Vist 607 gange.
I slutningen af sine teenagesår begyndte Prince hemmeligt at klæde sig i kvindetøj. I begyndelsen foregik omklædningen kun hjemme, men snart begyndte Prince at gå ud i offentligheden klædt som kvinde.
Dette fortsatte indtil Prince i 1940 blev gift med Dorothy Shepard, idet han var af den mening, at når han nu var blevet gift, så havde han ikke mere brug for at udtrykke sin kvindelige side.
De nygifte flyttede til Oakland i Californien.
Der gik imidlertid kun tre måneder før Prince igen i hemmelighed begyndte at iføre sig kvindetøj.
Omkring samme tidspunkt fik Prince sin ph.D. i biokemi og startede med at arbejde på den medicinske afdeling på University of California i San Francisco.
Prince fandt ud af, at flere af de patienter, som han kom i kontakt med, var transvestitter, og han tog mod til sig og betroede sig om sin egen transvestisme til en af dem.
Det resulterede i, at han kom i forbindelse med flere andre transvestitter, og at han blev klar over, at der eksisterede en form for uorganiseret sammenhold mellem mange transvestitter.
Da dette havde stået på gennem nogen tid fortalte Prince sin kone om sin transvestisme. Hun udviste nogen tolerence, men begyndte at få tanken om, at Prince var homoseksuel, hvilket absolut ikke var tilfældet. Det endte imidlertid med en skilsmisse.
På en måde fik pressen nys om Prince, hans transvestisme og hans skilsmisse og begyndte at skrive artikler om ham.
Prince blev derved offentlig kendt som transvestit.
I 1942 havde Prince stiftet bekendtskab med Louise Lawrence, der var mand, men levede fuldtids som kvinde.
Louise førte en omfattende korrespondance med andre transvestitter over det meste af verden.
Med baggrund i Louises adressekartotek udsendte Prince i 1952 et transvestitblad ved navn Transvestia: The Journal of the American Society for Equality in Dress.
Det udkom dog kun to gange.
Der gik ikke så lang tid, så blev Prince gift for anden gang.
Den megen omtale af Prince i forbindelse med hans første skilsmisse resulterede i, at adskillige transvestitter kontaktede ham.
Det førte i dannelsen af en mindre gruppe transvestitter i Los Angeles, som jævnligt mødtes og som begyndte at udgive et nyhedsbrev.
I 1960 startede Prince et magasin for transvestitter, som han kaldte Transvestia.
Nyheden om Transvestia blev bl.a. spredt gennem en artikel i the Journal Sexology, og Transvestia begyndte at blive udbudt i løssalg og kunne snart købes over hele landet.
Transvestia gav transvestitter et fælles forum, gennem hvilket de kunne kommunikere med hinanden.
Som redaktør og udgiver af Transvestia blev Prince en ledende person i den spirende transbevægelse i USA – kendt som Virginia Prince, et navn, som han længe havde brugt som transvestit.
I 1962, stiftede Prince foreningen the Hose and Heels Club sammen med en gruppe abonenter af Transvestia. Navnet blev dog ret hurtigt ændret til Phi Pi Epsilon også kendt som FPE – Full Personality Expression.
Der blev ret hurtigt dannet afdelinger rundt om i USA, hvilket gav transvestitter sikre steder, hvor de kunne mødes med ligesindede.
Prince (herfra omtalt som “hun”) blev skilt fra sin anden kone i 1964 og begyndte herefter at leve fuldtids som kvinde.
Det tillægges Prince, at hun var den første, som brugte ordet “transgender“, som hun anvendte som betegnelse for ønsket om at være kvinde uden at få foretaget kønsskifteoperation.
Hun begyndte dog at indtage kvindelige kønshormoner.
(Vedrørende ordet transgender skal det anføres, at i 1923 anvendte Magnus Hirschfeld i sin artikel Die intersexuelle Konstitution ordet/begrebet psychic transsexuality (psykisk transseksualitet) og transvestisme, som han dog betegnede som transgenderisme; hvorfor ordet transgender nok mere korrekt må tilskrives Magnus Hirschfeld).
Prince blev i midten af 1960’erne endnu mere kendt, da han begyndte at holde foredrag om transvestisme i foreninger og andre sammenslutninger.
Hun arbejdede på dette tidspunkt som selvstændig konsulent inden for den biokemiske industri.
Næsten al fritid og det meste af sine penge brugte hun på at rejse rundt i efterhånden hele USA for at hjælpe med at stifte foreninger for transvestitter og at holde foredrag.
Der blev dog også tid til at skrive artikler, som blev offentliggjort i aviser og tidsskrifter, ligesom hun begyndte at skrive bøger om transvestisme.
Prince ønskede af al magt at fjerne transvestisme og homoseksualisme fra hinanden, idet hun ofte blev bekendt med, at hustruer til transvestitter havde den opfattelse, at deres mænd måtte være homoseksuelle, når de ønskede at iklæde sig kvindetøj.
Dette resulterede også i, at det foreningsheraki, som Prince var ved at opbygge, banlyste homoseksuelle og biseksuelle transvestitter, således at kun heteroseksuelle transvestitter kunne blive medlemmer.
Det er en holdning, som fortsat er gældende i foreningerne, som i dag kendes under foreningsnavnet Tri Ess eller Society of the Second Self.
Prince gjorde også, hvad hun kunne for at fjerne eller i hvert fald at minimere en sammenhæng mellem transvestisme og seksuel lystfølelse ved at kæde sig i kvindetøj og gjorde gældende, at transvestitter simpelt hen havde et behov for at udtrykke deres femminine sider.
Anette Hall fra Sverige indmeldte sig i foreningen og var i 1966 i USA.
Hun havde inden afrejsen skrevet Prince og oplyst hvilket hotel, hun skulle bo på. Da hun ankom til hotellet, var der en besked fra Prince om, hvordan de skulle mødes.
Det førte til, at Anette Hall blev initiativtager til stiftelse af en fællesnordisk afdeling af Tri Ess ved navn Full Personality Expression – Northern Europe med initialerne FPE-NE den 17. november 1966.
I 1967 udgav Prince sin første bog The Transvestite and His Wife. Set med nutidens øjne, er der måske ikke noget særligt ved bogen. Men ved udgivelsen var den nærmest epokegørende og blev til stor hjælp for mange transvestitter.
Ligeledes i 1967 tog Prince Europa med storm. Hun besøgte 37 byer i 8 lande og var med ved stiftelse af flere foreninger og mødte 17 allerede eksisterende foreninger.
Hun gav 14 fjernsynsinterview og holdt adskillige foredrag.
I 1971 udgav Prince bogen How to be a Woman through Male.
I 1987 blev Virginia Prince hædret ved, at den store amerikanske transforening ifge indstiftede en pris Virginia Prince Award, som Virginia Prince selv var den første som fik samme år.
Prince var yderst aktiv og meget synlig i offentligheden helt frem til slutningen af 1990’erne både gennem sine artikler og bøger og ved sin personlige deltagelse i utallige møder og konferencer og dermed en af de absolutte hovedpersoner i transhistorien.
I januar 2004 udgav Richard F. Docter den biografiske bog om Virginia Prince: From Man to Woman: The Transgender Journey of Virginia Prince.
I december 2005 udgav Richard Ekins og Dave King den biografiske bog om Virginia Prince: Virginia Prince: Pioneer of Transgendering.
Virginia Prince døde den 2. maj 2009 – 96 år gammel.