også udledes, at personer med den største grad af kønsidentitetsforstyrrelse også har en seksuel orientering rettet mod en person af modsatte køn set i forhold til det køn, som de i deres indre føler sig som.
Det vil sige, at en mand med den højeste grad af kønsidentitetsforstyrrelse, en transseksuel og som derfor i sit indre i et og alt føler sig som en kvinde, må have en kønsidentitet rettet mod mænd. Denne person vil i sit indre derfor også opfatte sig selv som heteroseksuel.

Hvis den samme persons seksuelle orientering derimod er rettet mod kvinder, må der enten være tale om homoseksualisme (lesbisk) eller en lavere grad af kønsidentitetsforstyrrelse.

[Til indholdsfortegnelsen] [Til kønsidentitetsforstyrrelsesskema] Supplerende om graden af kønsidentitetsforstyrrelse
Med udgangspunkt i det ovenover viste skema forklares herefter sammenfattende om kønsidentitetsforstyrrelse og seksuel orientering.

[Til indholdsfortegnelsen] Grad 0
Det er mænd, som entydigt identificerer sig som mænd. Det vil sige, at der er overensstemmelse mellem det fysiske køn og den indre kønsidentitet.
Disse personer er for de flestes vedkommende heteroseksuelle og dermed seksuelt orienteret mod kvinder.

I denne gruppe hører også bøsser og biseksuelle.
Det skal nævnes, at der er en del mænd, som er seksuelt tiltrukket af transpersoner. De vil ofte over for sig selv have svært ved at erkende sig som homoseksuelle eller biseksuelle. Disse personer har imidlertid ikke nogen kønsidentitetsforstyrrelse og er ikke omfattet af denne redegørelse.

[Til indholdsfortegnelsen] Grad 1
Primært seksuelt betonet og ofte i forbindelse med onani. Lille trang til at iføre sig kvindetøj. For det meste lingeri.
Det er for det meste heteroseksuelle mænd og seksualiteten er det absolut væsentligste.
De har imidlertid opdaget, at de får en ekstra dimension at lege med og en større seksuel tilfredsstillelse, når de ifører sig noget kvindetøj. Det er for det meste lingeri, nylonstrømper og måske et par sko med stilethæle.
De fleste lever med det i det skjulte og udlever det sædvanligvis i forbindelse med onani.
Nogle behøver imidlertid end ikke at have det på. Det kan være tilstrækkeligt at føle på det eller endog kun at fantasere om det. De kan derved udmærket få den ekstra tilfredsstillelse i et parforhold.

[Til indholdsfortegnelsen] Grad 2
Større trang til at iføre sig kvindetøj. Ofte udfordrende klædt i kvindetøj med ultrakorte nederdele og høje hæle. Stærkt seksuelt betonet.
Også for disse personer gælder, at deres lyst/behov for at iføre sig kvindetøj er meget – ja primært af seksuel karakter.
Imidlertid er behovet større og de anskaffer sig ofte mere tøj end blot lingeri.
Tøjstilen vil sædvanligvis være meget sexet og udfordrende så som ultrakorte nederdele, enorme bryster og høje stilethæle. Brysterne er ofte blot fyld af forskellig art i en bh.
For en dels vedkommende indgår også meget overdreven brug af makeup.
Da det primært er af seksuel karakter, så aftages tøjet og den eventuelle makeup straks efter den seksuelle udløsning.

[Til indholdsfortegnelsen] Grad 3
Ønsker at klæde sig i kvindetøj for i større udstrækning at ligne en kvinde. Ikke eller kun lidt seksuelt betonet. Drømmer om at bevæge sig uden for hjemmets fire vægge.
Denne gruppe har en klar kønsidentitetsforstyrrelse. Den er ikke stor, men deres behov for at iføre sig kvindetøj er primært begrundet i, at de gennem tøjet får mulighed for at udtrykke deres indre kvindelige identitet. Det er dermed ikke eller kun i meget lille grad fetichistisk betinget.
De anskaffer sig typisk mere kvindetøj så som kjole og nederdel i ønsket om i større grad at ligne en kvinde.
Ofte drømmer de om at komme uden for hjemmets beskyttende fire vægge.
For manges vedkommende er der også en seksuel opstemthed ved at iføre sig kvindetøjet, men der er også en indre tilfredshed og fred blot ved at være omklædte i kvindetøjet.
Deres seksuelle orientering er for de flestes vedkommende rettet mod kvinder.

[Til indholdsfortegnelsen] Grad 4
Har tillige en indre følelse af velvære ved at være omklædt i kvindetøj og identificere sig ofte som en kvinde i den tid han er omklædt. Begynder så småt at bevæge sig uden for hjemmets fire vægge. Ikke seksuelt betonet.
I denne gruppe overstiger kønsidentitetsforstyrrelsen klart det fetichistiske og den indre følelse af velvære, når de er omklædte gør, at de ofte vil benytte lejlighederne til at være omklædte i kvindetøjet i flere timer ad gangen.
Der vil dog ofte indgå onani og seksuelle fantasier på et tidspunkt under deres omklædning – ikke så sjældent umiddelbart før, de må afføre sig deres kvindetøj.
De vil også ofte prøve at bevæge sig en smule udendørs. Evt. på deres altan eller terrasse, eller måske køre en tur i deres bil. Frygten for opdagelse gør dog, at det kun er ganske små og korte ture.
Behovet for at betro sig til deres nærmeste, f.eks. forældre, kæreste eller kone om deres trang til at være iført kvindetøj er til stede, men de vil sædvanligvis være tilbageholdende med betroelserne af frygt for reaktionen.
Den seksuelle orientering hos denne gruppe vil typisk være rettet mod kvinder, men der vil ofte være tanker/ønsker om at være den kvindelige part, når de har sex med en kvinde.

[Til indholdsfortegnelsen] Grad 5
Den kvindelige kønsidentitet er så stor og ønsket om at ligne en kvinde så meget som muligt gør, at der anskaffes og anvendes paryk, brystproteser og makeup. Påklædningen søges tilpasset, så den passer til type og alder. Har et behov for at være socialt sammen med andre mennesker eller blandt andre mennesker medens de er omklædte.
Denne gruppe anskaffer sig ofte en mere eller mindre komplet kvindelig garderobe og tilstræber et udseende, som er mere afdæmpet, rimeligt alderssvarende om end meget feminint.
De vil ofte også anskaffe sig en paryk og et par brystproteser og eksperimentere seriøst med brug af makeup for at få et så kvindeligt udseende som muligt.
Deres kønsidentitetsforstyrrelse er så udpræget, at de har et stort behov for at være socialt sammen med andre, når de er iført kvindetøjet for også på denne måde og i længere tid at kunne lade deres kvindelige identitet komme til udfoldelse.
De vil derfor ofte søge ligesindedes bekendtskab via internettet og/eller via foreningerne.
I takt med, at de bliver mere og mere “rutinerede” og flere og flere gange møder andre, vil de typisk også begynde at bevæge sig ud i det offentlige rum – ofte dog i byer noget fra deres bopæl og tit også i de mørke timer.
De har kun ringe eller slet ingen seksuel opstemthed i forbindelse med deres omklædning.
Den seksuelle orientering vil for de flestes vedkommende være rettet mod kvinder.

[Til indholdsfortegnelsen] Grad 6
Føler sig meget som kvinde, benytter enhver lejlighed til at klæde sig som en kvinde. Færdes ofte offentligt, men måske ikke i deres nærområde.
Påklædning og udseende tilpasses til type og alder.
Kønsidentitetsforstyrrelsen er udpræget og fylder meget i deres indre. For disse personer kan det ofte være svært at definere om de er transvestitter eller transseksuelle om end de fleste nok hører hjemme i gruppen transvestitter.
Ofte vil de i længere tid ad gangen være klædt som kvinde, når de er hjemme. De færdes også ofte i det offentlige rum om end ikke i deres eget nærområde.
Tanken om hormonbehandling og kønsskifteoperation strejfer dem lejlighedsvis, men de har ikke noget egentligt ønske om nogen af delene.
Mange af dem ønsker i deres indre, at de var født som kvinde.
For nogles vedkommende er tanken om at være seksuelt sammen med en mand meget markant, og nogle prøver det. Dette ønske er sædvanligvis betinget af, at de er klædte som kvinder under samværet. Deres mandlige kønsidentitet er dog stadig fremherskende og deres seksuelle orientering er for de flestes vedkommende rettet mod kvinder.

[Til indholdsfortegnelsen] Grad 7
Følelsen af at være kvinde er så stor, at manden lever deltids nogle endog fuldtids som kvinde.
Påklædning m.v. er som kvinder i øvrigt om end ofte mere feminint, men også med benklæder i stedet for kjole.
Enkelte ønsker kønshormonbehandling, men sjældent kønsskifteoperation. Ville gerne være født som kvinde.
Her er tale om en høj grad af kønsidentitetsforstyrrelse, hvor den pågældende for at få en indre fred lever deltids som kvinde. For disse personer kan det ofte også være svært at definere om de er transvestitter eller transseksuelle om end de fleste nok hører hjemme i gruppen transseksuelle.
Det sker typisk ved, at arbejdet bliver udført som mand, hvorimod al eller det meste af fritiden tilbringes som kvinde.
Påklædningen, makeup, brystproteser og måske paryk er midlerne til at kunne leve en kvindelig identitet, men det er ikke et formål i sig selv. De er hjælpemidler, som gør den pågældende i stand til at færdes udenfor hjemmets fire vægge som kvinde. Derfor er det også ganske almindeligt, at disse personer klæder sig i benklæder og i øvrigt mere afslappet tøj, som fødte kvinder også gør i dagligdagen.
Mange overvejer og enkelte påbegynder en behandling med kvindelige kønshormoner for at fremme de kvindelige former. Det er dog de færreste, som ønsker en egentlig kønsskifteoperation, selv om tanken ofte er vendt i hovedet.
Flere har tanke om at prøve at være seksuelt sammen med en mand, nogle prøver det og nogle har også tanke om at danne fast parforhold med en mand.
De fleste er dog seksuelt mest orienteret mod kvinder.

[Til indholdsfortegnelsen] Grad 8 og 9 – fælles
Føler sig i et og alt som kvinde. Lever fuldtids som kvinde – både på arbejde og i fritiden.
Påklædningen m.v. er som kvinder i øvrigt.
Denne gruppes kønsidentitetsforstyrrelse er så stor, at den på det nærmeste er ren kvindelig.
De føler lede og afsky ved deres mandlige kønsorganer, og mange vil være i behandling med kvindelige kønshormoner, og sædvanligvis også i et behandlingsforløb med henblik på en kønsskifteoperation, hvis den ikke allerede er gennemført.
Mange har et ønske om feminiseringskirurgi og andre former for operative indgreb med henblik på at få et mere kvindeligt udseende, som f.eks. at få ændret næsens og hagens facon, at få indsat brystimplantater og reducering af adamsæblets størrelse.
Nogle prioriterer disse indgreb højere end selv kønsskifteoperationen, idet de derved bedre kan færdes upåagtet blandt andre mennesker. Det skyldes, at selve kønsskifteoperationen ikke er synlig for andre, hvorimod feminiseringskirurgien umiddelbart ændre udseendet i en mere kvindelig/feminin retning.

Hormonbehandling og kønsskifteoperation er for dem sædvanligvis den eneste måde at komme i harmoni med deres indre kønsidentitet og dermed en betingelse for at få et ordentligt liv.

Som nævnt under afsnittet “Ydre påvirkning og graden af kønsidentitetsforstyrrelsen” kan nogle med en høj grad af kønsidentitetsforstyrrelse pga. omgivelsernes påvirkning, opvækst, uddannelsesforløb, karriereforløb m.v. og ikke mindst hensynet til familien føle sig nødsaget til at leve hele eller store dele af livet som mand.
Det ændrer dog ikke ved, at de føler sig som kvinde og derfor “forkerte”.

[Til indholdsfortegnelsen] Grad 8
Disse personer er seksuelt orienteret mod kvinder og vil sædvanligvis betegne sig som lesbiske kvinder.
Mange af dem har eller har haft tanken om at være seksuelt sammen med en mand og eventuelt danne par med en mand. Nogle har også prøvet det, men fravalgt det.

[Til indholdsfortegnelsen] Grad 9
Disse personer er seksuelt orienteret mod mænd og vil sædvanligvis betegne sig som heteroseksuelle kvinder.
De føler sig i deres indre fuldt ud kvinder og har overhovedet ingen bevidst mandlig kønsidentitet.

[Til indholdsfortegnelsen] Afsluttende bemærkninger
For yderlig forståelse skal det gentages, at graden af kønsidentitetsforstyrrelse må antages at være medfødt, hvorimod det er omgivelserne, der i stor udstrækning er afgørende for, hvor tidligt eller sent i livet, at den erkendes.

Det sker derfor ofte, at personer i en moden eller endog høj alder ikke mere kan modstå det indre pres, og derfor “springer ud” og for nogles vedkommende gennemgår et forløb med henblik på et kønsskifte.
Det kan ofte ske i forbindelse med, at de i deres tilværelse bliver udsat for andre store omskiftelser. Det kan være skilsmisse, hustruen, der dør, børnene bliver voksne og flytter hjemmefra, pensionering eller fyring fra jobbet.
De har hele livet haft deres kønsidentitetsforstyrrelse, men har på grund af omgivelserne og hensynet til pårørende, karriere m.v. valgt at undertrykke de indre følelser og derfor valgt at leve livet som mand. De vil dog ofte have klædt sig som kvinde i den udstrækning, det har været muligt.

For de fleste fetichistiske transvestitter gælder, at det er samme tilstand hele livet igennem.

For transvestitter gælder, at hovedparten har et behov for i større eller mindre udstrækning at være iført dametøj og at føle sig som kvinde. For nogle er det at være iført tøjet det væsentligste. For andre er tøjet mere et middel til at udleve den kvindelige identitet.
Nogle må imidlertid erkende, at de er transseksuelle.

For transseksuelle gælder, at deres kvindelige kønsidentitet gør, at de i stor udstrækning eller entydigt identificerer sig som værende kvinde. Tøj, makeup m.v. er primært midler til at få mulighed for at færdes offentligt uden at blive opfattet som mand.

Mange – måske især lidt ældre, der har en høj kønsidentitetsforstyrrelse vil føle, at de har gennemløbet flere af graderne.
Det er ikke fordi der sker en ændring af graden af kønsidentitetsforstyrrelse. Den er konstant.
Det er derimod et tegn på, at de pågældende ikke har haft den fornødne viden om tingene til at diagnosticere sit eget indre, og at deres omgivelser ikke har bemærket og/eller tolket/diagnosticeret tegnene korrekt.
Når det især er lidt ældre, der har et sådant “gennemløb” skyldes det, at åbenheden i samfundet og den almene viden om kønsidentitetsforstyrrelse, transvestisme og transseksuel tidligere var meget begrænset – både hos de enkelte, men så sandelig også hos behandlersystemet og i samfundet som helhed.
Mange af dem har derfor troet, at de var transvestitter, uagtet den korrekte diagnose fra starten har været transseksualisme.
De vil derfor også ofte over for andre have betegnet sig som transvestitter. For nogles vedkommende har det måske også ligesom været lettere at betegne sig som transvestit frem for transseksuel, idet de har tænkt, at det for omgivelserne og måske især kærester og ægtefæller ville være lettere at acceptere transvestismen frem for, at den pågældende rent faktisk helt og fuldt i sit indre følte sig som en kvinde og ønskede at være kvinde.

Det skal for en ordens skyld også nævnes, at uanset graden af kønsidentitetsforstyrrelse, så har de fleste et seksuelt behov, og der er intet i vejen for, at dette kombineres med de forskellige grader af kønsidentitetsforstyrrelse.
At en person med en kønsidentitetsforstyrrelse dyrker sex iført kvindetøj gør ikke i sig selv pågældende til en fetichst.

[Til indholdsfortegnelsen] Andre former for mænd i kvindetøj og kvinder i mandetøj
Det sker ofte at såvel mænd/drenge som kvinder/piger klæder sig som det modsatte køn i forbindelse med f.eks. karneval, maskeradebal, fastelavnsfest og under den amerikanske halloween.
Men det har intet med kønsidentitet at gøre. Det er kun sjov måde at feste på.

Dragqueens er mænd, der optræder som kvinder. Det er underholdning, og disse mænd har sjældent nogen kønsidentitetsforstyrrelse.
I mange tilfælde er dragqueens bøsser – altså seksuelt orienteret mod mænd.
Dragqueens har været kendt gennem hele historien. Om de ældst kendte kan det dog være vanskeligt at vide præcist, om der var tale om skuespil, eller det var en måde at kunne udtrykke og leve med en kønsidentitetsforstyrrelse. Men i dag er det sjældent tilfældet.

Dragkings er tilsvarende kvinder, der optræder som mænd.
De har også sjældent nogen kønsidentitetsforstyrrelse. Deres seksuelle orientering er i mindre grad kendt end for dragqueens vedkommende.

I litteratur og medierne anvendes mange forskellige udtryk. Især pornoindustrien har fostret mange udtryk såsom shemale.
Fælles for disse udtryk er generelt manglende viden om tingene, ønsket om at vække opmærksomhed eller måske ligefrem at opfinde nye ord.
[Til indholdsfortegnelsen]

Tina Thranesen.

Artiklen i pdf-format.