Interkønnede skal kunne vælge en anden kønsbetegnelse end mand kvinde. Den tyske forfatningsdomstol 10. oktober 2017.

Vist 189 gange.

Det tyske flag
Tyskland
Den tyske forfatningsdomstol afsagde den 10. oktober 2017 dom i en sag indbragt for domstolen af en interkønnet person, der klagede over, at det kun var muligt at blive registreret som enten mand eller kvinde.
Den interkønnede klager har et atypisk sæt kromosomer (såkaldt Turner syndrom) og føler sig ikke permanent som hverken mand eller kvinde.
Forfatningsdomstolen pålagde lovgiverne senest den 31. december 2018 at gennemføre en lovændring, så det bliver muligt at vælge en anden kønsbetegnelse end mand og kvinde.

Herunder gengives forfatningsdomstolens pressemeddelelse af 8. november 2017 om dommen oversat til dansk.
Der tages forbehold for oversættelsen. Ved brug som dokumentation henvises til den originale tekst.
Tina Thranesen.

* * *
Civilstandslov skal give mulighed for en tredje kønsbetegnelse
Pressemeddelelse nr. 95/2017 af 8. november 2017
Bekendtgørelse af 10. oktober 2017
1 BvR 2019/16

Bestemmelserne i lov om civilretlig status er uforenelige med grundlovens krav i det omfang, at § 22, stk. 3, i civilstandsloven (Personenstandsgesetz – PStG) foruden mulighederne “kvinde” eller “mand” ikke indeholder en tredje mulighed og dermed give mulighed for en positiv kønsbetegnelse. Dette er, hvad Forbundsforfatningsdomstolens første senat anfører i et pÃ¥bud, der blev offentliggjort i dag. Den generelle ret til privatlivets fred (artikel 2, stk. 1, sammenholdt med artikel 1, stk. 1 i grundloven) beskytter ogsÃ¥ kønsidentiteten hos dem, der ikke permanent kan tildeles enten kønnet “mand” eller “kvinde”. Endvidere overtræder den gældende civilretlige lov ogsÃ¥ forbuddet mod forskelsbehandling (artikel 3, stk. 3 i grundloven) i det omfang det udelukker registrering af et andet køn end “mand” eller “kvinde”. Lovgiverne skal vedtage nye bestemmelser senest den 31. december 2018. Domstole og offentlige myndigheder mÃ¥ ikke anvende de pÃ¥gældende bestemmelser til at pÃ¥lægge personer at angive deres køn, hvis disse personers kønsudvikling afviger fra kvindelig eller mandlig kønsudvikling og dermed ikke permanent kan identificeres som mand eller kvinde.

Sagens faktiske omstændigheder:
Klageren indgav en anmodning til det ansvarlige registreringskontor for at fÃ¥ korrigeret sin fødselsregistrering ved at fÃ¥ slettet den tidligere kønsbetegnelse “kvinde” og erstattet den med “inter/diverse” alternativt kun med “diverse”. Registreringskontoret afviste anmodningen og pÃ¥pegede, at et barn i henhold til tysk civilretlig lov skal tildeles enten kvindeligt eller mandligt køn i fødselsregistret og understregede, at – hvis dette er umuligt – undlade at anført kønsbetegnelse (§ 21, stk. 1 nr. 3, § 22, stk. 3 i civilstandsloven). Anmodningen om at fÃ¥ korrektion indbragt for byretten blev afvist. En klage over afvisningen mislykkedes. Med sin forfatningsmæssige klage pÃ¥berÃ¥ber klageren en overtrædelse af den generelle ret til personlig selvbestemmelse (artikel 2, stk. 1 sammenholdt med artikel 1, stk. 1 i grundloven) og forskelsbehandling pÃ¥ grundlag af køn (artikel 3, stk. 3, første punktum i grundloven).

Senatets vigtige overvejelser:
1. a) Den generelle ret til personlivets fred beskytter også den kønslige identitet, som er en grundlæggende bestanddel af ens egen personlighed. Tilordningen af køn er af afgørende betydning for individuel identitet. Kønnet spiller normalt en nøglerolle både for en persons selvopfattelse og for den måde, denne person opfattes af andre. Den kønslige identitet hos personer, der ikke kan tildeles mandligt eller kvindeligt køn, er også beskyttet i henhold til denne ret.

b) Den nugældende civilstandslov griber ind i med denne ret. Civilstandsloven kræver en kønsbetegnelse, men tillader ikke klageren, som permanent hverken kan identificeres som mand eller kvinde, mulighed for en kønsbetegnelse svarende til dennes kønslige identitet. Selv hvis denne person valgte muligheden “ingen betegnelse”, ville det ikke afspejle, at klageren ikke ser sig selv som en kønsløs person, men efter sin egen følelse har et køn, der ligger uden for kategorierne mand eller kvinde.

Som følge heraf er især den selvbestemte udvikling og beskyttelse af individets personlige frihed truet. Den civile status er ikke af marginal betydning. Den er nærmere en “placering af en person i det offentlige system”, som er bestemt i lovgivningen. Civilstandsloven definerer de centrale aspekter af en persons juridisk relevante identitet. Afvisning af en personlig betegnelse af den kønslige identitet truer derfor i sig selv den selvbestemte udvikling.

c) Dette indgreb i de grundlæggende rettigheder er forfatningsmæssigt ulovligt. Grundloven kræver ikke, at den civilretlige kønsbetegnelse kun reguleres binært. Den kræver ikke normativ tildeling af køn som en del af den civile kønsbetegnelse, og den udelukker heller ikke anerkendelse af en anden kønslig identitet end kvindeligt og mandligt køn.

Det faktum, at der ifølge den gældende civilstandsloven ikke er en specifik mulighed for at registrere et tredje køn, kan ikke begrundes af tredjemands interesser. Selv om der gives mulighed for en rubrik mere for køn, er ingen tvunget til at anvende denne rubrik. I et register, der registrer køn, skal muligheden bevares for personer med afvigende kønsudvikling til at registre sig som mand, kvinde eller uden køn. Bureaukratiske og finansielle udgifter eller statens organisatoriske interesser kan ikke retfærdiggøre afslaget på yderligere en standardiseret registreringsmulighed for køn. En vis ekstra indsats ville være acceptabel. Den generelle ret til privatlivets fred medfører dog ikke ret til angivelse af personlige civilretslige kønsbetegnelser efter eget ønske. Ved at muliggøre indførelse af en ensartet tredje betegnelse for kønnet, er der heller ikke problemer, som ikke allerede findes i den gældende lovgivning. Selv om der er tale om at muliggøre en kønsbetegnelse mere, skal de samme spørgsmål løses, som opstår efter den nugældende regel om ikke at registrere kønnet.

2. Endvidere konflikter § 21, stk. 1, nr. 3 sammenholdt med § 22, stk. 3 i civilstandsloven med Artikel 3, stk. 3, punkt 1 i grundloven. Ifølge denne bestemmelse kan køn principielt ikke bruges som begrundelse for ulige behandling. Dermed beskytter Artikel 3, stk. 3, punkt 1 i grundloven også personer, der ikke identificerer sig som mand eller kvinde, da formålet med artikel 3, stk. 3, punkt 1 i grundloven er at beskytte personer, der tilhører grupper, der strukturelt har risiko for at blive diskrimineret, mod at blive ringere stillet.
§ 21, stk. 1, nr. 3 sammenholdt med § 22, stk. 3 i civilstandsloven stiller personer, der pÃ¥ grund af deres køn hverken er mandlige eller kvindelige, ringere, da de ikke – i modsætning til mænd og kvinder – kan registreres i overensstemmelse med deres køn.

3. De forfatningsmæssige overtrædelser fører til bestemmelse om, at § 21, stk. 1 nr. 3 sammenholdt med § 22. stk. 3 i civilstandsloven er uforenelig med grundloven, fordi lovgiver har flere muligheder for at fjerne de forfatningsmæssige overtrædelser. Lovgiver kan for eksempel i almindelighed frafalde angivelse af kønsbetegnelse ved personregistreringen. I stedet kan lovgiver også give de berørte personer mulighed for at vælge et andet positivt navn for køn end mand eller kvinde. Lovgiveren er ikke begrænset til valg af en af de muligheder, som ansøgeren anvendte under retssagen.

* * *
Dommen i sin helhed på tysk.
Pressemeddelelse om dommen på tysk.
Pressemeddelelse om dommen på engelsk.