Violet, der var født som drengen Armand, begyndte at leve som pige som 10-årig den 19. august 2007.

Vist 4.007 gange.
Robert og Danielle var lykkelige forældre til sønnen Armand. Men meget meget tidligt i Armands liv blev det klart, at hans adfærd ikke var som andre små drengebørns. Som 2-årig fandt han et gammel Minie Mouse kostume, som forældrene havde købt under et besøg i Disney World til Armands storesøster, Melina.
For at beskytte familien er kun deres fornavne oplyst.
Forældrene kunne ikke forklare Armand, at det var pigetøj, og Armand nægtede at tage Minie Mouse kostumet af.
I den følgende tid og de følgende år blev det værre og værre. Armand ville kun have pigetøj på, og hans adfærd var mere som en piges end som en drengs.
Det gjorde, at forældrene, da Armand var omkring 5 år, accepterede, at han klædte sig som pige, når han var hjemme.
Situationen udviklede sig imidlertid, så forældrene på et tidspunkt så sig nødsaget til at søge hjælp for at klare situationen, som de ikke forstod og efterhånden ikke kunne håndtere. De var i kontakt med adskillige læger, men uden resultat.

Efter adskillige Ã¥r fik de kontakt til en psykolog, som var specialist i kønsidentitetsforhold. Efter to mÃ¥neders konsultation var psykologens diagnose klar – kønsidentitetsforstyrrelse.
På det tidspunkt var Armand 10 år. Han ønskede at blive kaldt for Violet og ønskede at forældrene betragtede og behandlede ham som en pige.
På grundlag af diagnosen og konsultationerne hos psykologen accepterede forældrene at betragte deres søn som en pige og lade ham bruge navnet Violet.

Den 19. august 2007 begyndte Violets liv.
Forældrene støtter fuldt ud deres nye datter, Violet og vil inden længe forsøge at få hende sat i behandling med pubertetsudsættende medicin.
Da Violet begyndte i skolen igen – som Violet var hun rystende nervøs, men det forløb godt. Skolen har været meget forstÃ¥ende og støttende.
I tiden, som er forløbet, siden Violet begyndte sit nye liv, har tilværelsen været meget lettere for hele familien.

* * *
Den 8. maj 2008 bragte npr, der er hjemmehørende i Washington, DC og har radiostationer spredt over det meste af USA, en artikel om Violet og hendes forældre med supplerende informative oplysninger fra bl.a. Norman Spack, endocrinologist og lærer ved Harvard Medical School og en af initiativtagerne til oprettelsen af Gender Management Service Clinic på Childrens Hospital i Boston.

Ligeledes den 8. maj 2008 deltog Violet sammen med forældrene, Robert og Danielle og storesøsteren Melina i et radioprogram. I programmet deltog også Polly Carmichael, psykolog ved The Portman Clinic og Normank Spack.
Programmet drejede sig både om Violets forhold og om behandlingen af unge transkønnede.
Afskrift af radioudsendelsen.